YAY! Jeg gjorde det!!! Jeg har (simpelthen) selv lavet det her sofabord. Til min egen positive overraskelse, som du måske kan høre i tonefaldet ? Og så endda et sildebensmønstret kakkelbord!
I mere end et år har jeg drømt om dette sofabord. Jeg har undersøgt, hvad det ville koste at få folk til at lave det, men prisen overgik hvad jeg havde lyst til at bruge på det.
Historien bag:
En gang i foråret stod der så pludselig et gammelt kakkelbord hos genbrugsmanden nede på hjørnet. Et kakkelbord, som slet ikke var i min stil: Mørke brune, flise, sort fuge, og ikke mindst mørkt træ. MEN formen, snittet, og ikke mindst størrelsen var perfekt. Der var en charme og elegance over det. Og da jeg kom op i lejligheden efter bare at have sendt det et kort blik dernede på gadehjørnet, kunne jeg ikke få det ud af hovedet. Jeg havde et par venner på besøg, og med det samme blev jeg bange for, om det ville være væk, hvis jeg ventede med at gå tilbage til de var gået. Så jeg overlod min datter i deres varetægt og løb tilbage. Da den søde smilende mand sagde, at fordi jeg spurgte så sødt (jeg skruede altså også charmesmilet på ;)), så skulle jeg kun slippe 150kr.
Dét var for godt til at sige nej til, så jeg slog til, og kaldte den ene af mine venner ned til at hjælpe mig med at slæbe det op på 5. Og sådan endte dette bord altså hjemme på min adresse.
Hvad skal der til?
Hele tiden havde det været planen, at skulle jeg beholde det, skulle det laves om. Meget! Min drøm fra dengang jeg undersøgte tilbud på at få et bord landet gik på, at det altså skulle være lyst træ, med hvide metrofliser lagt i sildebensmønster og med lys grå fuge. Og sådan gik det til, at jeg en dag i forrige uge tog hul på sagerne. Min søde (og altid hjælpsomme og handywoman af en) faster har altid sagt: “Hvis der er noget man vil have lavet om, skal man starte med at tage en hammer og bare hamre ned. SÅ er der ingen vej tilbage, og man bliver nødt til at lave det som man drømmer om ;)”
Og sådan gik det altså til, at jeg en dag i forrige uge fik hende på besøg, og 30min. inden fandt mig selv siddende med en hammer og mejsel. For bare at tage hul! Og det gjorde jeg. Og rigtig nok, fik hun også blod på tanden, og det forstærkede min. Kort efter var alle fliser væk, og jeg bestilte dagen derpå fliserne hjem. SÅ havde jeg købt den dyreste del, og der var endnu en grund til ikke at få kolde fødder. Min faster tilbød at hjælpe med at lægge dem, og jeg satte mig for at have cuttet dem alle til inden hun kom på besøg ugen efter. Og det blev altså starten af historien om, hvordan min drømmesofabord blev til.
Skulle du blive inspireret, gik det mere præcist sådan til:
STEP By STEP:
1) Jeg købte mig et gammelt kakkelbord, som jeg kunne se potentiale i.
2) Jeg brugte hammer og mejsel til at fjerne alle kakler.
Den første er den sværeste. Herefter er det ok lige til. Pas dog mest på, ikke at flænse for meget op i underlaget under. Hvis det sker er det lidt sværere at få fliserne til at ligge plant når de nye skal lægges.
3) Jeg ville som sagt gerne have træet lyst, så jeg lånte en slibemaskine (det havde taget ALT for længe i hånden) og sleb træet ned. Til mit held var der altså lyst træ inden under.
4) Herefter behandlede jeg træet: Støvsugede først alt slibestøv af, vaskede så ned med trærens, lod det tørre godt og købte noget hvid bejse med lak i sig, så træet bliver godt modstandsdygtigt. Dette kostede simpelthen kun 100kr.!
5) SÅ kom det store regnestykke.
