N\u00e5r jeg t\u00e6nker fremad; et \u00e5r, 3 \u00e5r, 5 \u00e5r.. S\u00e5 er jeg i bund og grund fortr\u00f8stningsfuld. Ja, faktisk er de fleste af mine dr\u00f8mme g\u00e5et i opfyldelse. Og for d\u00e9t er jeg s\u00e5 taknemmelig, at ingen ord helt r\u00e6kker. Der er dog en lille ting, som presser mig. En liiiille bitte detalje i mit liv. Som vel egentlig ogs\u00e5 er ret s\u00e5 afg\u00f8rende; Jeg ved endnu ikke helt, hvordan jeg skal tjene penge. Penge er ikke alt. Slet, slet ikke. Men vis portion penge skal der alligevel til, n\u00e5r man har sat to b\u00f8rn i verden, som har en god appetit og lever i et koldt land. Haha. Hvordan jeg skal bidrage til fors\u00f8rgelsen af min familie, det har jeg ikke helt regnet ud. Jeg har en uddannelse, en hel del erfaring, men nu, efter 2. barn, f\u00f8ler jeg mig lidt sat tilbage. Eller.. I tvivl om, hvor jeg skal g\u00e5 hen. Lige i \u00f8jeblikket er jeg ved at l\u00e6se Helle Helles bog “hvis det er” som handler om en kvinde, som farer vild i en skov. Jeg er ikke faret vild. Ikke helt i al fald. jeg har en id\u00e9 om, hvor jeg skal g\u00e5 hen. Det har jeg. Men alligevel f\u00f8les mit liv her p\u00e5 barsel lidt som en skov. Et isoleret sted fra omverdenen, hvorfra jeg kan g\u00e5 i hvilken som helst retning. Og den retning, som jeg v\u00e6lger, er afg\u00f8rende for, hvilket liv og hvilken virkelighed jeg m\u00f8der p\u00e5 den anden side af alle tr\u00e6erne. Det er et bevidst valg, at det er mig der g\u00e5r hjemme l\u00e6ngst tid med ham den bette, men jeg skal lige finde mine ben i det. Det er en stor del af vores samfund at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l som; “jamen, hvad laver du s\u00e5?” eller “okay, hvad skal du s\u00e5 bruge din uddannelse til?” eller “hvad skal du s\u00e5 bagefter?”. Dr\u00f8mme har jeg masser af, men at f\u00e5 omsat dem til virkelighed er en anden sag. En sv\u00e6rere sag. Lige i \u00f8jeblikket er det bare sin sag at turde sige, at jeg dr\u00f8mmer. For m\u00e5ske bliver de bare ved at v\u00e6re dr\u00f8mme dr\u00f8mmene? Og det er d\u00e9t der holde mig tilbage; frygten for at fejle. Floppe. <\/p>\n
I f\u00f8rste omgang vil jeg fors\u00f8ge at tage et skridt ad gangen. En dag ad gangen. Og faktisk er bloggen her en del af d\u00e9t; For jeg dr\u00f8mmer om at skrive. Og ‘lave’ ting. (There, I said it. S\u00e5 konkret og uspecifikt som jeg turde..) T\u00e6nk engang, hvis jeg kunne leve af d\u00e9t? Indtil da \u00f8ver jeg mig p\u00e5 livet l\u00f8s, og g\u00f8r hvad der g\u00f8r mig glad; skriver her. Kreere ting, og viser dem frem drypvis.<\/p>\n
En dag ad gangen. I mit nye \u00e5rti. Jeg gl\u00e6der mig allerede til i morgen.<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2019\/10\/201910081209340791.jpg\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"