Jeg har vist skrevet et(par) indlæg før, som klinger af samme navn..
For selvom det måske er ret så udansk, er det en tilbagevendende følelse for mig; at jeg er heldig. Og dermed taknemmelig… og en lille smule bange for at miste.
Det er i skrivende stund onsdag aften kl. 21.23. På loftet står en kurvfuld vasketøj, som skal hænges op. Af mig. Det har den gjort siden kl. 19. Jeg kom ligesom ikke videre, da jeg først fik sat mig i sofaen. Og det er godt. Det er vigtigt at slappe af. Det siger min læge selv. I stedet har jeg siddet her, med computeren på mit skød, og så godt som lavet ingenting. Mest bare suget til mig. Og som det sidste forsøg på at tage tilløb til tørreloftets ventende aktivitet, vil jeg nu udnytte min dovenskab gode beslutning om at sidde her, til at skrive lidt.. Om dét jeg har prøver at suge til mig. For måske det bliver hængende, hvis det er på skrift?
De sidste uger har været lidt tough. Men de har også på andre områder været helt fabelagtige. Og her taler jeg ikke blot om vejret. Nej, jeg mener… Jeg har været i situationer, hvor jeg trods en smule smerte/dårligdomståger, har nevet mig selv i armen. Sådan i bogstaveligste forstand. Og i den bogstaveligste forstand sker dét meget meget sjældent. Det er måske farligt at sige højt, men jeg føler mig simpelthen så heldig. Landet. Landet lige på min pind. At brikker falder på plads. Jeg føler mig… “yes”.
Mest af alt har jeg det sådan over livselementer, som har været ‘mine’ i et godt stykke tid. Men det bliver hverdag, og det bliver det i særdeleshed let med sygdom som tager fokus. Og nu er jeg vågnet op af min døs. Jeg kan nu se klart (og i mit hovede synger sangen “I can see clearly now, the rain has gone”.. Fik jeg sagt, at jeg er træt?) på alt det, der har været lige for næsen af mig, og som jeg næsten glemte at sætte pris på. Og så bliver jeg endnu mere overvældet. For tænk, at dette er min situation. Mit liv. Jeg føler mig HELDIG. Jeg er heldig.
… Men heldig har også en lidt negativ klang for mig. En klang af.. At noget er blevet givet én uden man helt har fortjent det. Er held ufortjent? Tildelt én på lånt tid?
Bare dette held er mit – til at beholde.
Leave a Reply