Glædelig weekend, jo!
Ja, vi er godt i gang. Rigtig godt. (Men sig ikke, at den snart er slut(!))
Jeg har simpelthen følt mig nærmest helt jetlag’ed hele ugen. Helt forvirret over, at det var mandag på en tirsdag. Eller tirsdag på en mandag? Haha. Onsdag fangede jeg mig selv i at lægge vilde planer for resten af ugen. I den tro at der var mindst tre dage foran mig til at nå alle de opgaver. Det betyder også, at fredagsfif’ene (som i sidste uge kom på en onsdag) i denne uge lander på en lørdag. For hvis det var mandag i tirsdags, så er det vel fredag i dag?
Var dette indlæg blevet udgivet i går, ville jeg helt klart have sagt, at X-factor finalen var et must for mig i weekenden. (Jeg var i øvrigt så baldret i går, at jeg faldt i søvn da der kom TV-avis-afbrydelse midt i X-factor. Ja, jeg ved det. Shame on me!)
Så vi kan lige så godt kaste os ud i det før weekenden er helt ovre.. Denne uges fif til, hvad weekenden kan indeholde. Og forhåbentlig kommer til at gøre for mig:
- Koldskål(!)
Det er forår. Og vejrudsigten siger godt vejr. Faktisk op mod 20grader. Dét betyder starten på koldskålssæsonen. Punktum. - Se nogen dyrke sport
Ha. Det lyder dovent på skrift. Men jeg kender op til flere familiemedlemmer som i denne weekend skal optræde eller spille med deres sport. Derfor skal jeg mindst ud at se én kamp i denne weekend. (Note: Og det blev en fodboldkamp.) - Eller måske selv løbe en tur i det her vejr?
Der er ikke noget som forår der giver mig lyst til at finde løbeskoene frem. Dem som altså har været pakket væk siden.. Jeg ved snart ikke, hvornår de var fundet frem? - Lave mig en islatte.
Eftersom det allerede er lørdag, kan jeg afsløre, at jeg har formået at lave to ret så gode til mig selv allerede. Og jeg spår at søndagen bringer mindst én mere med sig. Måske jeg skulle lægge min ‘formel’ op en dag? - Se nogle venner i solen.
Ud over motion kalder solen altså også på spontane så vel som planlagte venneaftaler i solens skær. Det er så meget lettere nu bare at ‘mødes nede på hjørnet’. På et tæppe eller en legeplads eller til en gåtur. Vi har lidt af begge dele i kikkerten. Og jeg glæder mig!
Rigtig god weekend – må jeres søndag føles lang og solrig 🙂
Leave a Reply