Mine 10 bedste speciale-råd

Glædelig lørdag! 🙋🏻

Det gik op for mig i dag, at det jo er sidste weekend i januar!? Jeg kom i tanke om det fordi så stopper udsalget (vel lige om lidt?), og jeg måske derfor bliver nødt til at købe det jeg har opdaget jeg mangler.. Men mest af alt kom jeg i tanke om det, fordi jeg skal have svar på mit speciale inden udgangen af januar 😱  Jeg tænker ikke meget over det. Ærlig talt synes jeg, at mit liv og hovede har været fyldt med så meget andet og endnu mere spændende, end at gå og tænke på det ventende svar. Men lige pludselig fik jeg en mail fra uni. I ved, bare sådan en ‘vi tilbyder et kursus’-mail, og i et splitsekund troede jeg, at mailen ville orientere mig om, at jeg kunne finde vurderingen på mit speciale. Men ak, nej. Og det går nok! Jeg er ikke nervøs. Kun lidt. En lille smule. I bølger. Som lige nu.

Nåh, men det var dét der fik mig til at tænke. Måske nogle af alle jer som læser med står foran specialet? Og måske endda skal starte pr. 1. februar? Jeg har selv svært ved alt for belærende råd. For helt hvis ret skal være ret: Det ér jo bare en opgave. Og fordi jeg har afleveret, er jeg altså ikke et helt nyt menneske, som er i en position, hvor jeg har de vises sten. MEN. Jeg ved også at jeg – lige som fødselsberetninger før min fødsel – slugte alle de råd jeg kunne komme i nærheden af, inden jeg gik i gang. Og jeg må være helt plain og sige: Der var faktisk virkelig nogle strategiske træk, som jeg er overbevist om formildnede processen for mig! Og dem vil jeg gerne lige ridse op. Om ikke andet for at huske mig selv på dem, hvis jeg en anden gang står overfor en opgave, som jeg bliver helt ør af nervøsitet over. SÅ:

Hvis jeg skulle skrive mit speciale om, ville jeg klart:

• Starte i GOD tid.
  Jeg startede rent faktisk 2 måneder før tid. Altså ikke sådan full-fuel on, men fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle skrive om (overhovedet). Jeg startede altså op med et par timer om dagen i to måneder. Dels fordi vi var to på barsel, og jeg havde muligheden, men også fordi jeg vidste, at hvis jeg bare sagde ‘ja, ja, jeg finder ud af det, når perioden reelt starter’, så ville jeg få stress. Og blive endnu mere nervøs. 
• Vælge en vejleder – efter arbejdsform.
  Jeg har hørt nogle sige, at man enten kan få en vejleder, som er et leksikon, eller én som er en god opgave-coach. Min viste sig faktisk at være begge dele. Jeg fatter ikke man kan være så klog som et opslagsværk og så pædagogisk motiverende på én og samme tid! Jeg valgte dog primært ud fra arbejdsprocesser. Fordi jeg vidste, at jeg havde brug for, at min vejleder gav mig energi og mod på det. At han så også var indenfor det felt jeg havde interesse for, var endnu et plus. Jeg havde før haft ham om vejleder på andre projekter, og jeg vil sige, at det var en fordel at jeg kendte ham. Jeg vidste, at hans måde at give feedback på virkelig talte til mit system-hovede. Så det var rart og fedt.  Så ja, jeg ville klart vælge en vejleder udfra, hvilken arbejdsform jeg synes bedst om.
• Vælg noget du bare synes er sjovt (at skrive om).
  Jeg tænkte slet ikke på karriere, planer eller andet. Jeg tænkte: “hvad bliver jeg ikke træt af efter 3 måneder”. Og jeg er overrasket over, hvor lidt træt af det jeg blev. Meget lidt. Så det kan åbenbart lade sig gøre at vælge et emne, som man interesserer sig så meget for, at et speciale ikke tager pusten ud af det. Det troede jeg ikke!
• Læg en stram plan – så du har margen i den sidste ende.
  Dette er klart fordi jeg er indrettet som jeg er. Jeg er tidsoptimist. SÅ hvis ikke jeg havde en travl plan, så ville jeg tænke at alt kunne nås i sidste øjeblik. Og det kan det ikke altid med et speciale. Delmålene gør det lettere at nå, hvis man er presset lidt. For mig. Så, når næste deadline på et afsnit skulle planlægges, lagde jeg det altid en uges tid tidligere end jeg egentlig troede, jeg kunne nå det til. For man når det jo! Særligt, hvis man har en vejleder, som er travl, og ikke kan rykke møder fordi man er i tidspres.. (Jep, jeg forsøgte at rykke møder mange gange, men når man får et nej, er der jo ikke andet at gøre, end at knokle på og nå det.)
• Hav også noget andet at gå op i.
  Jeg startede bloggen samtidig med, at jeg startede speciale. Måske dumt? For mig var det virkelig produktivt at have en interesse ved siden af specialet. For eksaminer er ikke livet. Og det var meget motiverende for mig, at nå en masse på specialet, for så kunne jeg også nå bloggen, som jeg synes var endnu mere sjov 🙂 
• Læg små motivationer ind.
  Har I set det Anders Hemmingsen-billede, hvor der ligger en chokoladebar for hver side i en bog? Sådan er jeg lidt. Jeg elsker delmål og chokolade i særdeleshed, og det giver god mening for mig at sætte ur på mig selv, eller sige: “Når du har skrevet dette afsnit, må du tage en kop kaffe.” I lidt større perspektiv lagde vi en ferie ind en måned før jeg skulle aflevere. Det var motiverende for mig at nå meget inden dén, men også virkelig smart for mit hovede at få en break fra noget man ellers kan kigge på hver dag. Og hvis ikke det er værd at knokle for at kunne tage på ferie, så ved jeg ikke hvad der er værd at knokle for? 🌴
• Tænk: “Det er bare en opgave!” Hver dag!
  Fordi: Det er det! Basta.
  
• Find den bedste skriveplads for dig.
  Nogle fungerer bedst væk fra hjemmet. Jeg elsker at være hjemme, så det gav god mening for mig at sidde her. Dog fandt jeg hurtigt ud af, at vores udsigt gjorde noget godt for mig. Med solen i øjenene var jeg ekstra produktiv. Så i stedet for at sidde ved et bord, er det meste af mit speciale skrevet fra vindueskarmen i vores soveværelse. Det var rart for mig at føle, at der var ét sted, som var specialestedET.
• Start hårdt ud.
  IGEN: Jeg er tidsoptimist. Men derudover tager alt længere tid, end man tror. Altid. Og det er fedt ikke at ligge vandret de sidste måneder. Det er federe at klø på i starten, for så at kunne slappe af senere. For mig i al fald. 
• Just do it. Cause you CAN do it!
  Punktum.