For resten..
- …forsøgte jeg at udgive dette indlæg i går. Og et andet i tirsdags. Ingen er kommet ud. Men ej, hvor har det gjort mig glad at jeg har troet, at jeg har udgivet en masse. Haha.
- …havde jeg helt glemt, hvor beroligende fuglefløjt er. Og hvor højt bier kan summe.
- …har min mand og jeg bryllupsdag i dag. Vi havde begge glemt det, og det er faktisk okay med mig. Omend jeg tænker, at vi en af den nærmeste dage må bestille noget voksenmad til efter børnene er lagt.
- …ønsker jeg mit nyt tøj. Sådan virkelig. Jeg har tilsyneladende ingen korte shorts eller nederdele. Alt jeg havde på sidste år var jo preggo-size, og resten røg nok i Marie Kondo-svinget.
- … får jeg ofte fysisk ubehag ved shopping. Jeg ved ikke om det er de mange valg, den megen gåen og ståen eller brugen af penge, der gør mig utilpas?
- … har jeg et kort øjeblik overvejet, om sådan en personal shopper som du udbyder i stormagasiner er vejen frem?
- …er jeg påbegyndt en liste over ting, jeg ville gøre, hvis jeg havde en have. Indtil nu lyder listen således; Jeg vil sidde ude til solen går ned, gro ærter, gro jordbær, gro bær i det hele taget, bygge mit eget DIY-fuglefodderbræt, gøre mig klog på planter som vokser op ad ting, ønske mig træer i fødselsdagsgave, ønske mig en hængesofa, drikke mere rosé.
- … er det alt for længe siden, at jeg har drukket rosé. Måske var det faktisk sidst sommeren før jeg blev gravid anden gang. Det er altså 2 (TO) år siden??
- … glæder jeg mig usandsynlig til sommerhusland.
- … skal regnen bare gå væk, før vi stikker af.
- … savner jeg samtidig min lejlighed lidt på forhånd. (Vi har været on- and off nomader over de sidste to måneder på grund af vandskaden.) Jeg føler mig særligt taknemmelig for vores hjemme for tiden.
Leave a Reply