![\"\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2019\/01\/201901082143514844.jpg\")
<\/p>\nHver dag er anderledes fra dagen f\u00f8r. S\u00e5dan er det vel egentlig altid, men s\u00e6rligt nu – med et lille menneske uden nogen form for vaner eller rytme – ja, s\u00e5 er det ikke til at regne med noget. S\u00e5 jeg regner med ingenting, mens det regner fra himlen her i januar. Til trods for d\u00e9t, overraskede dagen i dag mig p\u00e5 flere m\u00e5der.
D\u00e9t fik jeg skrevet lidt ned om tidligere. Dog fik jeg ikke tid til at udgive det. L\u00e6s her hvorfor: <\/p>\n
<\/p>\n
Jeg ryster p\u00e5 mine h\u00e6nder. Mit hjerte sl\u00e5r hurtigere og mere uj\u00e6vnt. S\u00e5dan f\u00f8les det i hvertfald.<\/p>\n
I g\u00e5r var jeg klar til at skrive et helt indl\u00e6g om, hvor meget tingene er p\u00e5 den anden ende. Hvis jeg da havde haft h\u00e6nderne fri til at skrive. Mine h\u00e6nder var nemlig travlt besk\u00e6ftiget med at klappe en andens ende. Mit lille barns utilpasse ende. I dag er tingene endnu en gang vendt p\u00e5 hovedet. Det lille menneske, som jeg kalder mit, sover sin f\u00f8rste l\u00e6ngere lur i en barnevogn. Vi har g\u00e5et tur flere gange, men hver gang er det blevet afbrudt af et lille menneske, som gerne ville op for enten at blive krammet eller spist af. I dag skete det bare ikke. Det var tilmed f\u00f8rste gang jeg vovede at lade ham blive i barnevognen, mens jeg satte mig indenfor p\u00e5 en caf\u00e9. Og d\u00e9r sad jeg s\u00e5. B\u00e6llede min kaffe s\u00e5 hurtigt jeg kunne og kiggede ud p\u00e5 ham – lige foran vinduet. Men ingenting skete. Jeg t\u00e6nkte, at jeg m\u00e5ske kunne jeg n\u00e5 forbi en enkelt butik og kigge. Om ikke andet kan jeg amme d\u00e9r i varmen. Jeg n\u00e5ede til butikken og tilbage igen. Og satte mig i g\u00e5rden med en stadigt sovende s\u00f8n. Jeg klager ikke. Faktisk tv\u00e6rt i mod. \u00c5H, hvor jeg under ham den uafbrudte s\u00f8vn. Men hvad nu med mig? Hvad skal jeg dog g\u00f8re af mine rystende h\u00e6nder?<\/p>\n
Jeg ringede til min mand, som var optaget af m\u00f8der.. Jeg ville sp\u00f8rge ham, om han ville turde lade vores barn st\u00e5 i g\u00e5rden og sove f\u00e6rdig.. Jeg ville gerne v\u00e6re to om beslutningen. Efter en rum tid d\u00e9r p\u00e5 den v\u00e5de b\u00e6nk i g\u00e5rden og min stadigt sovende s\u00f8n, besluttede jeg mig for, at det var helt fjollet at sidde vagt, n\u00e5r nu jeg dagen forinden ingenting fik at spise, fordi han var p\u00e5 min arm hele tiden, og ikke ville andet, f\u00f8r han faldt i s\u00f8vn lige op ad mig p\u00e5 sofaen ud p\u00e5 natten. S\u00e5 jeg satte alarmen til igen, og listede mig op i lejligheden. Det er her jeg er nu. Og jeg ryster. Jeg sidder med jakken p\u00e5, med \u00e5bent vindue, med alarmen (hvis lydstyrke jeg har tjekket 5 gange) t\u00e6ndt og en stol helt henne ved vinduet. Skoene st\u00e5r klar lige udenfor d\u00f8ren, og n\u00f8glen er i lommen.<\/p>\n
Der bliver ofte sagt, at alting er \u201clettere\u201d og mindre angstprovokerende, n\u00e5r man bliver for\u00e6lder for anden gang. Men den her del sl\u00e5r mig lige lidt ekstra h\u00e5rdt i dag. Han bliver s\u00e5 stor s\u00e5 hurtigt, og jeg dr\u00f8mmer mig faktisk tilbage til i g\u00e5r, hvor jeg krammede ham alle dagens timer. Det sl\u00e5r mig h\u00e5rdt, herinde fra varmen, at han er mit ansvar. Ikke alene at han bliver tryg og vokser, men at han overlever i det hele taget. Ja. Det lyder voldsomt, men det er jo faktisk rigtigt?<\/p>\n
I starten af vores piges liv var jeg meget nerv\u00f8s for, om hun stoppede med at tr\u00e6kke vejret. Jeg kunne v\u00e5gne om natten for at lytte efter eller m\u00e6rke p\u00e5 brystkassen. Den del har jeg ikke t\u00e6nkt lige s\u00e5 meget over denne gang, siden han trak vejret for f\u00f8rste gang p\u00e5 f\u00f8destuen. M\u00e5ske mest fordi jeg har h\u00f8rt, at de ikke kan<\/i> undg\u00e5 at tr\u00e6kke vejret, n\u00e5r de ligger p\u00e5 et andet menneskes brystkasse. Og det har han ret beset gjort det meste af sit liv. Ligget lige d\u00e9r ved mig eller sin far. Men nu? Nu ligger han i en kold barnevogn omgivet af varme t\u00e6pper. Men hvem sikrer sig, at han tr\u00e6kker vejret? Ansvaret er mit. Og jeg har lige nu sat min lid til en elektronisk dims kaldet en babyalarm\u2026 Puh, nu siger han noget. Han tr\u00e6kker vejret!
Jeg l\u00f8ber! <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"