5 ting jeg nødig vil indrømme

… men alligevel gør nu:

1. Hvor afgørende chokolade kan være for mit humør. Chokolade kan vende langt det meste humør for mig. Det bobler inden i, hvis nogen serverer eller køber chokolade til mig. Og jeg køber gerne chokolade af den simple årsag, at dagen er kommet lidt skævt fra start.
   ​
2. At jeg formentlig har trukket den for længe med at flytte min vielsesring fra mine langsomt voksende fingre. JEG.KAN.IKKE.FÅ.DEN.AF! (Shit!) Jeg er ved at gå lettere i panik, for at være helt ærlig.
3. Hvordan jeg altid bliver i tvivl, når man skal tælle datoer frem… Lad os sige at det hedder mandag d. 15. Skal man så lægge 7 eller 8 til, for at finde datoen på mandagen efter? Jeg skal altid tænke godt og længe efter. Svaret er (for jeg har lige spurgt min mand) 7. Men jeg tænker altid 8 per automatik. Jeg giver “mandag-8-dage”-udtrykket skylden!
   ​
4. Hvor ondt det faktisk gør at være gravid. Jeg indrømmede det kort her. Men jeg er flov over det. Fordi jeg føler det helt forkert at klage eller sukke. Og det er heller ikke ment som hverken et klageråb eller et suk. Men blot som en beskrivelse af min ‘virkelighed’. Jeg er TAKNEMMELIG og glad. Men oij, min krop har det presset. Meget presset. Og ondt, det gør det altså. Det må jeg indrømme. Med skamme.
   ​
5. Hvor bange jeg er for dyr. Særligt husdyr. Jeg vil virkelig gerne kunne med alle – og alle væsner som de jeg holder af, holder af. Men. Det hvisker i mit øre, at husdyr er fangede vilddyr, som venter på det rigtige offer til at bryde ud af deres fangeskab og dertilhørende ‘ordentlige opførsel’. Og jeg ved, at jeg er et oplagt offer for dette udbrud.