\nJeg startede rent faktisk 2 m\u00e5neder f\u00f8r tid. Alts\u00e5 ikke s\u00e5dan full-fuel on, men fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle skrive om (overhovedet). Jeg startede\u00a0alts\u00e5 op med et par timer om dagen i to m\u00e5neder. Dels fordi vi var to p\u00e5 barsel, og jeg havde muligheden, men ogs\u00e5 fordi jeg vidste, at hvis jeg bare sagde ‘ja, ja, jeg finder ud af det, n\u00e5r perioden reelt starter’, s\u00e5 ville jeg f\u00e5 stress. Og blive endnu mere nerv\u00f8s.\u00a0<\/em><\/li>\n
\nJeg har h\u00f8rt nogle sige, at man enten kan f\u00e5 en vejleder, som er et leksikon, eller \u00e9n som er en god opgave-coach. Min viste sig faktisk at v\u00e6re begge dele. Jeg fatter ikke man kan v\u00e6re s\u00e5 klog som et opslagsv\u00e6rk og s\u00e5 p\u00e6dagogisk motiverende p\u00e5 \u00e9n og samme tid! Jeg valgte dog prim\u00e6rt ud fra arbejdsprocesser. Fordi jeg vidste, at jeg havde brug for, at min vejleder gav mig energi og mod p\u00e5 det.\u00a0At han s\u00e5 ogs\u00e5 var indenfor det felt jeg havde\u00a0interesse for, var endnu et plus. Jeg havde f\u00f8r haft ham om vejleder p\u00e5 andre projekter, og jeg vil sige, at det var en fordel at jeg kendte ham. Jeg vidste, at hans m\u00e5de at give feedback p\u00e5 virkelig talte til mit system-hovede. S\u00e5 det var rart og fedt.\u00a0 S\u00e5 ja, jeg ville klart v\u00e6lge en vejleder udfra, hvilken arbejdsform jeg synes bedst om.<\/em><\/li>\n
\nJeg t\u00e6nkte slet ikke p\u00e5 karriere, planer eller andet. Jeg t\u00e6nkte: “hvad bliver jeg ikke tr\u00e6t af efter 3 m\u00e5neder”. Og\u00a0jeg er overrasket over, hvor lidt tr\u00e6t af det jeg blev. Meget lidt. S\u00e5\u00a0det kan \u00e5benbart lade sig g\u00f8re at v\u00e6lge et emne, som man interesserer sig s\u00e5 meget for, at et speciale ikke tager pusten ud af det. Det troede jeg ikke!<\/em><\/li>\n
\nDette er klart fordi jeg er indrettet som jeg er. Jeg er tidsoptimist. S\u00c5 hvis ikke jeg havde en travl plan, s\u00e5 ville jeg t\u00e6nke at alt kunne n\u00e5s i sidste \u00f8jeblik. Og det kan det ikke altid med et speciale. Delm\u00e5lene g\u00f8r det lettere at n\u00e5, hvis man er presset lidt. For mig. S\u00e5, n\u00e5r n\u00e6ste deadline p\u00e5 et afsnit skulle planl\u00e6gges, lagde jeg det altid en uges tid tidligere end jeg egentlig troede, jeg kunne n\u00e5 det til. For man n\u00e5r det jo! S\u00e6rligt, hvis man har en vejleder, som er travl, og ikke kan rykke m\u00f8der fordi man er i tidspres.. (Jep, jeg fors\u00f8gte at rykke m\u00f8der mange gange, men n\u00e5r man f\u00e5r et nej, er der jo ikke andet at g\u00f8re, end at knokle p\u00e5 og n\u00e5 det.)<\/em><\/li>\n
\nJeg startede bloggen samtidig med, at jeg startede speciale. M\u00e5ske dumt? For mig var det virkelig produktivt at have en interesse ved siden af specialet. For eksaminer er ikke livet. Og det var meget motiverende for mig, at n\u00e5 en masse p\u00e5 specialet, for s\u00e5 kunne jeg ogs\u00e5 n\u00e5 bloggen, som jeg synes var endnu mere sjov \ud83d\ude42\u00a0<\/em><\/li>\n
\nHar I set det Anders Hemmingsen-billede, hvor der ligger en chokoladebar for hver side i en bog? S\u00e5dan er jeg lidt. Jeg elsker\u00a0delm\u00e5l og\u00a0chokolade i s\u00e6rdeleshed, og det giver god mening for mig at s\u00e6tte ur p\u00e5 mig selv, eller sige: “N\u00e5r du har skrevet dette afsnit, m\u00e5 du tage en kop kaffe.” I lidt st\u00f8rre perspektiv lagde vi en ferie ind en m\u00e5ned f\u00f8r jeg skulle aflevere. Det var motiverende for mig at n\u00e5 meget inden d\u00e9n, men ogs\u00e5 virkelig smart for mit hovede at f\u00e5 en break fra noget man ellers kan kigge p\u00e5 hver dag. Og hvis ikke det er v\u00e6rd at knokle for at kunne tage p\u00e5 ferie, s\u00e5 ved jeg ikke hvad der er v\u00e6rd at knokle for? 🌴<\/em><\/li>\n
\nFordi: Det er det! Basta.
\n<\/em><\/li>\n
\nNogle fungerer bedst v\u00e6k fra hjemmet. Jeg elsker at v\u00e6re hjemme, s\u00e5 det gav god mening for mig at sidde her. Dog fandt jeg hurtigt ud af, at vores udsigt gjorde noget godt for mig. Med solen i \u00f8jenene var jeg ekstra produktiv. S\u00e5 i stedet for at sidde ved et bord, er det meste af mit speciale skrevet fra vindueskarmen i vores sovev\u00e6relse. Det var rart for mig at f\u00f8le, at der var \u00e9t sted, som var specialestedET.<\/em><\/li>\n
\nIGEN: Jeg er tidsoptimist. Men derudover\u00a0tager alt l\u00e6ngere tid, end man tror. Altid. Og det er fedt ikke at ligge vandret de sidste m\u00e5neder. Det er federe at\u00a0kl\u00f8 p\u00e5\u00a0i starten, for s\u00e5 at kunne slappe af senere. For mig i al fald.\u00a0<\/em><\/li>\n
\nPunktum.\u00a0<\/em><\/li>\n<\/ul>\n
![fullsizeoutput_746](\"https:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2018\/01\/fullsizeoutput_746-e1517063776960.jpeg\")
<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"