Jeg turde ikke. For jeg ville ikke v\u00e6re \u00e9n, som kun taler om sig selv og sit, og som g\u00e5r op i \u00e6stetik frem for v\u00e6rdier. Det er jeg ikke. Og det tror jeg de f\u00e6rreste bloggere er (!) Det er alligevel den ‘fordom’ jeg m\u00f8der mest. Men hvorfor egentlig?\u00a0H\u00e5nden p\u00e5 hjertet: De bloggere jeg\u00a0kender, er de mest k\u00e6rlige, omsorgsfulde og oprigtige mennesker jeg i mit liv har m\u00f8dt(!) Aldrig f\u00f8r er jeg blevet taget s\u00e5 godt imod. Er fordommene mon baseret p\u00e5, at vi bloggere taler om os selv? \u00d8ver os i at tage billeder af smukke ting? Fordi vi promoverer os selv mere end andre?<\/p>\n
Den seneste tid har jeg t\u00e6nkt meget over disse fordomme. Mest af alt, fordi jeg er begyndt at sige h\u00f8jt, at jeg faktisk blogger selv. Faktum er rigtig nok, at bloggere – mig\u00a0inklusiv – taler om sig selv, sine forestillinger og tanker p\u00e5 en blog.\u00a0Er det s\u00e5 egoistisk? For mig at se: Nej(!) (Surprise!)
\nGodt nok taler\u00a0de fleste\u00a0(livsstils)blogger om sig selv, sine forestillinger og tanker p\u00e5 en blog, men man taler ogs\u00e5 om noget alment. Pr\u00e6cis ligesom forfattere beskriver noget specifikt og alment menneskeligt p\u00e5 \u00e9n og samme tid. Og hvor er der dog stor forskel p\u00e5 (min og andres) opfattelsen af en blogger og en… forfatter. Eller en fotograf. Ja, jeg tager mange flere billeder end f\u00f8r jeg startede denne blog. Men hvad er der egentlig i vejen med at fors\u00f8ge at fange det smukke med sit kamera? Repr\u00e6senterer bloggere en poleret og distanceret\u00a0fremstilling af livet? De aller bedste bloggere g\u00f8r slet ikke d\u00e9t, hvis du sp\u00f8rger mig. Tv\u00e6rt i mod.<\/p>\n
Nu siger jeg noget, som jeg f\u00f8ler er lidt farligt. Men jeg kan ikke lade v\u00e6re… Det er alts\u00e5 mit indtryk, at bloggere, forfattere og fotografer har meget til f\u00e6lles!\u00a0Alle tre udlever de en kreativitet. Alle tre udtrykker de, fanger og beskriver noget menneskeligt. Og de som drager mange l\u00e6sere\/seere til sig, tror jeg rammer noget. De rammer et sted mellem noget man kan identificere sig med og blive inspireret af. Det som tiltaler mig ved de bloggere, som jeg f\u00f8lger og l\u00e6ser er, at det de viser og beskriver er tilpas smukt og helt igennem \u00e6rligt til, at jeg synes det rammer lige ind i mig. Nogle gange lige ind i min hjertekugle.<\/p>\n
Og d\u00e9n opfattelse er jo helt individuel.
\nLige som bloggere er helt individuelle, forskellige, komplekse og…<\/p>\n
Vigtigst af alt, s\u00e5 kan man jo lade v\u00e6re at l\u00e6se blogs, hvis man ikke kan lide dem, men det er min klare opfattelse, at mange ville f\u00e5 et bredere perspektiv p\u00e5, hvad en blog(ger) kan v\u00e6re, hvis de faktisk satte sig ned med en god kop kaffe og l\u00e6ste med.<\/p>\n
![Jeg synes det her billede var s\u00e5 passende. Mig som fors\u00f8ger at lave et (selviscenes\u00e6ttende??) billede af mig selv, lige bagved den beskidte barnestol. Det hele er livet. Smukt og beskidt.](\"https:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2018\/02\/fullsizeoutput_8f6-e1518719899154.jpeg\")