To \u00e5r og lidt mere senere, st\u00e5r jeg nu her: bl\u00e6st bagover, over nu at have et barn. <\/em>Jeg f\u00f8lte mig nogenlunde forberedt p\u00e5 gylp, det f\u00f8rste skridt og alt det der h\u00f8rer det f\u00f8rste \u00e5rs tid med. Men alt der er kommet efter baby-stadiet? Det har sl\u00e5et benene v\u00e6k under mig i en s\u00e5dan grad, at jeg ikke kunne forberede mig p\u00e5 det. Jeg var helt forsvarsl\u00f8s overfor, hvad det ville g\u00f8re ved mig at h\u00f8re ordet \u201cfa-ar\u201d om min mand. Helt uforberedt p\u00e5, hvor mange gange jeg utr\u00e6tteligt kan nyde den samme historie igen og igen, bare fordi den bliver fortalt af mit eget minimenneske. Jeg havde ikke set det komme, hvordan min verden ville g\u00e5 i st\u00e5, n\u00e5r jeg ser hende koncentreret om at udtrykke sig kreativt, eller hvor stolt jeg kan blive over, at hun rent faktisk kan sparke til en bold.<\/p>\n Jeg st\u00e5r nu her. Med en \u2018stor\u2019 lille pige, som g\u00f8r mig (pinlig) stolt over, at jeg ikke alene har f\u00f8dt hende, men at jeg (med hj\u00e6lp, naturligvis) ogs\u00e5 har f\u00e5et hende til at gro sig til et helt lille menneske. T\u00e6nk, at vi har f\u00e5et hende til at vokse. Vi har givet hende nok mad!? Og st\u00e5et m\u00e5bende og iagttaget hende vokse p\u00e5 s\u00e5 mange andre m\u00e5der end rent fysisk.<\/p>\n Min lille, smukke plante! <\/p>\n Gad vide, hvor du vokser hen? <\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2018\/10\/201810102245147006.jpg\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"