Vi har aldrig talt sammen f\u00f8r. Men nikket og smilt har vi. (Nok mest ham – jeg har v\u00e6ret lidt for distraheret til \u00e6gte at smile tilbage). I de m\u00e5neder, hvor jeg har st\u00e5et alene nede i bagg\u00e5rden, og fors\u00f8gt alverdens kunster for at f\u00e5 bebsen til bare at sove lidt bedre, da har han n\u00e6sten dagligt passeret mig. Manden i g\u00e5rden s\u00e5 mig, og det gav p\u00e5 en eller anden m\u00e5de min udmattethed en \u2018berettigelse\u2019. Han er g\u00e5et forbi og har set mit ansigtsudtryk, h\u00f8rt min dreng kalde p\u00e5 lidt mere s\u00f8vn. Han har p\u00e5 en eller anden m\u00e5de v\u00e6ret et vidne til mit liv, som jeg ikke var bevidst om, jeg havde. <\/p>\n
Og hvad vil jeg egentlig sige med den lille hverdagsfort\u00e6lling? <\/p>\n
F\u00f8rst og fremmest vil jeg nok egentlig sige tak til den mand, som jeg ikke engang fik navnet p\u00e5.
Derudover mindede hans henvendelse mig om, at selvom jeg ofte har f\u00f8lt mig alene de sidste m\u00e5neder, ja, s\u00e5 har jeg i en anden forstand slet ikke v\u00e6ret alene. Jeg er blevet set. Smilt til. Og ikke mindst er d\u00e9t at v\u00e6re en udmattet for\u00e6lder noget, som s\u00e5 mange f\u00f8r mig er g\u00e5et igennem. Og i den forstand er jeg faktisk ikke alene, men en del af noget ‘st\u00f8rre’… Andre har v\u00e6ret her f\u00f8r. <\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2019\/05\/201905131212127354.jpg\")
<\/p>\n
Apropos at blive set, har min s\u00f8de svigermor taget det her billede – uden jeg vidste det. Akkompagneret af en smuk buket og s\u00f8de ord, gav hun mig det for nylig. Det er noget af det fineste og s\u00f8deste, jeg l\u00e6nge har oplevet. Fra \u00e9n mor til en anden. <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"