![\"\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2018\/12\/201812281702452395.jpg\")
![\"\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2018\/12\/201812281702520799.jpg\")
![\"\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2018\/12\/201812281702520643.jpg\")
![\"\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2018\/12\/201812281703081799.jpg\")
![\"\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2018\/12\/201812281702240107.jpg\")
<\/p>\n\u00c5ret der gik har budt p\u00e5 lidt af hvert. Store og dejlige ting er sket. Et barn er eksempelvis blevet formet og f\u00f8dt. Mit barn. Min \u00e6ldste er begyndt at tale. Og dermed udfolder sig en hel ny verden sig for mig.. \u00c5ret har dog ogs\u00e5 budt p\u00e5 slag og sk\u00e5r. En bekymringsfuld graviditet blandt andet – og dermed et lidt nyt blik p\u00e5 mig selv, og det hylster jeg nu engang kalder min krop. Og s\u00e5 har jeg sagt goddag og farvel til et s\u00e5 vildt og vidt begreb som d\u00f8den<\/i>. Jeg er i fortsat proces om at lukke det hul, som han har efterladt. Eller i hvert fald s\u00e6tte et plaster p\u00e5. <\/p>\n
For nogle m\u00e5neder siden slog jeg i bogstaveligste forstand en urtepotteskjuler i stykker. Og d\u00e9t min yndlings af slagsen. Jeg gemte resterne i h\u00e5b om at kunne lime dem sammen igen, og kort efter, ja, s\u00e5 h\u00f8rte jeg det niende afsnit af “Sitter”-podcasten. Med mit \u00e5r (og bevares, min hormonm\u00e6ngde) i baghovedet, blev jeg overraskende r\u00f8rt over at h\u00f8re deres fine beskrivelse af psyken som en vase hvis sk\u00e5r skal limes sammen igen… Jeg f\u00f8lte mig ramt, r\u00f8rt og beskrevet. <\/p>\n
Og pludselig var der ingen vej tilbage: Jeg m\u00e5tte lime min urtepotte sammen med guldlim. B\u00e5de fordi jeg i den helt h\u00e5ndgribelige forstand gerne ville g\u00f8re min urtepotte mindst lige s\u00e5 fin som f\u00f8r. Men mest af alt fordi jeg i den overf\u00f8rte betydning tr\u00e6nger til at samle nogle tabte stumper op af mig selv.. Og p\u00e5 den m\u00e5de h\u00e5ber jeg, at denne urtepotteskjuler vil st\u00e5 som en god reminder om, at behandle hvert lille stykke af mig selv med \u00f8mhed og guldlim… Jeg skal nok blive hel igen. Det tror jeg p\u00e5! <\/p>\n
<\/p>\n
Her er hvad jeg gjorde<\/u>:<\/p>\n
– F\u00f8rst s\u00f8rgede jeg for at have noget jeg gerne ville beholde, som alts\u00e5 var g\u00e5et i stykker. Jeg opfordrer ikke til at sl\u00e5 noget i stykker med vilje, men derimod til, at d\u00e9t du vil reparere faktisk er noget, du gerne vil beholde. Jeg tror – som den hyppige l\u00e6ser vil vide – p\u00e5, at det kun er v\u00e6rd at beholde de ting, man rent faktisk holder af.<\/p>\n
– Dern\u00e6st tog jeg en ikke-vandopl\u00f8selig lim og blandede den med finkornet guldglimmer. Det ikke-vandopl\u00f8selige er i s\u00e6rdeleshed vigtigt da jeg arbejdede med en urtepotte, som naturligt vil komme i kontakt med fugt. Glimmeren er k\u00f8bt for meget f\u00e5 skillinger i den lokale boghandel.<\/p>\n
– Dern\u00e6st satte jeg mig og fandt ud af, hvordan resterne passede sammen. Jeg tog derefter \u00e9t stykke ad gangen, og penslede glimmer-limen p\u00e5 kanterne. Lim p\u00e5 den m\u00e5de dit objekt sammen \u00e9t stykke ad gangen.
Jeg siger dig, det er faktisk s\u00e5 terapeutisk som det lyder \ud83d\ude42<\/p>\n
– Lad det derefter t\u00f8rre godt igennem – og s\u00f8rg for at positionen som objektet t\u00f8rrer i holder ‘brikkerne’ korrekt p\u00e5 plads. For mit vedkommende var det en liggende position.<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2018\/12\/201812281707068929.jpg\")
<\/p>\n
\u200bM\u00e5 nyt\u00e5ret blive fuldt af guldglimmer for jer og for mig.<\/p>\n
K\u00e6rligst S<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"