![\"img_2076\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2017\/10\/IMG_2076-1024x1024.jpg\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Det er s\u00f8ndag aften og jeg er tr\u00e6t. Bare tr\u00e6t.<\/p>\n
Jeg ved godt, at jeg\u00a0udgav et noget tr\u00e6t indl\u00e6g fredag, og at det er s\u00f8ndag nu, men det er som om luften virkelig er g\u00e5et af ballonen. Jeg havde alt muligt andet i st\u00f8beskeen\u00a0herind til\u00a0i dag, men jeg kan ikke samle mig om det. S\u00e5 nu f\u00e5r I i stedet dette. Et lille suk. Bare fordi det er den eneste lyd jeg kan sige lige nu.<\/p>\n
Min mand og datter kom ganske rigtigt hjem til tidlig weekend, og det var dejligt og godt. Det var godt. Men min mand blev hurtigt feberramt og syg, og min datter er stadig snottet og gammelmandshostende – og i meget h\u00f8j grad om natten.<\/p>\n
Egentlig klager jeg sj\u00e6ldent, og da slet ikke over s\u00f8vn (hvis jeg alts\u00e5 selv skal sige det). Helt bund\u00e6rligt er det faktisk – for mig og min krop – meget mindre h\u00e5rdt at kunne s\u00e6tte \u221a ud for sangteksten “Jeg har ik’ sovet i et \u00e5r…” end jeg nogensinde havde forventet. N\u00e5r f\u00f8rst benene er p\u00e5 jorden, og hovedet er i vejret (alts\u00e5 at jeg har rejst mig op – sorry, jeg ER tr\u00e6t), kan jeg faktisk n\u00e6rmest ikke m\u00e6rke forskel p\u00e5, om det har v\u00e6ret en god eller en d\u00e5rlig nat. S\u00e5 jeg priser mig lykkelig over ikke at v\u00e6re h\u00e5rdere ramt, n\u00e5r nu jeg ikke har et natte-sovebarn.<\/p>\n
Men. Denne weekend tr\u00e6ngte jeg simpelthen bare s\u00e5dan til weekend. Til aflastning. Til ikke at v\u00e6re prim\u00e6r alene. Men som det\u00a0s\u00e5 ofte sker,\u00a0betyder ferie ogs\u00e5 sygdom. Og de begge to er nede med nakken. Og jeg er jo ikke – fysisk i hvertfald.\u00a0Men jeg tr\u00e6nger til en pause. Til et lille break. Bare s\u00e5dan \u00e9t der er i de rigtig gode sange. Kort, pr\u00e6cist og effektivt. Jeg tr\u00e6nger til en weekend til. Til et par n\u00e6tter\u00a0 – i forl\u00e6ngelse af hinanden. Til bare at slippe grebet kort – s\u00e5dan som bladene slipper grebet om de spinkle grene\u00a0for tiden. For at falde trygt og bl\u00f8dt til en dejlig lang hvile p\u00e5 jorden. Det ville g\u00f8re godt. S\u00e5 jeg\u00a0kan l\u00e6se de\u00a0(to) navne rigtigt op af godnathistorien (som jeg jo ‘kun’ har l\u00e6st 110 gange), s\u00e5 jeg kan huske at tage mit eget t\u00f8j p\u00e5, p\u00e5 vej ud af d\u00f8ren (true story), og s\u00e5 jeg kan v\u00e6re en lidt mere\u00a0n\u00e6rv\u00e6rende veninde (som\u00a0endnu ikke har svaret p\u00e5 ugegamle f\u00f8dselsdagshilsner fra min (i \u00f8vrigt syge) veninde). Ja. Jeg tr\u00e6nger til at finde en stor tank af overskud (og s\u00f8vn) at stikke min\u00a0snabel ned i. S\u00e5 nu vil jeg lade elefantens vuggevise v\u00e6re mit soundtrack – eller, jeg vil g\u00e5 i seng, mener jeg.<\/p>\n
Godnat\u00a0<3<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"