![afterlight-24](\"https:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2018\/03\/afterlight-24.jpeg\")
<\/p>\nDet er torsdag, og jeg har sat mig ved computeren. For at fokusere. For at skrive noget ned, jeg ikke helt ved, hvad er.<\/p>\n
Jeg har brygget en varm kop kaffe, sat mig godt til rette og placeret de d\u00e9r (forbandede) gode p\u00e5ske\u00e6g i en armsl\u00e6ngde fra mig. S\u00e5 jeg lige netop kan n\u00e5 dem, men jeg ogs\u00e5 skal l\u00e6ne mig lidt frem. G\u00f8re mig lidt fortjent til endnu et…<\/p>\n
<\/p>\n
S\u00e5dan er det hver torsdag. Jeg s\u00e6tter mig og vil skrive lidt. Lade tankerne flyder ud gennem fingrene. Og jeg elsker det. Af alle mine indl\u00e6g er det disse, jeg bruger f\u00e6rrest kr\u00e6fter p\u00e5, men som samtidig s\u00e6tter mest i gang. I mig. Det har altid virket n\u00e6rmest terapeutisk for mig at s\u00e6tte ord p\u00e5 det der fylder. Inden det hober sig op. Eller n\u00e5r det er hobet op. Og s\u00e5dan har jeg det lidt i dag. Der sidder en prop i, som jeg ikke helt kan finde ud af at vride l\u00f8s. Den skaber en lille smule undertryk. Du ved, den slags, som egentlig bedst l\u00f8ses op af lidt t\u00e5rer. Men jeg kan ikke gr\u00e6de. For jeg ved ikke, hvorfor jeg skulle? Af lettelse? Af gl\u00e6de? Af begejstring? Af frygt for at miste? Jeg ved det ikke. M\u00e5ske lidt af det hele. For der fyrer s\u00e5 mange ting rundt i min lille knold for tiden, at jeg \u00e6rlig talt ikke kan finde hoved og hale i det. Og s\u00e5 bliver det pludselig lidt sv\u00e6rt, at jeg har gjort en del af min ventil for mig selv og mit indre liv til offentligt skue. For jeg skriver mig fra det. Altid. Men jo til en vis gr\u00e6nse herinde..\u00a0Men hvor er gr\u00e6nsen mellem personligt og privat?<\/p>\n
Jeg elsker selv at l\u00e6se personlige skriv. At l\u00e6se tanker om store som sm\u00e5 ting hos bloggere. D\u00e9t s\u00e6tter skub\u00a0i meget hos mig, og jeg b\u00e6rer det med mig\u00a0lang tid efter det er l\u00e6st. Som tiden er g\u00e5et herinde i min lille\u00a0hule p\u00e5 nettet, har det vist sig, at det ogs\u00e5 er de indl\u00e6g, jeg taler mest med folk om. Som folk kommenterer. Ogs\u00e5 dem som kender mig bedst. Dem jeg har aller t\u00e6ttest. Selvom jeg t\u00e6nkte, at de vidste det hele i forvejen, s\u00e5 sker der en transformation, n\u00e5r det f\u00e5r liv p\u00e5 skrift. Noget som jeg m\u00e5ske t\u00e6nkte, at jeg i ‘det virkelig’ liv viste med et blik.<\/p>\n
De her personlige skriv er s\u00e5 naturlige for mig, men det er ogs\u00e5 dem, som jeg er aller mest i tvivl om. N\u00e5r de er skrevet. For de skriver\u00a0sig selv. S\u00e5dan f\u00f8les det.\u00a0Og det havde jeg ikke regnet med. Jeg havde regnet med, at denne blog prim\u00e6rt skulle v\u00e6re om DIY og indretning. Fordi det\u00a0var ‘planen<\/a>‘, fordi det var lettest at forsvare og forklare<\/a>, og fordi det gjorde, at jeg turde<\/a>. Men som jeg har skrevet mig frem herinde, er der ogs\u00e5 en anden type indl\u00e6g, som alts\u00e5 tager sin egen plads. Helt af sig selv. Dem med tanker om stort og sm\u00e5t. Dem om f\u00f8lelser, vel sagtens.