![\"\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2019\/09\/201909261924406443.jpg\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"For et \u00e5rs tid siden yndede jeg at udgive det jeg kaldte \u201ctorsdagstanker\u201d om.. n\u00e5h, ja: torsdagen. Siden da f\u00f8dte jeg et barn. N\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage, tror jeg, at det var omkring nyt\u00e5r, at det rigtig startede; d\u00e9t med at have en baby, som var ked af at sove. Den anden dag fulgtes jeg med en anden mor p\u00e5 vej hjem fra at have afleveret min \u00e6ldste i vuggestuen. \u201cTr\u00e6nger du ikke snart til at lave noget.. andet?\u201d Til d\u00e9t svarede jeg (hurtigere end jeg n\u00e5ede at t\u00e6nke): \u201cNej, jeg er f\u00f8rst begyndt at have barsel.. s\u00e5dan f\u00f8les det.\u201d<\/p>\n
Og der er noget helt sandt over det udsagn. \u00c5rsagen kan nok prim\u00e6rt findes i s\u00f8vnen herhjemme. Nattes\u00f8vnen har ogs\u00e5 v\u00e6ret virkelig afbrudt, men der har dog v\u00e6ret <\/i>en nattes\u00f8vn. Dagss\u00f8vnen har p\u00e5 en anden m\u00e5de trukket t\u00e6nder ud. I mere end 8 m\u00e5neder har der v\u00e6ret mere gr\u00e5d end jeg har kunne rumme. Mindre s\u00f8vn end hvad nogen kunne \u00f8nske. Og en uendelig f\u00f8lelse af ikke at sl\u00e5 til. Hver dag. Hver time.. Jeg har f\u00f8lt mig kogt ind til et par vuggende arme, som trods mine anstrengelser ikke slog til.<\/p>\n
Men pludselig. Pludselig er det som en ny vind er kommet til. Lige s\u00e5 stille er der en ro og tryghed over s\u00f8vnen. Som bliver lidt l\u00e6ngere, og lidt l\u00e6ngere. Og det g\u00f8r mig gladere end jeg har v\u00e6ret l\u00e6nge. Og lettet. Ikke mindst ubegribeligt lettet. Jeg er ogs\u00e5 andet end et par arme.<\/p>\n
<\/p>\n
Lige s\u00e5 stille. Lige s\u00e5 stille, lander jeg. <\/p>\n
Og slapper af i takt med mit barn. Jeg lander i at slappe af. <\/p>\n
Jeg lander i at v\u00e6re mig. Igen. <\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"