![\"\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2018\/09\/201809130927193515.jpg\")
<\/p>\n
Jeg ved ikke, om mit barn er en dreng eller en pige. Det vidste jeg heller ikke f\u00f8rste gang, jeg var gravid. F\u00f8r jeg alts\u00e5 holdt hende i mine arme. Og min mand og jeg har v\u00e6ret meget enige om d\u00e9n beslutning. Men lige som alle andre beslutninger, ligger der mange individuelle overvejelser – bevidste som ubevidste – bag enhver beslutning. Dette indl\u00e6g er alts\u00e5 et fors\u00f8g p\u00e5 at s\u00e6tte ord p\u00e5 mine<\/em> overvejelser, og er slet ikke ment som mit bud p\u00e5, hvad der er det \u201crigtige\u201d, for \u00e9n rigtig beslutning findes ikke. S\u00e5 tag godt imod det \ud83d\ude42 <\/p>\n Jeg er egentlig ret nysgerrig af natur. S\u00e5dan \u00e9n som digter historier om dem, jeg sidder ved siden af p\u00e5 restaurant. Jeg g\u00f8r mig forestillinger om deres relationer og deres velbefindende. Det er nok egentlig ret anstrengende for b\u00e5de de andre, og dem jeg er selv er ude at spise med. Men jeg kan ikke lade v\u00e6re – jeg t\u00e6nker, digter og kan have lidt lange \u00f8rer. Haha. I d\u00e9t lys er det m\u00e5ske lidt sk\u00f8rt, at jeg ikke vil vide k\u00f8nnet p\u00e5 mit barn, og dermed har siddet op til 8 gange i denne graviditet og holdt mig for \u00f8jenene, n\u00e5r sonografen har varslet mig om, at “nu bev\u00e6ger vi os mod de nedre regioner”.. <\/p>\n Alligevel f\u00f8les det helt helt rigtigt.<\/p>\n Oprindeligt startede beslutningen ud fra en tanke om, at jeg faktisk ikke synes, at k\u00f8nnet er s\u00e6rligt relevant. Jeg \u00f8nsker mig ikke det ene mere end det andet, og jeg kan ogs\u00e5 godt undre mig lidt over det store fokus der er p\u00e5, hvilket k\u00f8n man venter. S\u00e6rligt i butikker er det overraskende sv\u00e6rt at finde k\u00f8nsneutralt t\u00f8j. Som om vi allerede fra barns ben skal s\u00e6tte dem i kasser – den bl\u00e5 eller den lyser\u00f8de? Ved ikke at vide k\u00f8nnet slipper man dog rent praktisk for et lyser\u00f8dt eller bl\u00e5t show ? Og d\u00e9t er jeg ret glad for, \u00e6rlig talt. Men d\u00e9t er blot en mindre ting. En st\u00f8rre ting i forhold til vigtigheden af k\u00f8nnet, er, at jeg p\u00e5 denne m\u00e5de holder min (til tider l\u00f8bske) fantasi lidt i ave. P\u00e5 en m\u00e5de bliver det for mig en 9 m\u00e5neders lang reminder om, at vi ikke <\/em>ved alt om vores barn (og at der jo er S\u00c5 meget andet, man ikke aner). Og omvendt, at s\u00e5 l\u00e6nge jeg har en god fornemmelse af, hvordan barnet har det, s\u00e5 ER alt godt. (Jeg taler her ogs\u00e5 om de unders\u00f8gelser der bliver lavet, men d\u00e9n snak gemmer jeg lige til en anden gang. Ellers bliver det simpelthen for langt). Jeg ved ikke om det giver mening, n\u00e5r det s\u00e5dan st\u00e5r p\u00e5 skrift? Men i min krop g\u00f8r det \ud83d\ude42 <\/p>\n Til slut er der den st\u00f8rste og mest afg\u00f8rende faktor – for mig. Og det er min mand. Og hvad jeg gerne vil have, at han er en del af. Der er S\u00c5 meget i graviditeten, som g\u00e5r gennem mig… Det er mig, der tisser p\u00e5 en stik. Det er mig, der kan m\u00e6rke det f\u00f8rste liv – l\u00e6nge f\u00f8r det kan m\u00e6rkes udvendigt. Det er mig, der har en fornemmelse af, hvordan barnet har det. Det er mig, der kan sammenligne de to graviditeter og dermed kan forestille mig forskellen p\u00e5 de to v\u00e6sner vi har skabt. Og listen bliver ved i uendelighed. Hvordan man end vender og drejer det, s\u00e5 er den gravide kvinde alts\u00e5 d\u00e9n der b\u00e6rer barnet og dermed har mest f\u00f8ling med barnet.. N\u00e5r det kommer til k\u00f8nnet, er<\/em> der faktisk noget, som jeg kan give min mand lov til at opdage f\u00f8rst. Han kan <\/i>v\u00e6re den der fort\u00e6ller mig, hvilket k\u00f8n vores baby har. Og d\u00e9t vil jeg gerne give ham. (Med forbehold for, at man jo ikke ved, hvordan en f\u00f8dsel forl\u00f8ber. D\u00e9t holder jeg mig for \u00f8je, men jeg <\/em>vil ikke v\u00e6re den der forhindrer den mulighed.) En anden del af d\u00e9t med min mands rolle ved f\u00f8dslen, er opkaldene til vores n\u00e6rmeste familie. Ved ikke at vide k\u00f8nnet p\u00e5 forh\u00e5nd, indebar de opkald naturlivis ogs\u00e5 at overlevere nyheden om, hvilket k\u00f8n barnet havde. Og helt \u00e6rligt, s\u00e5 var d\u00e9t at overh\u00f8re ham ringe til vores familie, med den nyhed at overlevere, noget af det mest r\u00f8rende, jeg nogensinde har oplevet. <\/p>\n Det var med andre ord S\u00c5 fint og s\u00e6rligt for os ikke at vide k\u00f8nnet p\u00e5 barnet. Husk, at du er velkommen til ogs\u00e5 at f\u00f8lge mig p\u00e5 Bloglovin’<\/a> og Instagram<\/a> , hvis du har lyst til den slags.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
B\u00e5de undervejs, men i s\u00e6rdeleshed i forbindelse med f\u00f8dslen.. Og d\u00e9t ville jeg ikke v\u00e6re foruden igen. <\/p>\n