<\/p>\n Men sagen er, at jeg startede denne blog p\u00e5 en anden pr\u00e6mis. En pr\u00e6mis om at v\u00e6re anonym. Og jeg\u00a0skulle dermed ikke st\u00e5 til regnskab. Det g\u00f8r jeg nu p\u00e5 en anden m\u00e5de. Og jeg tager det med. Ingen har tvunget det ned over mig. Jeg skal bare lige ‘wrap my mind around it’. Og den slags tager tid i en b\u00f8tte som min. Samtidig er blogmediet jo befriende lidt bindende. Det er d\u00e9t der er s\u00e5 fascinerende ved blogverdenen. ‘Produktet’ er aldrig helt f\u00e6rdigt her. Det er i konstant udvikling. Og hvor passer det mig godt!<\/p>\n For\u00a0er livet og mennesker ikke s\u00e5dan? Evigt i udvikling (til det bedre, forh\u00e5bentlig)? Og kan \u00e6ndre sig med et trylleslag?<\/p>\n Samtidig f\u00f8ler jeg dette\u00a0skrivested som meget mere bindende, end n\u00e5r jeg skriver i mine l\u00e6derindbundne notesb\u00f8ger. De kan br\u00e6nde op. Lade v\u00e6re at se dagens lys. Omvendt har nettet sine evige spor (jep, jeg er en smule paranoid), og folk kan finde bloggen og alle mine indl\u00e6g, l\u00e6se med. Og\u00a0det er styrken, men ogs\u00e5 akillesh\u00e6len ved dette medie. For rammer det et lidt for \u00f8mt punkt, s\u00e5? Er der nogen, der vil g\u00e5 efter det? \u00c9n som vil blive skuffet over mig? Jeg skal hele tiden balancere p\u00e5\u00a0min\u00a0<\/em>balancebom herinde. Og den tumler jeg alts\u00e5 lidt med. Stadig. M\u00e5ske jeg skulle skrive den ned? S\u00e6tte ord p\u00e5 den, s\u00e5 den bliver helt konkret for mig. Som et dogme?<\/p>\n Jeg er ikke privat om mine f\u00f8lelser. Jeg ser dem som almene. Jeg tror, vi alle har f\u00f8lt en snert af alle slags f\u00f8lelser i verden. Nogle mere end andre. Afh\u00e6ngig af, hvad livet har bragt os. For mig er det en naturlig og menneskelig ting, og ikke noget der permanent definerer mig. Mine f\u00f8lelser. De er en flygtig st\u00f8rrelse, som jo ofte \u00e6ndrer karakter og skifter retning. For s\u00e5dan en som mig. Derfor f\u00f8ler jeg heller ikke, at jeg mister noget af mig selv, ved at s\u00e6tte ord p\u00e5 dem. Tv\u00e6rt i mod tror jeg i h\u00f8jere grad, at jeg f\u00f8ler jeg f\u00e5r lidt mere af mig selv. Forst\u00e5r lidt mere. Finder ind til kernen gennem alle de (til tider forstyrrende) f\u00f8lelser og tanker.\u00a0Samtidig giver dette sted (modsat de f\u00f8romtalte l\u00e6derb\u00f8ger)\u00a0ogs\u00e5 en enorm bekr\u00e6ftigelse i, at vi bliver forbundet. Os der bev\u00e6ger os her p\u00e5 siden. For vi er alle mennesker, som m\u00e5ske kan se noget af os selv i hinanden.<\/p>\n S\u00e5 I m\u00e5 undskylde mig, hvis jeg er lidt diffus disse dage. Jeg skal finde ud af, hvordan jeg skal gribe om det som foreg\u00e5r. Det som fylder, og som jeg ikke helt kan sige, hvad er. Fordi jeg ikke ved det. Men jeg bliver ved. Jeg bliver ved at lede, og jeg bliver ved at s\u00e6tte ord p\u00e5.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"