Som sagt har vi herhjemme ikke sååå meget gulvplads at gøre godt med. Til gengæld har vi usandsynlig højt til loftet. Som i 3,5+m. Det er fedt og giver virkelig vores relativt lille lejlighed et løft – i bogstaveligste forstand. Efter vi er blevet tre beboere er jeg blevet ekstra vild med vægopbevaring. Fine dekorative vægopbevaringsløsninger, som man kan opbevare sager i, står højt på min ønskeseddel. Ud over at udnytte pladsen på vores vægge, har det også den fordel at man kan lægge ting steder, som et lille menneske på under én meter ikke kan nå. Så kan man fx. lige pludselig godt have stearinlys tændt, eller have planter, som ikke bliver væltet. Alt sammen fordi man har det hængende på væggen! Smart!
Nedenfor er to eksempler, som jeg synes er ret fine, og derefter kommer et par af mine egne eksempler herhjemmefra:
Photosource: Frk. overspringshandling har (i Boligmagasinet) vist sin fine løsning frem med 2 x planter samt opbevaring på væggen. At hænge en trådkurv på væggen giver et virkelig let og elegant udtryk, og jeg overvejer om løsningen totalt skal copy-pastes herhjem til.
Photosource: emmahos.se
Denne løsning med en kombineret hylde og knage er virkelig smart og funktionel – særligt til rum med lidt plads. Multifunktionelle møbler ftw, siger jeg bare 😉 Derudover er jeg vild med det metalspejl som samtidig er en lysestage, som hænger lige over hylden. Vægophæng over vægophæng.
Lige indenfor vores hoveddør har vi denne her vægkurv (hedder det mon dét) hængende. Egentlig havde jeg tænkt at der skulle planter i den, da jeg købte den, men pludselig blev behovet for ‘afsætningsplads’ til nøgler, pung og andet (som små fingre ikke skal rykke rundt på hele tiden) mere presserende. Og den fungerer SÅ optimalt til formålet samtidig med at den blender ind med væggen, så den ikke syner af meget. Derudover gemmer den tingene væk, som ellers ville ligge og flyde et sted. I hvertfald hjemme hos os.
Denne lysestage fik jeg sidste år i fødselsdagsgave. Den er fra HAY, jeg synes den er så smuk, så smuk. Den har sin helt egen væg, og den gør det nemt at tænde lidt (stearinlys)hygge, uden at skulle bekymre sig om, om nogen kommer til skade. Jeg gad godt eje mange flere af den slags!
Har du I mon nogle fine vægopbevaringsløsninger i kikkerten? 🙂
Beyond being aesthetic, I really find it functional to use the walls of a home as storage. Especially after having a baby, it’s been a very good way of keeping things away from her height. The first two pictures are for inspiration (for me, at least) and the last two are from my own home. Keeping candlelights away from my babys reach – and hiding away keys, wallets etc. with these solutions, is something I’m very happy about. What do you think? 🙂
[…] lille stump væg lige ved vores hoveddør, som vi ikke bruger til noget. Andet end dørtelefonen og den vægkrukke jeg viste her. Så en smal – måske lidt høj – opslagstavle, ville være på sin plads […]