![\"\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2019\/06\/201906281907064255.jpg\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Jeg kan huske, at jeg bem\u00e6rkede dem allerede i b\u00f8rnehavealderen. Min mors ru h\u00e6nder.<\/p>\n
N\u00e5r hun kom op ad bakken i sin lange r\u00f8de frakke, l\u00f8b jeg hende i m\u00f8de med al min kraft, og lod min h\u00e5nd glide ind i hendes. Min h\u00e5nd passede ind i hendes varme greb som i en tryg handske. Jeg forstod det dog aldrig helt. Hvordan mon de blev s\u00e5 rug, hendes h\u00e6nder? Hun har i al den tid, jeg kan huske, arbejdet fra bag en computer.<\/p>\n
Da jeg begyndte at dr\u00f8mme om at holde en s\u00f8d dreng i h\u00e5nden, smurte jeg mine h\u00e6nder i camferine op mod 20 gange dagligt. Jeg ville jeg v\u00e6re beredt med de bl\u00f8deste h\u00e6nder.. Hvis bare han ville holde mine h\u00e6nder. Drengen blev senere min mand.<\/p>\n
For f\u00e5 \u00f8jeblikke siden overvejede jeg, om jeg skulle s\u00e6tte mig bag tastaturet for at skrive. Jeg vidste ikke, om mine h\u00e6nder kunne holde til det. Om mine s\u00f8lle ord er svieriet v\u00e6rd. Der er hul i dem op til flere steder. Af t\u00f8r og h\u00e5rd hud, som er fl\u00e6kket. Det er ikke vinter l\u00e6ngere. Det er ikke derfor. Jeg b\u00e6rer mine b\u00f8rn en del disse dage. Disse uger. Disse \u00e5r. Og det har alts\u00e5 sat sine spor. S\u00e6rligt p\u00e5 mine h\u00e6nder. <\/p>\n
De arvede h\u00e6nder, som for et \u00e5rti siden blev camoufleret i cremer, g\u00f8r mig nu stolt.
For det er ikke kun huden, jeg har arvet. Det er ogs\u00e5 titlen.
Jeg begriber nu, hvor den kom fra, den ru hud.
Man f\u00e5r ru hud af at v\u00e6re \u00e9n som griber. <\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"