Et minimalistisk liv(!?)

I tråd med forrige uges indlæg om en lille ‘intro’ til mig, og sidste uges indlæg om en ny halvleg, kom jeg i weekenden til at tænke over, at jeg måske ikke har været så tydelig en kommunikator af, hvor minimalistisk en livsstil og indretning jeg lever med? Og selvom jeg helt generelt har ret svært ved selv at blive sat i kasser, er den minimalistiske kasse efterhånden én, jeg identificerer mig ret meget med. Et “label” som minimalist er for alle givetvis forbundet med noget forskelligt. For mig startede det med en simpel (eller ret gennemgribende) oprydning, som.. nåh, ja.. greb om sig. Her er mine grunde til, at jeg gerne vil kaldes netop dét: en minimalist (!?)

• Først og fremmest er en minimalist for mig forbundet med få genstande.

  At skære ind til benet lød nok først skræmmende på mig, da jeg for mere end to år siden stiftede bekendtskab med Marie Kondo og hendes gennemgribende oprydning. Alligevel trængte jeg sådan til en forandring. Vi havde boet i vores lejlighed i 2 år, og jeg følte mig stadig ikke hjemme. Der var ting alle vegne og et lille nyt menneske på vej. Jeg var slet ikke tilfreds med, hvordan vi boede. Men det havde jeg lyst til at ændre. Jeg drømte nemlig om..

• Et enkelt hjem

  Jeg ELSKER en detaljerig og sprudlende indretning, når jeg ser den hos andre. Men for mig giver det en KÆMPE ro at leve med et enkelt udtryk og et minimalistisk udtryk. Jeg oplever, at jeg føler mig bedre til rette, er bedre til at kreere og også bedre til at rydde op, når jeg holder mig et enkelt hjem. Og dette hænger for mig uløseligt sammen med de få udvalgte ejendele.

• Des færre ting jeg ejer, des mere værd(i)

  Noget af dét der faktisk overraskede mig mest ved at sortere, vælge og vælge fra var, at selv de ting, som ‘bare var’ hos mig faktisk gjorde noget ved mig. Eksempelvis havde jeg en ting som var fra gamle veninder, jeg ikke længere så. Og selvom minderne var gode, var de også forbundet med en vis form for sørgmodighed over brudte relationer. Andre ting gav mig dårlig samvittighed; bøger jeg ‘burde læse’, keramik jeg burde sætte mere pris på. Og ting som havde kostet mange penge. Ting jeg alle sammen ‘burde’ være gladere for end jeg var. Følte jeg. Og som jeg sagde farvel til alt dét, der hang sammen med en negativ påmindelse, følte jeg mig lettere og lettere. 

• Personlighed i (fra)valget

  En minimalistisk indretning klinger måske for nogen sammen med noget upersonligt. Men et hjem bliver for mig ikke mere personlig af flere ting. Alle kan købe de nyeste designs, hvis altså de har pengene til det. Men hvad vil man egentlig vælge, hvis man KUN skulle vælge det aller mest værdifulde til og lade resten gå? For mig blev min stil og indretning meget mere klar og tydelig ved tilvalget af det vigtigste. Og dermed et fravalg af alt det andet..

  

• De minimalistiske værdier identificerer jeg mig nu med

  I starten var det lidt af et forsøg. Jeg har altid ønsket mig mere end jeg egentlig havde brug for. Mine ønskesedler var allerede fyldt ud et år i forvejen. Det har taget tid at omstille dén tankegang. Her – to år efter – føler jeg, at noget er ændret radikalt. Jeg må ærligt indrømme, at jeg skulle holde mig selv HÅRDT i nakken for ikke løbende at grifle nye ønsker ned i takt med, at jeg smed ud. Og nu? Lige i dette nu kan jeg ikke komme på en eneste ting, jeg ønsker mig. Og det skyldes altså en grundlæggende ændring af mit forhold til ting. Jeg tror, at jeg før i tiden tænkte, at flere ting ville give mig mere værdi (fordi: hvem drømmer ikke om at se lidt ekstra flot ud i en ny kjole?). Men min indstilling nu er nærmere, at tingene får værdi fordi det er mig der holder af dem. Værdien er ikke i tingene i sig selv – de kan ikke give mig værdi. Hvis jeg holder af dem, får de værdi – i kraft af mig. 

• En mere grøn livsstil

  Det større valg handler derudover også om noget miljø- og ressourcemæssigt. Dét jeg køber nu, køber jeg med meget større omtanke. (Og ja, jeg køber stadig ting. Eksempelvis er mere af mit tøj blevet slidt op på disse to år – den slags sker faktisk, når man har få beklædningsdele.) Eksempelvis bestræber jeg mig på, at det er bedre køb rent miljømæssigt og kvalitetsmæssigt. På den måde skal det sjældnere skiftes ud og jeg kan have bedre (grøn) samvittighed, når jeg endelig køber noget. Og fordi jeg nu er inde i en rutine, hvor jeg sjældent køber nyt, tænker jeg mig også ekstra godt om, når jeg gør det. Færre køb avler færre køb. Og også færre fejlkøb. Og når jeg så ønsker mig noget, så ønsker jeg mig det VIRKELIG også. På den måde har tingene allerede dér en øget værdi.

• Værdierne handler også et større valg.

  Valget om at leve med mindre hænger for mig også sammen med et livsstils valg i forhold til, hvordan jeg passer på mine ting. Det er eksempelvis derfor jeg også elsker DIY’s. Det er IKKE (og det er meget vigtigt for mig) for at få flere og flere ting, at jeg selv tyr til at lave dem. Nej. Det er derimod fordi på den måde får dé ting, jeg ejer endnu mere værdi: Jeg har lavet dem! Derudover kan de ting, som jeg holder af, men som mangler lidt for at passe helt ind i min stil eller mit behov, ændres til lige netop noget, som passer til mig. Jeg kærer mere om mine ting nu end nogensinde. Før i tiden kunne jeg næsten gå og ønske lidt i stilhed, at et billede faldt ned af væggen. Simpelthen fordi jeg ikke rigtig brød mig om det, men heller ikke havde modet(?) til bare at afskaffe mig det. På den måde lærte jeg via noget så håndgribeligt som en oprydning, at jeg selv VÆLGER hvem jeg er nu. Hvad der betyder noget. Trods tidligere valg og fortid. 

• Når tingene og valgene kondenseres ned.

  De genstande jeg har tilbage har fået større værdi for mig. Trods den mindre mængde. Men kondenseringen gælder også min egen sikkerhed og tro på, hvad jeg gerne vil. For når man på den måde gennemgår alle ens ejendele, stilles man gang på gang overfor valget om, hvad der har værdi og hvorfor. Og dén tankegang må jeg sige har smittet af helt ind i mit lille hjerte…

 

Ps. hvis ikke du kender til konmari-metoden, findes min opsummering af metoden her, og min opgørelse af, hvad jeg fik ryddet op og ud her. Men aller mest gjorde det virkelig noget ved mig at læse Marie Kondos bog “Magisk oprydning”. Min indgang til det hele var via den fine skribent og minimalist Jessica Rose Williams, som jeg også på mit varmeste kan anbefale at følge <3