Jeg skulle regne ud, hvordan de lå smartest, fliserne. Hvordan kaklerne skulle placeret i et sildebensmønster. Hvilken vej de skulle vende. Hvordan jeg skulle starte, hvor meget kant der skulle være mod træet osv. MEN med rigeligt af fliser at give af, havde jeg råd til at lave fejl, uden at få pres over det. Og så snart man har gennemskuet målene ift. rammen, er det enkelt nok. Men det kræver lidt snakken frem og tilbage, og afhænger altså helt vildt af mål på bordet og mål på stenene. Så jeg tror ikke det giver mening at gå for meget i detaljer med beregningerne her. Men hvis du har detaljerede spørgsmål, så spørg ENDELIG! Jeg har mine noter stadig ?
6) Efter regnearbejdet og blyantsstregerne på fliserne, skulle de skæres til.
Skær fliserne til med en fliseskærer! Og her er det altså KUN kantfliserne der skal skæres til. Så det er faktisk overkommeligt. En fliseskærer kan købes eller lejes i Silvan, og sikkert også i alle mulige andre gør-det-selv-butikker!
7) LÆG fliserne:
Jeg bruge fliseklæber, som jeg smurte på et lille stykke ad gangen (med en rillet plade, som købes til 3 for 30 hos malerhandlere (jeg kan ikke huske hvad de hedder)), og så var det ellers bare om at holde tungen lige i munden og starte med at lægge den første flise og køre derfra. BÅDE til tilskæringen og lægningen var en vinkelmåler uundværlig! Jeg brugte bare en gammel plastik én fra matematikundervisningen i gymnasiet. Så gjorde det heller ikke noget den blev snasket til. Sørg for at trygge dem godt ned, så de ligger plant. Og de små kors til at holde den samme afstand (igen kender jeg ikke navnet – sikke en handywoman jeg er, hva?) mellem fliserne er ligeledes uundværlige. De kan sagtens flyttes videre, så man ikke behøver til alle mellemrum, dog. Lad herefter fliserne ligge og tørre i 48 timer.
8) Efter denne tørretid, mangler der bare fugen!
Jeg købte den lyseste går jeg kunne få af fugemassen. Og påførte den blot som der stod på pakken. Fugemassen tørrede dog virkelig hurtigt, så jeg fik lidt travlt følte jeg. Da jeg dog efter ca. 30min. (som der står på posen) skulle tørre efter og fjerne det overskydende fugemasse, var det meget mere medgørligt end jeg troede. Så gå ikke i panik. Meget kan reddes og klares til sidst også! Heller for meget på først dog. Det er svært at rette op, hvis der mangler noget.
Et voila! Et (nærmest) HELT nyt bord. Et kakkelbord i sildebensmønster. Helt som jeg ville have det ? Kan I mon lide det?
I made this table from an old worm out table. To make a long story short, I first removed all the old tiles, then made the wood frame (and legs) look like brighter wood by removing the old layers of paint, then I lay down metro-tiles in a herringbone-pattern. If you need more instruction in english, please comment below ?
I made this says
Wow det er virkelig smukt!
Får jeg helt lyst til at prøve!
Hvor bestilte du fliser fra?? 🙂
http://imadethis.bloggersdelight.dk
Stay Strange says
TUSIND tak, I made this. Dét er jeg glad for at du synes! 🙂 Jeg har bestilt fliserne hos Bauhaus (det er denne matte model jeg valgte: https://www.bauhaus.dk/colour-ceramica-sunshine-hvid-mat-5×20-cm.html)
Michelle says
Hvordan skar du fliserne til Stay Strange??? 🙂
Stay Strange says
Jeg endte faktisk med at købe en fliseskærer i Silvan. Den billigste de havde. Man kan dog leje én også, som har indbygget vinkelmåler. Det havde den jeg købte ikke. Efter at have målt ud, hvor de skulle skæres til, fliserne, lagde jeg (min egen plastik)vinkelmåler ind, så jeg var sikker på at snittet blev i de 45grader som det krævede for at snittet blev korrekt. Giver det mening? Og var det mon dét dit spørgsmål gik på? 🙈
Anne says
Tak for guide!! Nu tør jeg godt kaste mig ud i at lave det på et spisebord – du får det i hvert fald til at lyde nemt og til at klare for en uhandy type som mig 🙂
Stay Strange says
Hvor er jeg glad for, at du synes dét 🙂 Tænk, jeg troede ikke der var nogen som kiggede så langt tilbage i mine indlæg 🙂 Tak for et smil!
