For resten…
.. skældte jeg i dame ud i baggården i går. Altså. Ikke sådan ægte skæld ud, men tæt på. Sådan én “dét der var faktisk ikke i orden”-vending, hævet stemme og tydeligt (for en bind) kropssprog. Haha.
.. har jeg (eftersigende) et ret tydeligt kropssprog. Altså, jeg kan godt være høflig og tilbageholdende. Det er jeg ofte. MEN. Dem som kender mig godt siger, at min holdning ofte lyyyser ud af mig, selv når jeg ikke siger et ord.
.. vil jeg stadig mene, at det var på sin plads, at jeg markerede. Hun råbte højt ned i mit sovende barns hovede, og flyttede på ham så han vågnede. Han stod såmænd bare i læ for regn og sol. Til hans uheld var det bare lige dér hvor hun havde tænkt sig at holde sin cykel.. Hvilket (naturligvis) resulterede i en meget ulykkelig baby, som vågnede og slet ikke kunne finde ro igen.
.. blev jeg bagefter helt flov ved tanken om, hvem der mon havde hørt mig. Eller set mig.
.. blev jeg samtidig i tvivl om, om jeg havde hidset mig unødigt op. Det bliver jeg ofte: I tvivl om, om jeg taler udfra mine følelsers (lidt voldsomme mor-) vold, eller om jeg faktisk bare har en høj (og retvisende) retfærdighedssans?
.. grunden til, at jeg hidsede mig op var nok også, at jeg LIGE troede, at jeg havde gennemskuet, hvordan jeg fik mit barn til at sove længere lure. Og jeg gik altså og bildte mig ind, at denne gang, vil han sove mere end en time.
.. tror jeg på det, hver gang jeg putter ham. Mit billede af ham er, at han i bund og grund er et godt sovebarn. Han har bare ikke selv ville se det i øjnene endnu ?
.. bliver jeg ofte overrasket over, hvor jeg finder den slags (naiv) optimisme?
.. er jeg meget apropos drevet af sådan en “you can do it” indstilling for tiden. Med en lyst til ikke at lade mig begrænse af de ting, som jeg har haft tendens til at være bange for.
.. er jeg stadig overdrevet begejstret for vores nye(re) fejekost. Faktisk har jeg kaldt den for ” den bedste investering, siden vi fik børn!?” Oij, den gør noget praktisk meget sjovere og lettere.
.. er der andre ting, som jeg synes kedelige og alt for praktiske at bruge penge på. Eksempelvis sengetøj. Hvilket betyder, at vi kun har ét dynebetræk tilbage, som er helt. Ikke flere lagner, ikke flere dyner end én. Hvilket jeg godt kan høre er helt fjollet. Men ej, hvor jeg bare skal tage mig sammen til at bruge penge på den slags!
.. er det måske også lidt fordi, jeg godt gad at købe noget sengetøj i god kvalitet næste gang? I ved, sådan noget som er lige så blødt som dém man finder på hoteller. Og måske endda i en farve? Men så er vi tilbage ved, at det koster mere end jeg synes, jeg gider bruge på det.
.. er jeg begyndt at tage en bog med mig, når jeg putter mit barn. Det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv i.. jeg ved ikke, hvor længe. Jeg læser!
Husk, at du er velkommen til at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst til den slags.
Signe Op. says
Det der med sengetøj, ik’… Jeg er (for så vidt) enig. Dog har vi været heldige at få noget Georg Jensen i gave (og det er jo så dyrt, at man næsten kaster lidt op i munden på sig selv over det). Men her i foråret købte jeg så noget bambus-sengetøj. Og ja, det lyder måske en anelse hippie-agtigt, men for pokker, hvor er det skønt! Meeega blødt. Nærmest lidt silkeagtigt, men ikke glat sådan så man skøjter rundt i sengen. Og det er klart ikke bare fiks marketing, når de reklamerer med, at det er temperaturregulerende. For vi har afgjort kunne mærke forskel på, om vi har haft dét eller noget andet sengetøj på her henover sommeren.
Såeh.. det ér altså ret skønt med noget lækkert sengetøj ? (jeg købte det i øvrigt hos Søvn & Comfort, fordi det ligger i vores by. Jeg tror nok, de sender gratis til hele landet, og har forholdsvis ofte tilbud på det. Bare et tip!)
StayStrange says
Hej Signe. EJ, et godt tip. Det har jeg aldrig hørt om! Og så endda temperaturregulerende. Det lyder helt vildt rart! Tænk, en ny verden! Dét må jeg tjekke ud. Og så tror jeg i øvrigt at du har ret. Så snart pengene bare er lagt, kigger jeg mig garanteret ikke tilbage. Tusind tak for input! <3