Jeg kender flere som har v\u00e6ret graviditetsbetinget sygemeldt (som det s\u00e5 flot hedder i det offentlige system), og aldrig – aldrig – har jeg t\u00f8vet med at t\u00e6nke store og k\u00e6rlige tanker om dem. Hvor er det godt, at de lytter til l\u00e6gerne, og passer p\u00e5 deres krop og deres barn.. Der er jo intet andet rigtigt at g\u00f8re!<\/i> Men det er <\/em>sv\u00e6rere, n\u00e5r det kommer til mig selv. Det er det bare. M\u00e5ske s\u00e6rligt fordi s\u00e6tningen “en graviditet er ikke en sygdom” ringer for mit indre.. <\/p>\n Jeg f\u00f8ler mig stemplet (helt klart af mig selv) som \u201csvag\u201d, \u201csygelig\u201d eller \u201cuambiti\u00f8s\u201d. Ku du ikke bare lige.. <\/i>t\u00e6nker jeg ved mig selv.. Og s\u00e5 t\u00e6nker jeg uendeligt meget over, hvad andre mon vil t\u00e6nke til trods for, at jeg aldrig – bare et splitsekund – har t\u00e6nkt noget tiln\u00e6rmelsesvis negativt om andre. S\u00e5 af den grund, vil jeg gerne sige det h\u00f8jt. Turde. P\u00e5 vegne af mig og alle andre, som m\u00e5 opleve det sv\u00e6rt at identificere sig selv med at v\u00e6re sygemeldt<\/i>; Ja, jeg er sygemeldt.<\/p>\n Jeg har reflekteret over, hvorfor jeg mon tager det, som jeg g\u00f8r. Hvorfor jeg n\u00e6sten vendte \u00f8jne af den f\u00f8rste jordemoder, som (allerede i 12. uge) spurgte mig gentagne gange, om jeg var sikker p\u00e5, at jeg ikke skulle sygemeldes?? Er det mon fordi, jeg m\u00e5tte stoppe p\u00e5 en arbejdsplads, som jeg var ked af at give afkald p\u00e5? Ja. Fordi jeg er vokset op med en powerkvinde af en mor, som var tilbage p\u00e5 skoleb\u00e6nken 14 dage efter sin f\u00f8dsel? Ja, formentlig. Fordi jeg er vant til at sige \u201cja\u201d til det meste og \u201cnej\u201d til meget lidt? Ja. Fordi det er at sige stop <\/i>i en kultur, hvor de fleste siger go?<\/i><\/p>\n I bund og grund tror jeg, at det er sundt. F\u00f8rst og fremmest var der ingen tvivl hos l\u00e6gerne; \u201cDu skal sygemeldes resten af graviditeten. Det er den eneste m\u00e5de, du kan passe ordentligt p\u00e5 dit barn p\u00e5.\u201d Og det hjalp mig. At de til sidst skar igennem og sagde \u201chertil og ikke l\u00e6ngere\u201d. S\u00e5 i forhold til det rent fysiske, er jeg slet <\/em>ikke i tvivl l\u00e6ngere. Jeg er sygemeldt for at passe p\u00e5 mig barn – d\u00e9t er min prim\u00e6re opgave. En opgave, som jeg er meget be\u00e6ret over at v\u00e6re blevet sk\u00e6nket. Jeg er mit barns vogter. <\/p>\n Men jeg tror ogs\u00e5, at det er sundt af nogle andre grunde.. Jeg tror, at det er sundt fordi, jeg netop har s\u00e5 sv\u00e6rt ved at st\u00e5 af en tromlende godsvogn. Jeg har s\u00e5 sv\u00e6rt ved at lade mig begr\u00e6nse. Jeg vil gerne tale om muligheder i \u00e9n uendelighed, og har ofte sv\u00e6rt ved at s\u00e6tte det endegyldige punktum. Jeg har sv\u00e6rt ved at hvile, og hvile i, at det er godt.<\/p>\n Jeg vil fors\u00f8ge at g\u00f8re netop d\u00e9t nu. Fors\u00f8ge at lade d\u00e9t v\u00e6re en lektie i min \u201cforl\u00e6ngede barsel\u201d, som jeg kalder det, n\u00e5r jeg ikke kan f\u00e5 ordet \u201csygemeldt\u201d over mine l\u00e6ber. Og s\u00e5 vil jeg \u00f8ve mig i, at turde tale om d\u00e9t der er sv\u00e6rt at f\u00e5 over mine l\u00e6ber. For det er nogle gange d\u00e9r det aller vigtigste ligger gemt, tror jeg. <\/p>\n Husk, at du er velkommen til ogs\u00e5 at f\u00f8lge mig p\u00e5 Bloglovin’<\/a> og Instagram<\/a> , hvis du har lyst til den slags. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"![\"\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2018\/09\/201809170908246548.jpg\")
<\/p>\n