For resten..
.. kan jeg ikke sige sneakers uden at tænke på Snickers. Chokoladen, altså.
.. er mit råd mod sneakers/snickers-forvirringen, at jeg siger “sneaks” i stedet. Og så bliver jeg i tvivl om, om man overhovedet bruger den slags ‘slang’ om sneakers, eller om det bare er oppe mit hovede, at det lyder ungt og slang-agtigt.
.. er Snickers faktisk en af de chokoladebarer, jeg bryder mig mindst om. Og jeg er ellers virkelig glad for chokolade og chokoladebarer.
.. føler jeg, at min hud og mit hår ser ældre ud fra dag til dag.
.. blev den følelse uden tvivl forstærket voldsomt af, at jeg læste, at der ingen cremer findes, som kan kompencere for manglende søvn.
.. har jeg opdaget, at min manke har groet sig to lange grå hår, og jeg bilder mig ind, at de ser helt krøllede ud.
.. kommer talemåden “der er intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget” til sin ret i den sammenhæng. Hvis altså jeg får ret. Jeg har jo altid ønsket mig krøller?
.. føler jeg mig efterhånden klar til at fylde 30. Jeg mener bare; to børn? (Og grå hår?)
.. har jeg i virkeligheden altid drømt om at blive en relativ ung mor, så på den led er det lidt vemodigt at fylde 30. For man kan vel ikke kalde sig ’ung’ på den anden side af 30. Kan man?
.. ELSKER jeg fødselsdage. Det var bare dét. Det måtte have et punkt for sig selv.
.. måtte min mand stoppe mig i en samtale med min datters pædagog den anden dag. Min begejstring for min datters fødselsdag var løbet af sporet. Han havde ret; jeg blev ved og ved og gik i rille af ren begejstring..
.. tænker jeg tit over, hvor heldig jeg er, at min mand er så god til at give mig plads og sætte mig på plads. Haha.
.. føler jeg mig lidt som en bjørn, som er ved at gå i hi. Jeg trækker mere og mere indendøre, pakker mig ind i uld, lag på lag, og bruger langt de fleste timer på blot at være hjemme. I vores hule..
.. bliver jeg samtidig enormt høj på efterårsduften, som er i luften, når man kommer udenfor disse dage.
.. er min søn begyndt at sove længere lure. Eller. Begyndt = de to sidste dage. Jeg er vel optimist? #dontletmejinxit
.. føler jeg mig af den grund som NY. Som en ny slags mor, et nyt (mere kreativt) menneske, og langt mere huslig (NYT!).
.. er listen over idéer til, hvad jeg kan fylde de næste mange lure ud med, gået hen og blevet uoverskuelig lang. Jeg diskuterer med mig selv om, om det er dumt at blive så ivrig efter at producere, skrive, lave, gøre ting, når jeg nok egentlig havde godt af også lige at sidde og stene lidt, slappe lidt og nyde at kunne.. holde barsel, sådan som man ser det i filmene..
.. gad jeg godt, at denne tid blev ved længe endnu.
.. er jeg i tvivl om, om jeg har nævnt, at min barsel faktisk bliver ved. Vi har besluttet, at jeg holder vores dreng hjemme til han mindst er 1,5. Han er 9 måneder nu..
.. kommer jeg derfor nok til at skrive en del mere herinde over den næste stykke tid.
.. håber jeg sådan, at den idé er ok med jer ❤️
Leave a Reply