![\"dc2b96c3ec6d6b0e9c6bdcdbd32022a8\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2017\/10\/dc2b96c3ec6d6b0e9c6bdcdbd32022a8-e1509439588380.jpg\")
<\/p>\nDer skete noget for et par uger siden, som\u00a0jeg har t\u00e6nkt p\u00e5, og skrevet p\u00e5 lige siden.<\/p>\n
Jeg havde som udgangspunkt t\u00e6nkt at der ikke ville findes (st\u00e6rkt) politisk eller religi\u00f8st\u00a0betonede indl\u00e6g her p\u00e5 dom\u00e6net. Mest fordi det s\u00e5 hurtigt kan st\u00f8de folk – opdele folk i os og dem. For som mit nye bekendtskab sagde;<\/p>\n
“Der er ikke noget ‘os’ og ‘dem’, for vi to er begge danske kvinder!”<\/p>\n
S\u00e5 s\u00e5dan h\u00e5ber jeg ogs\u00e5 at du vil tage denne lille virkelighedshistorie: Som en fort\u00e6lling om, at forskellighed er godt. B\u00e5de her p\u00e5 dom\u00e6net og i ‘virkeligheden’. Og at vi nemt kan samles alligevel og tale sammen – for at blive klogere sammen. Dette er alts\u00e5 ikke en proklamation eller med politiske bagtanker, nej, jeg vil bare fort\u00e6lle om dagen, hvor jeg m\u00f8dte et menneske jeg aldrig har m\u00f8dt f\u00f8r…<\/p>\n
I g\u00e5r kom jeg g\u00e5ende p\u00e5 min s\u00e6dvanlige rute. Forbi dagligvarebutikkerne\u00a0t\u00e6t p\u00e5 min\u00a0hovedd\u00f8r. D\u00e9r hvor alle telefons\u00e6lgerne og Green Peace st\u00e5r. M\u00e5ske var det derfor jeg ikke h\u00f8rte hende, f\u00f8r jeg var et godt stykke forbi hende.. M\u00e5ske var det p\u00e5 grund af hendes\u00a0bekl\u00e6dning..<\/p>\n
“Undskyld.. Undskyld..” sagde hun.<\/p>\n
Da det gik op for mig, at det var mig hun talte til, stoppede jeg op, drejede mit ansigt mod lyden og sagde: “Ja?”<\/p>\n
F\u00f8rst d\u00e9r\u00a0m\u00f8dte mine \u00f8jne hendes – ud gennem\u00a0hovedbekl\u00e6dningen skinnende hendes \u00f8jne.<\/p>\n
Sandheden er, at jeg aldrig i mit liv har talt med en kvinde i en Niqab.<\/p>\n
(Indr\u00f8mmet, jeg har lige googlet\u00a0det korrekte ord. Det er\u00a0ikke en burka, for der var en lille bar spr\u00e6kke\u00a0til hendes \u00f8jne. Alts\u00e5 en s\u00e5kaldt fuld niqab, s\u00e5dan som jeg forst\u00e5r google. Jeg undskylder allerede her min uvidenhed!)<\/p>\n
I virkeligheden tror jeg aldrig jeg har h\u00f8rt en stemme fra en niqab-b\u00e6rende kvinde.<\/p>\n
Men det gjorde jeg alts\u00e5 nu.<\/p>\n
<\/p>\n
Til trods for hendes f\u00f8rste ordvalg og hendes bekl\u00e6dning, var hun alt andet end en undskyldning for sig selv. Hun havde en stolt, men im\u00f8dekommede stemmef\u00f8ring, inddragende \u00f8jne og rank ryg.<\/p>\n
Hun talte ih\u00e6rdigt og hurtigt, men ikke for l\u00e6nge, og sluttede, efter at have lettet sit hjerte, af med ordene: “…og s\u00e5 vil vi lade folk stille os sp\u00f8rgsm\u00e5l, for der er ingen dumme sp\u00f8rgsm\u00e5l… Vi bliver bare glade for at blive talt til<\/em> i stedet for om<\/em>.\u00a0S\u00e5 har du noget du gerne vil sp\u00f8rge mig om?”<\/p>\n Jeg kan ikke gengive pr\u00e6cis hvad hun sagde, inden da, men hendes pointe var, at der er mange mennesker som\u00a0udgiver sig for at tale (imod) disse muslimske kvinders valg af p\u00e5kl\u00e6dning; Politikere, m\u00e6nd, etnisk danske kvinder,\u00a0muslimske kvinder som lader h\u00e5ret svinge frit, bare for at n\u00e6vne nogen. Men \u00e6rlig talt har hun ret – jeg har aldrig h\u00f8rt en kvinde med hovedbekl\u00e6dningen selv tale. Og det ville denne kvinde alts\u00e5 lave om p\u00e5 (sammen med\u00a0sine veninder).<\/p>\n N\u00e5h, men tilbage til hendes sp\u00f8rgsm\u00e5l.. Da det kom ud af min mund l\u00f8d det ford\u00f8mmende, og jeg blev straks flov, men jeg var glad for at jeg spurgte, for jeg kendte ikke grunden. Og jeg har aldrig m\u00f8dt nogen jeg kunne sp\u00f8rge. Eller som jeg f\u00f8lte anledning til at sp\u00f8rge. For hvorfor skal jeg blande mig i det? Men n\u00e5r nu hun stod s\u00e5dan foran mig, s\u00e5 ville jeg faktisk gerne have svar p\u00e5 noget jeg ikke helt forst\u00e5r.<\/p>\n Der er sikkert tusind grunde til at\u00a0g\u00e5 religi\u00f8st kl\u00e6dt – af hvilken som helst art – men for hende handlede det om at ville efterstr\u00e6be at v\u00e6re som de helligste kvinder i Koranen.\u00a0OG hendes svar gav mening – det gav mening, at det gav mening for hende.<\/p>\n Som min n\u00f8rdede bogorm af en svoger siger: Man har kun\u00a0ekstremt skarpe holdninger til d\u00e9t man ikke ved nok om.\u00a0<\/em>D\u00e9n s\u00e6tning klang i mit hovede, som hun stod der og fyldte mig med ny viden.<\/p>\n Vi sagde farve, og jeg gik mod solen, som oplyste N\u00f8rrebro omkring mig. Jeg k\u00f8rte mine fingre igennem mit\u00a0h\u00e5r, som stadig var fugtigt efter badet jeg lige havde taget, og det gik op for mig, at jeg ikke havde f\u00e5et BH p\u00e5.<\/p>\n Jeg gik derfra og f\u00f8lte mig rigere. Rigere p\u00e5 viden, p\u00e5 bekendtskab og p\u00e5 horisont.\u00a0Rig over at leve et sted, hvor vi alle kan \u00e5bne munden. Og \u00e5bne \u00f8jnene. \n \n
\nEfter at have st\u00e5et et godt stykke tid og tr\u00e5dt vande fik jeg fremstammet, hvad jeg ellers havde\u00a0betragtet som et dumt sp\u00f8rgsm\u00e5l.. “Hvorfor har du\u00a0valgt at g\u00e5 kl\u00e6dt s\u00e5dan?”<\/p>\n
\nP\u00e5 en helt almindelig dag foran F\u00f8tex.<\/p>\n