Nogle gange tænker jeg på..
.. om jeg har fået mine adskilte tænder af at bide tænderne så hårdt sammen?
.. om det kan ses på mit hovede, at jeg har fået børn. Jeg tænker, mængden af bekymringstanker og konstante overvejelser, må da udvidde kraniet?
.. om tiden, som de siger, kun går hurtigere og hurtigere fra nu af?
.. om en mandag morgen altid vil være grå – indtil vi rammer maj måned igen?
.. at jeg måske har opfyldt mit heldighedskvote med de to mennesker, jeg har født, og det ene menneske, som har sat en ring eller to på min finger.
.. at dét jo ikke findes; en heldighedskvote. Heldigvis!
.. hvor længe de lange indlæg vil hoppe lidt for mine øjne? (Lange samtaler, længere tekster osv. er stadig liiidt svært for mig at fokusere på. Jeg giver manglende sammenhængende søvn og #barselshjernen skylden.)
.. hvor meget jeg vægter tid over penge.
.. hvor meget et barn, som ikke kan tale, faktisk kan kommunikere. Det er jo #mindblowing. Intet mindre.
.. om jeg mon nogensinde vil kunne kan flytte fra den udsigt, vi har os. For den gør mig seriøst glad udsigtslykkelig!
.. om jeg er lige så kikset, som jeg føler mig, når jeg bruger et (#)hashtag.
[…] de her dage er ikke mine aller heldigste. Forstå mig ret. Jeg er altid heldig, det ved jeg og føler jeg, men små uheld, som spildte ting og sager, ekstra ordinært tidlige morgener, tis mig her, daglige […]