I g\u00e5r skete det igen. Jeg skar mig i fingeren. Denne gang ikke med en p\u00e5l\u00e6gsmaskine, men med en godt kage-brugt br\u00f8dkniv, som alts\u00e5 nu skulle skaffe mig en ret s\u00e5 tiltr\u00e6ngt ostemad. Jeg var alene p\u00e5 kontoret da det skete, og jeg ledte desparat efter et plaster, gav op, skyldede fingeren, og blev pludselig i tvivl om, om der var for meget blod til, at det var et helt i orden. S\u00e5 jeg ringede til min l\u00e6ge, som bad mig beskrive mit s\u00e5r, og svare p\u00e5, om jeg havde en stivkrampe. Det kunne jeg ikke huske. Ikke andet end i forbindelse med min lille p\u00e5l\u00e6gsmaskine-incident. For lidt mere end 10 \u00e5r siden. En vaccine holder i 10 \u00e5r. S\u00e5 l\u00e6gen beordrede mig at komme ind for at f\u00e5 et stik, og s\u00e5 ville de i samme omgang kigge p\u00e5 min finger.<\/p>\n
Da jeg havde lagt p\u00e5, ville jeg s\u00e6tte min opvask p\u00e5 plads. Min ostemad havde jeg naturligvis f\u00e5et lavet og spist i mellemtiden. Og s\u00e5 var det, at jeg pludselig kunne m\u00e6rke min kropstemperatur \u00e6ndre sig p\u00e5 den \u00f8verste etage. Jeg vidste, at det eneste der var at g\u00f8re var at f\u00e5 hovedet ned. Ned mellem benene. Jeg har pr\u00f8vet det \u00e9n gang f\u00f8r, at blive d\u00e5rlig s\u00e5dan. Men det er en anden lang og alt for blodig historie. Da var det min seje og cool s\u00f8ster der beordrede mig ned: NED med hovedet, NU<\/em>. Og det var hendes stemme jeg h\u00f8rte i mit indre igen i g\u00e5r.<\/p>\n Og det mindede mig om, hvor lidt sej jeg f\u00f8lte mig. Jeg beundrer min s\u00f8ster for at kunne v\u00e6re s\u00e5 tough i pressede situationer. Jeg vil gerne v\u00e6re sej. SEJ til at klare sager. S\u00e5dan \u00e9n som kan det hele. Uanset hvordan man selv eller ens k\u00e6re sl\u00e5r sig. Tackle alt. Med oprejst pande og et k\u00f8ligt overblik. Der var ikke meget oprejst pande eller realitetssans over mig i g\u00e5r, som jeg sad d\u00e9r med hovedet ned mellem benene. Over hvad der viste sig bare at kunne klares med et plaster. Men der var nu alts\u00e5 noget s\u00e6rligt s\u00e5rbart og “livet-er-noget-jeg-kan\u2013m\u00e6rke” over det.<\/p>\n Jeg l\u00e6rte noget nyt i g\u00e5r: N\u00e5r det kommer til snit i fingre, er jeg ikke som min s\u00f8ster, men jeg er mig. S\u00e5dan \u00e9n der m\u00e6rker. <\/em>Og s\u00e5 er jeg tilsyneladende ikke god til sk\u00e5r i fingrene, men god til at s\u00e6tte hovedet mellem benene, og til at f\u00e5 hj\u00e6lp af en ostemad. Selvom det var d\u00e9n der var \u00e5rsagen til ‘ulykken’ i f\u00f8rste omgang \ud83d\ude42<\/p>\n![](\"https:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2018\/06\/afterlightx73.jpeg\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"