![\"\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2019\/05\/201905161927396333.jpg\")
<\/p>\nHvert \u00e5r har jeg ambitioner om at bage hveder netop i dag; dagen f\u00f8r Store Bededag. Fordi det er en tradition. Fordi jeg faktisk godt kan lide at bage.. nogle gange. Men mest af alt nok fordi, jeg godt gad “v\u00e6re s\u00e5dan \u00e9n, som bager hveder\u201d. Hvad end d\u00e9t er.<\/p>\n
Den anden dag kiggede jeg ned forbi mit stamsted. Min lille kaffebar p\u00e5 hj\u00f8rnet, hvor de kender mit navn, mine b\u00f8rns navne, og vel n\u00e6rmest kan se, hvilken kaffe jeg tr\u00e6nger til den dag. Jeg elsker det lille sted. Og jeg har i et fors\u00f8g p\u00e5 selvomsorg, sat mig som ambition at komme derned \u00e9n gang om ugen. Bare mig. Og en sovende baby i barnevognen. En slags date med mig selv. I denne uge har det v\u00e6ret umuligt. I dag er f\u00f8rste dag i en uge, der minder om noget der er normalt. Men tilbage til caf\u00e9en.. En gang for et par uger siden kom jeg til bekendelse overfor min barista. P\u00e5 vej ud af d\u00f8ren – fordi en baby kaldte – fik jeg sagt ordene; \u201cdet er alts\u00e5 min ambition, at komme her mere end jeg g\u00f8r lige i \u00f8jeblikket.\u201d Han svarede noget i stil med, at \u201cambitioner er gode\u201d og jeg opfulgte hans svar med ordene \u201cja, hvad er man uden ambitioner?\u201d, og l\u00f8b ud af d\u00f8ren med en barnevogn foran mig.<\/p>\n
S\u00e6tningen rungede dog i mit hovede, og har gjort det siden\u2026 \u201cHvad er man uden ambitioner?\u201d<\/p>\n
<\/p>\n
P\u00e5 den ene side er ambitioner gode. En drivkraft. En slags benzin som f\u00f8rer den store b\u00e5d fremad, selv n\u00e5r der ikke er s\u00e5 meget vind i sejlene. P\u00e5 den anden side kan ambitioner ogs\u00e5 v\u00e6re kilden til frustration og irritation. N\u00e5r de alts\u00e5 ikke indfries, n\u00e5s eller tiln\u00e6rmelsesvis er i r\u00e6kkevidde. Men m\u00e5ske det er prisen?<\/p>\n
Men s\u00e6tter jeg generelt set barren for h\u00f8jt? Har jeg for mange dr\u00f8mme? Og hvordan kan jeg overhovedet tillade mig at dr\u00f8mme? Jeg har jo alt lige nu. Men faktisk tror jeg, at de to ting h\u00e6nger ul\u00f8seligt sammen for mig. Min helt prim\u00e6re og store dr\u00f8m har altid v\u00e6ret at blive mor. Og det sl\u00e5r da ogs\u00e5 altid \u00f8verst p\u00e5 prioritetslisten (se bare den lange tavshed herinde de seneste uger som eksempel). Men med moderskabet har jeg ogs\u00e5 f\u00e5et en ny ambitionsskala. Fordi det hele nu st\u00e5r i lyset af, at st\u00e5 til ansvar for andre mennesker. Hvilket menneske vil mine vokse op og spejle sig i? \u00c9n der fulgte sine dr\u00f8mme, og lod ambitioner v\u00e6re drivkraften, eller \u00e9n der tog til takke, og ikke tog sagen i egen h\u00e5nd, hvor hun havde lyst til det? <\/p>\n
Og lad mig s\u00e5 lige understrege, hvad ambitioner er.. For mig kan ambitioner v\u00e6re vidt forskellige ting. Jeg kan have en ambition om at st\u00f8vsuge to gange om ugen. Men det er jo ikke min overordnede ambition. Nogle mennesker s\u00e6tter en \u00e6re i og fryd i d\u00e9t. For nogle kan det dermed v\u00e6re en ‘st\u00f8rre’ ambition, end det er for mig. Jeg har ogs\u00e5 ambitioner om at v\u00e6re glad. Ambitioner om at leve et liv, hvor jeg har ‘god tid’. og s\u00e5 er der ambitionerne, som er mere h\u00e5ndgribelige, og samtidig mindre h\u00e5ndgribelige; dem om, hvad jeg gerne vil bruge mine timer og dage p\u00e5. <\/p>\n
Jeg tror der ligger noget guld gemt i at sortere i ambitionerne. Jeg vil \u00f8ve mig i, at ambitionerne, som virkelig betyder noget for mig, kommer f\u00f8r dagligdagsambitionerne om at f\u00e5 enderne til at n\u00e5 sammen. For \u00e9n er det at have s\u00e5 mange timer hjemme som muligt. For \u00e9n handler det om at have en god indkomst. For en tredje handler det om at v\u00e6re en god sygeplejerske. Det er vidt forskelligt, og kan have mange ansigter. Selv for den enkelte. Min pointe er blot, at jeg f\u00f8r jeg fik b\u00f8rn gik og var en smule uambiti\u00f8s p\u00e5 de omr\u00e5der, som jeg nu synes betyder noget; hvordan <\/em>jeg egentlig lever mit liv. Jeg fulgte i h\u00f8jere grad med, frem for selv at tage et aktivt valg om, hvad min <\/em>ambition var. Giver det mon mening?<\/p>\n Min s\u00f8ster ringede i \u00f8vrigt og inviterede p\u00e5 varme hveder i aften. Jeg takkede ja, og sagde, at “s\u00e5 slap jeg for at bage hveder i \u00e5r.” Til d\u00e9t grinte hun, og spurgte \u201chvorn\u00e5r jeg nogensinde har bagt hveder?\u201d. Svaret er aldrig. Og m\u00e5ske det aldrig kommer til at ske. Og m\u00e5ske er det okay. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"