Og jo, jeg bliver tr\u00e6t. Jeg er<\/em> tr\u00e6t. S\u00e5 tr\u00e6t, at jeg lukkede \u00f8jnene og faldt \u00e6gte i s\u00f8vn, siddende, da hun\u00a0i halvandet minut stod p\u00e5 egne ben, og gik rundt. For f\u00f8rste gang i dage. S\u00e5 tr\u00e6t, at jeg blot manglede at finde \u00e9t billede frem for at kunne udgive mit planlagte tirsdagstip, men ikke orkede.<\/em>\u00a0S\u00e5 tr\u00e6t, at jeg ikke helt kan m\u00e6rke, om jeg er sulten eller m\u00e6t. Men ogs\u00e5 s\u00e5 tr\u00e6t, at jeg f\u00f8ler, at jeg \u00e6gte har brugt mig selv. At det er ‘s\u00e5dan det er at v\u00e6re mor’.\u00a0P\u00e5 den helt \u00e6gte “jeg har v\u00e6ret i krig”-m\u00e5de. Haha. At jeg har \u00e9n tjans nu, som sl\u00e5r alle andre i mit liv hjem. Og det er p\u00e5 en eller anden m\u00e5de en befrielse. En lettelse. En f\u00f8lelse af mega stor mening. En f\u00f8lelse af, at have f\u00e5et en titel, og nu v\u00e6re kaldt til t\u00e6lling og st\u00e5 ret. Og d\u00e9t\u00a0g\u00f8r mig s\u00e5dan helt sk\u00f8r stolt.<\/p>\n Men al den tr\u00e6thed. Den har alts\u00e5 overv\u00e6ldet mig i denne omgang. M\u00e5ske fordi vi endelig havde f\u00e5et vores nattes\u00f8vn igen, smagt s\u00f8vnens s\u00f8de smag. Og at\u00a0s\u00f8vnen\u00a0med sygdommen (for en stund(!)) er taget fra os (igen)? M\u00e5ske bare fordi jeg ogs\u00e5 er lidt ramt? Jamen, s\u00e5 tag dog en tudekiks<\/em>, t\u00e6nker du m\u00e5ske. Og det er sjovt, du siger det. For det er lige netop, hvad jeg har gjort. I alt dette, s\u00e5\u00a0er der s\u00e6rligt \u00e9n ting, som jeg synes jeg er virkelige god til. Det at ‘bel\u00f8nne’ mig selv (n\u00e5r et \u00f8jeblik\u00a0til den slags viser sig). Eksempelvis\u00a0handlede jeg ekstra l\u00e6kre snacks ind i g\u00e5r – snacks, som jeg i skjul\u00a0eller helt \u00e5bentlyst (afh\u00e6ngig af hum\u00f8ret) g\u00e5r og kv\u00e6rner. Et MEGA stort r\u00f8r chokoladekiks er eksempelvis forsvundet fra jordens overfalde. Tudekiks, ville nogen m\u00e5ske kalde det. Men jeg synes n\u00e6rmere, at s\u00e5danne l\u00e6kre sager holder t\u00e5rerne fra d\u00f8ren. I hvertfald, hvis der tales om t\u00e5rer, som ikke er gl\u00e6dest\u00e5rer.\u00a0For sygt barn s\u00e5vel som ‘because you’re worth it’-kiks\u00a0f\u00e5r mig\u00a0til at s\u00e6tte pris p\u00e5 store som sm\u00e5 ting. I et nyt lys. Og d\u00e9t kan jeg godt knibe en lille t\u00e5rer over her lige f\u00f8r sengetid.<\/p>\n Nu sover hun. Hvis det g\u00e5r som de andre dage, er der ca. 20min. til hun v\u00e5gner igen, og s\u00e5 kalder nattevagten. S\u00e5 jeg vil skynde mig i bad. Et varmt og langt bad. Eller s\u00e5 langt som jeg t\u00f8r.. M\u00e5ske jeg tager en kiks\u00a0med derud \ud83d\ude42<\/p>\n![afterlight-48](\"https:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2018\/05\/afterlight-48.jpeg\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"