Jeg skrev i dette indlæg om, hvor fint jeg synes Frk. Overspringshandling havde hængt en kurv som hylde på væggen. Jeg sagde endda, at jeg kunne finde på at kopiere idéen til vores badeværelse. Og for en gangs skyld var der IKKE langt fra tanke til handling her i hytten. Her er resultatet og en simpel guide til, hvordan man kan bruge en kurv som dekorativ hylde. Det er at naturligvis kun fantasien der sætter grænser ift. både snorens ‘udformning’ og anvendelsesmulighederne for selve hylden, men her får I altså mit bud 😌
Det du skal bruge er:
- En kurv efter eget valg. Jeg synes det kan være smart at tænke over, at den ikke skal være for høj (så hylden ikke kommer til at stikke for meget ud fra væggen. Derudeover er det smart at tænke over både farve og typer af ‘tråde’ i kurven. Jeg synes for det første det er smart at det er metal (særligt ift. fugt på et badeværelse) og derudover er det smarte ved min kurv (jep, ananas i egen juice, sorry) at ‘trådene’ er flade og lidt brede – så der LET kan stå ting op den uden at vælte 🙂
- En snor. Jeg valgte igen (lige som til mit ophæng af trådkurven) en madsnor/stegesnor købt i mit supermarked til en slik.
- Et søm/en skrue til at hænge kurven op på.
- En saks til at klippe snoren med.
Sådan gør du:
- Klip snoren i tre lige laaange stykker.
- Læg alle tre snore sammen til et bund og fold bundet på midten.
- Fastgør snoren i ét hjørne af kurven. Jeg puttede løkken om den ene wire/tråd, og førte resten af bundet igennem løkken – så den er festnet således:
Det er vigtigt at den wire du vælger er tæt på hjørnet, og at den er op mod den side du vil have til øverste ‘hylde’. - Del bundte i tre bundter (to snore i hver, for matematikeren 😜).
- Og flet med de tre bundter. Jeg synes det fineste er at sørge for at fletningen bliver flad. Dvs. at den inderste snor i hvert bundt forbliver den inderste snor, når du fletter. Således får du et fladere look (frem for et mere snoet look), hvilket bliver ret fint visuelt.
- Flet til snoren er ca. 1,5 gang længden af kurven.
- Nu fastgør du snoren om den sidste wire/tråd i det modsatte hjørne af kurven.
- Klip resten af snoren af, og hæng kurven op på et et søm eller en skrue.
- Og én, to, tre, tag i brug 😃
Om valg af kurv:
Jeg synes det fine ved denne kurv er, at den er hvid og firkantet i udtrykket. Derfor passer den godt ind i mit firkantede flisebadeværelse. Den hvide farve gør desuden at den ikke syner så stor som den fx. havde gjort i sort.
Jeg købte min stålkurv i Lagerhaus i Sverige (og nej, jeg er slet ikke så fancy at jeg er sponsoreret – jeg er bare svært glad for lagerhaus 😝)
Kurven giver et let-udseende opbevaringsplads i mit lille badeværelse.
Hylden kan nu bruges til opbevaring, til lys, blomster eller andet du har lyst til.
Rigtig god fornøjelse 🙋🏻
Ps. Med fare for at være en undskyldning for mig selv, vil jeg alligevel undskylde for det skøre lys på badeværelsesbillederne. Manglende vindue og en ekstremt fjollet sparepære gør, at lyset ikke er med mig når jeg skal tage billeder 🙈
Leave a Reply