Hej derude ??♀️
Jeg har ikke sovet sådan vildt godt i nat. Jeg har skiftevist drømt og ligget vågen og tænkt, at al den opmærksomhed og kærlighed der fløj min vej i går, var en drøm. Men det var det altså ikke. Jeg har modtaget søde beskeder fra mennesker, som jeg er mega beæret over overhovedet kigger i min retning. Jeg som troede, at jeg ikke kunne få mere røde ører?
Derfor tænkte jeg, at det var helt passende nede på jorden igen at tage en omgang ‘tirsdagens tip’! Ned på jorden igen til mit SU-budget, og til noget af dét jeg indtil nu har skrevet relativt meget om; idéer og tips til indretning. Ikke at jeg er nogen ekspert. Faktisk slet ikke. Men fordi jeg synes det er mega, mega spændende! Jeg poster og kreerer ting lige så meget for selv at blive klogere, bedre og for at søge inspiration. (Så don’t judge ?)
Og på min nye arbejdsplads har jeg allerede fået et fif om en hjemmeside, som jeg aldrig før havde hørt om. Den hedder unsplash.com. Jeg har før talt om billeder til væggen her og her. Men den her side har jeg altså ikke før berettet om, fordi jeg ikke har kendt den! Og gid jeg havde kendt den før! Det er en side fuld af gratis billeder i høj opløsning, lige til at downloade og få fremkaldt til væggen. Hver fotografs navn står under billedet, men det er ikke påkrævet at man krediterer. Dét synes jeg dog er ret god stil.
Så her får I mine favoritter (med fotografkredit):
Photo by Sarah Dorweiler found on Unsplash
Photo by Isaac Benhesed found on Unsplash
Photo by Eder Pozo Pérez found on Unsplash
Photo by Scott Webb found on Unsplash
Photo by Samuel Zeller found on Unsplash
Photo by Annie Spratt found on Unsplash
Er det til at se, at jeg er glad for lyse rene linjer, kaffe og planter? ?
Men der er altså alt mellem himmel og jord derinde på unsplash. I bogstaveligste forstand!
Så bare go, og få det eventuelt printet i en størrelse, som du har lyst til at have hængende på væggen. Det overvejer jeg helt alvorligt!
Kender I siden?
Hvilke motiver mon er jeres favoritter, og hvad mon I går efter, når I skal vælge nyt til væggene?
[…] kom jeg – efter min lille fotosession – i tanke om, at billedet minder ret så meget om det første billede i ét af mine første tirsdagstip. At billedet dér nu på en måde står herhjemme i ‘virkeligheden’ gjorde mig ikke […]