Anne says
Indlægget kom frem via en googlesøgning – men det er so far den bedste guide jeg har fundet! Nu har jeg stellet til bordet – og mangler bare fliserne i den helt rigtige grønne farve.
Og meget fin blog du har i øvrigt 🙂 🙂
Anne says
hov, lige et ekstra lille spørgsmål: Var det nemt nok at skære fliserne til med fliseskæreren, så det bliver lige? De fliser jeg har tænkt mig at køb er temmelig dyre, så har mine kvaler med om mange går i stykker i tilskæringen.
Stay Strange says
Hej igen Anne.
Sjovt, jeg skulle lige til at svare på din sidste besked.
Først og fremmest, tak for dine virkelig fine ord om min guide. Det gør mig virkelig glad! Og det gør, at jeg virkelig føler at sådanne projekter (og guides) er arbejdstiden værd x 1000. TAK 🙂 Skørt at google kan finde mig. På det store internet. Det er sjovt at tænke på for lille mig.
I forhold til at skære klinkerne til, så skulle der liiidt øvelse til for sådan én som mig. Men god arbejdsbelysning gør en stor forskel i forhold til præcision.. Har du allerede en fliseskærer? Eller hvad er planen i forhold til sådan en? Jeg købte én uden vinkel, og jeg havde nok sparet lidt fliser, hvis jeg havde én der kunne sættes i særlige vinkler. MEN jeg vil sige det sådan, at jeg bestilte en kasse ekstra fliser til mit bord. Og jeg endte med ikke at åbne den, fordi jeg ikke fik brug for dem. Med dét design jeg valgt, gav det mening for mig at starte med at skære de fliser til, som skulle være længst. På den måde kunne jeg altid genbruge flisen til én af de mindre, hvis det gik lidt skævt. Giver det mening? Desuden kan mange af de tilskårne fliser bruges to steder – fordi hver ende kan bruges, hvis længderne stykkerne skal være tilpas korte. Der gik lidt sport i det for mig at få det meste ud af hver flise. Så hvis én ende var lidt over halvvejs kort, målte jeg, hvilken ‘plads’ der bedst udnyttede resten af flisen. Giver det mon overhovedet mening, når jeg forklarer det sådan? 🙂
Cammilla says
Hej det ser vildt spændende ud! Gad godt prøve din DIY! Hvad gør du når du har fjernet de gamle fliser og skal ligge de nye? Du skriver de skal tørre inden du putter fugemasse på? Har du sat dem fast med noget inden? Sikkert dumt spørgsmål haha.
Stay Strange says
Hej Camilla. Først og fremmest: Jeg er virkelig ked af mit sene svar. På en eller anden måde er notifikationer blevet slået fra, så jeg kan se, når folk har svaret..
Dernæst: Det er slet ikke et dumt spørgsmål. Det er det mest komplicerede DIY jeg nogensinde har lavet, så jeg skulle faktisk lige selv tilbage i indlægget og læse efter 😉
Det du spørger ind til er (forsøgt) beskrevet under ‘punkt 7’.. Ja, jeg lægger FØRST fliseklæber på bordet, så fliserne ligesom fæstnes med dét. Men fordi flisepålægningen netop er noget af et puslespil, anbefaler jeg, at man fordeler fliseklæben lidt af gangen, så det ikke størkner inden fliserne bliver lagt ovenpå. Når så alle fliserne er lagt, ja, så er det altså fliseklæberen (eller hvad det hedder i den form 😉 ) som skal tørre før du til sidst fylder fugerne ud med fugemasse 🙂
Jeg håber, at det giver mening. Ellers må du endelig spørge igen <3