Jeg skrev et indlæg juleaftensdag, men jeg fik ikke tid til at trykke ‘udgiv’. Fordi. Julen kom. Hurtigere end jeg havde set det ske. Og så har jeg altså haft travlt med bare at være lige midt i julen siden. Så her får I det, uredigeret – blot med en lille tilføjelse til sidst. Et lille indblik i min jul, hvor jeg for første gang har skulle jonglere specialedeadline, jul og livet som mor. Here we go:
I min kladdeversion af dette indlæg, står der for neden på skæmen “Sidst redigeret d. 24. december”, og jeg er ærlig talt lidt forskrækket over at se det sådan sort på hvidt. Det er jul, og jeg forstår det ikke helt. Jeg føler mig ikke klar, med eller helt i stand til at være her. Vi har nået juleaftensdag. Og jeg har ikke nået alt det jeg troede. Jeg sidder nu og overvejer, om jeg fik jinxet det med forrige indlæg?
Når folk før i tiden har spurgt mig retorisk; “hvem lægger også en deadline på en eksamen d. 2. januar?” har jeg i mit stille sind tænkt; “ja, men hvis man stresser hen over julen, så er det jo bare fordi du ikke har planlagt det ordentligt.”
Og her sidder jeg så, julaftensdag, og stresser. Jeg har endnu ikke åbnet mit speciale, men jeg kommer til det. Bare en times tid, for at have helt ro i maven – og at kunne tage HELT afstand til opgaven i en tre dage. Og nyde min familie fuldt ud.
Jeg er lidt ærgerlig over det, men min søde mor sagde et par kloge ord i dag:
Det er jo første gang du har en eksamen OG er mor på samme tid.
Og det er rigtigt.
Vores datter har været syg igen – ondt i maven, ondt i tænderne, og masser af ubehag. Faktisk var der til sidst ikke andet der duede i går, end at hun bare sad og krammede mig. Så vi tog en total afslapper aften i går med aftensmad på skødet, julefilm og tidligt i seng. Nu sover min datter til middag. Jeg nægter at specialet skal gøre, at jeg ikke kan være nærværende med min datter på hendes anden juleaften.
… 1,5 time senere:
Min datter sover stadig. Tungt og godt i sin barnevogn. Min familie har netop sat sig til frokostbordet, min mand er i bad, og jeg har en klar liste og plan ved min side. Dét gør jeg én dag , og dét gør jeg dagen efter. To dages arbejde, og SÅ er specialet færdigt.
Det ér virkelig en kunst jeg skal øve mig i, nu jeg er blevet mor; at kunne sige “Nu må alt andet hvile – jeg skal være med min familie” og samtidig have ro i, at jeg nok skal nå det hele. For der sker virkelig så meget uventet. En datter som bliver køresyg på vej hjem, eller som ikke kan sove eller spise på grund af mad, og bare vil sidde helt tæt til det går over. Og det er jo dér jeg aller helst vil være. Lige dér med min lille familie. Og det sætter virkelig sådan en opgave i et befriende lys. Før hende kunne jeg stresse over uoverskuelige opgaver, og faktisk næsten ikke se mig selv igennem det. Nu ved jeg, at hun også i morgen skal have sin havregrød eller puttes med lotte-bogen. Og nu skal jeg altså være et andet sted. Lige midt i julen.
Rigtig god jul til jer.
Jeg håber ikke at I har eksaminer eller terminer hængende over hovedet.
Men hvis I har, hvad gør I så for at lægge det helt fuldstændig fra jer?
TAK fordi I læser med!
En lille note her d. 26. december.
Jeg jinxede ikke julen. Det blev jul, og det er jul. Stadig.
Med en lukket computer, en godt langt bad og masser af konfekt i maven fandt julestemningen sin plads i min mave. Igen. Og hvor har jeg nydt, at koble af, og være omgivet af familie. Jeg føler mig heldig helt ind i knoglen.
Og der er jo det sjove ved at få afstand til en opgave. Den bliver sat i perspektiv. Og helt ærligt. Det ér jo bare en opgave. Og slet ikke dét det hele i bund og grund handler om ❤️
Jep, jeg er lidt sentimental her i julen. Det gør den ved mig, den jul. Hvert år.
Hvad gør julen ved jer?
Jeg sender jer alle de varmeste tanker og virtuelle kram.
Jeg ved at julen for nogen er hårdere end andre tidspunkter. Særligt hvis man mangler nogle omkring juletræet. Alt det bedste sender jeg til dem af jer, der måtte have det sådan på denne tid af året! ?
Leave a Reply