\n<\/em><\/p>\n
N\u00e5r alt derimod er som en g\u00e5tur i parken. I solskin. Og med fuglekvidder. Hvor den d\u00e9r s\u00e6rlige duft af for\u00e5r spreder sig. Ja, s\u00e5 er d\u00e9t, at det er en fase vel n\u00e6rmest vemodigt. For det m\u00e5 ikke stoppe. Der beh\u00f8ver ikke komme noget p\u00e5 den anden side. For d\u00e9t der er nu, f\u00e5r alt til at st\u00e5 stille. Tiden skal<\/em> st\u00e5 stille. Helt stille, s\u00e5 jeg kan nyde det hele. Snuse duften ind i knoglerne.<\/p>\n Det er med n\u00f8len\u00a0at\u00a0jeg putter\u00a0mit barn for tiden, og\u00a0jeg kan\u00a0bliver ved at sidde og ae h\u00e5ret p\u00e5 hovedet, selvom hun sover for l\u00e6ngst. Dagen m\u00e5 ikke slutte. For det betyder, at tiden g\u00e5r, og at fasen rinder ud som sand mellem mine fingre. For der sker hele tiden noget nyt. De sm\u00e5 mennesker, som er vores efterkommere, l\u00e6rer mere og mere for hver dag der g\u00e5r, og pludselig er de ikke s\u00e5 sm\u00e5 l\u00e6ngere. De er g\u00e5r fra at v\u00e6re babyer til at v\u00e6re sm\u00e5 mennesker, som stille og roligt river sig l\u00f8s fra deres for\u00e6ldre. For selv at blive voksne. En dag. Om lang tid.<\/p>\n Det kr\u00e6ver m\u00e5ske mod at blive for\u00e6ldre. Men lige nu f\u00f8les det som om, det kr\u00e6ver uanede m\u00e6ngder af mod at blive klar til at give slip. Til at lade tiden g\u00e5 sin gang. Nej. Lige i disse dage, har jeg lyst til at klamre mig til det som er nu. Lad det var evigt.<\/p>\n <\/p>\n![fullsizeoutput_754](\"https:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2018\/02\/fullsizeoutput_754-e1518080804160.jpeg\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"