.. blev jeg for nylig gylpet i øret. Sådan en ægte madgylp. Jep. Jeg kan stadig genkalde fornemmelsen af den varme væske, som ramte de krogede gange..
.. savner jeg at gå i biografen. Sidst jeg var afsted var jeg i babybio. Alene. Eller altså, jeg havde min baby med. Men uden andre end os. Ud over de andre biografbesøgende. Det var i øvrigt en virkelig god date.
.. skulle jeg være gået mere i biffen, før han kunne kravle. Og ville tale mmmh-samtaler hele tiden.
.. på den anden side, sidder jeg med en følelse af, at jeg tog de først måneder i præcis det tempo jeg skulle: sneglefart.
.. blev jeg SÅ rørt over Super Mom-scenen fra serien The Let Down.
.. er det lige gået op for mig, at man ikke kan youtube Netflix-klip frem. Så sorry, hvis ovenstående reference var indforstået. (Jeg taler nærmere bestemt om episode 5 i sæson 1.)
.. har jeg genafspillet scenen for mit indre blik de gange, jeg har været mest presset i denne uge. Og det har faktisk hjulpet og givet mig lidt ekstra kræfter.
.. er jeg af den overbevisning, at man aldrig må afbryde et musiknummer før tid. Med mindre det altså er meget meget irriterende, insisterende eller skingert. Men hvis det bare er middelmådigt godt, så er det i min bog uretfærdigt mod sangen og musikeren at stoppe det før tid..
.. kan et afbrudt musiknummer i min bog sammenlignes med at afbryde en advokat i sin forsvarstale; hvis ikke de har fået deres fulde taletid, har de ikke fået mulighed for at fyre alle de sidste argumenter/tricks af?
.. har jeg altid en ønskeliste. Og på det seneste har jeg flere liggende; én til min fødselsdag (som er rund og snarlig), en til jul, og så én med småting, som jeg selv gerne vil investere i lidt ad gangen.
.. bilder jeg mig selv ind, at det alle listerne er udtryk for, at jeg er nøjsom. Jeg ved ikke helt, om den holder i retten, dog.
.. tror jeg, at jeg vil til at bruge ordet ‘nøjsom’ noget mere.
.. er jeg blevet så glad for glimmerlim, at jeg igen har klinket skår med det. Tænk at ting, som egentlig er gået i stykker, kan få nyt liv på så enkel og fin en måde?
Husk, at du er velkommen til også at følge mig på Bloglovin’ og Instagram , hvis du har lyst til den slags 🙂
Venterpaavin says
Jeg har også altid en ønskelsite igang – den ligger på min mobil, og jeg opdaterer den hver gang, at jeg opdager noget uundværligt.