Så længe jeg kan huske, har min bedstemor lavet engle som julepynt. Og jeg synes, at det er så hyggeligt. Alle de engle i forskellige udformninger; hvide, guld, sølv, glas, metal, stof, garn… Ja, det er kun fantasien, der sætter grænser, og englene er derfor næsten lige så forskellige som vi mennesker. Netop derfor havde jeg i år tænkt, at jeg ville forsøge mig med en engel selv. For ligesom at føre traditionen videre. Dét er der kommet denne simple engel ud af:
DIY: Engel med trækugle og stofskørt
Remedier:
- En større træperle
- Et stykke ensfarvet stof (mit er et gammelt lagen, som ikke længere kunne bruges)
- En sytråd og en nål
Det går jeg ud fra, at du har:
- En saks
- En kop/skål til at tegne en cirkel efter
- En blyant
- En tynd tusch til at tegne øjne på englen
How to:
- Tag en skål eller et glas, og marker cirkler på dit stof med en blyant Englens skørt får ca. samme diameter som dit glas/din skål. Optegn nu 10 cirkler på dit stykke stof.
- Klip cirklerne ud, så man kan se mindst muligt af den optegnede streg.
- Tråd nu din nål, og bind et par knuder i snorens ende.
- Tag én stofcirkel ad gangen, og fold den til en kvart ‘pizzastykke’ – se billederne ovenfor – og før nål og tråd gennem ‘spidsen’ af det foldede ‘pizzastykke’.
- Sæt alle de andre stykker stof på tråden på samme måde. Stop, når du synes, at skørtet har en passende størrelse. Synes du, at det skal være større endnu, tilføj da flere end 10 stykker stof.
- Tag nu din tusch og tegn øjne på træperlen.
- Før hernæst tråd og nål igennem træperlen, og klip snoren af et godt stykke fra englens hovede
- Fold nu den overskydende snor og slå en knude (med den dobbelte snor), så du får en løkke, som englen kan hænges op i. Størrelsen/længden af løkken afhænger af, hvor du synes, at englen skal hænges op, og dermed hvor lang snor den skal have. Klip det overskydende snor af.
- Justér og ryk eventuelt lidt på skørtet, så det får det look og det ‘swung’, du gerne vil have.
- Et voila, din engel er klar til at hænge op hvor som helst, når som helst.
Thefoodiequeen says
Ej, hvor er de bare for søde!