![\"\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2020\/01\/202001022103244568.jpg\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Et nyt \u00e5r er ogs\u00e5 en ny start. En frisk start om man vil. For frisk det er jeg – i al fald 95%. Lungebet\u00e6ndelsen har v\u00e6ret l\u00e6nge om at slippe sit greb. Alligevel f\u00f8les springet ind i det nye \u00e5r som en dyb ind\u00e5nding. Men efter en dyb ind\u00e5nding f\u00f8lger ofte et lille \u00f8jeblik, hvor vejret holdes. Og selvom jeg gl\u00e6der mig til alt det nye, og p\u00e5 s\u00e5 mange m\u00e5der er klar til en dyb ind\u00e5nding, s\u00e5 f\u00f8les disse dage lidt som om, at jeg holder vejret.<\/p>\n
2019 var p\u00e5 mange m\u00e5der et h\u00e5rdt \u00e5r. Hvis jeg skal v\u00e6re helt \u00e6rlig, nok \u00e9t af de h\u00e5rdeste, jeg kan huske. Den f\u00f8rste halvdel gik med meget meget lidt tid til andet end at l\u00f8be p\u00e5 trapper, putte, tr\u00f8ste og v\u00e6re mor for to. Omsorgen for to er ikke sv\u00e6r at finde, men splittelsen af sig selv i to, n\u00e5r opm\u00e6rksomheden kr\u00e6ves to steder har virkelig v\u00e6ret sv\u00e6r for mig. Jeg har f\u00f8lt mig utilstr\u00e6kkelig. P\u00e5 mange punkter. Kort f\u00f8r 2019 mistede jeg et n\u00e6rt familiemedlem for f\u00f8rste gang. Min bedstefar, som p\u00e5 mange m\u00e5der var \u00e9n af mine bedste venner. Det f\u00f8les stadig m\u00e6rkeligt at skrive om ham i datid. For helt \u00e6rligt, s\u00e5 taler jeg stadig en del med ham i mine tanker. Og jeg bilder mig ind, at jeg kan h\u00f8re ham smile.<\/p>\n
Da jeg i sensommeren pludselig havde en dreng, som kunne b\u00e5de kravle, g\u00e5 og sove (nogenlunde), ja, s\u00e5 var det lidt som om, at jeg fandt en del af mig selv igen. Simpelthen fordi jeg havde tid til at v\u00e6re andet end min favn. Og fordi jeg havde tid til at stoppe op. Den del af mig selv, som blev genfundet var dog ikke helt den samme. Noget var blevet skyllet v\u00e6k. Noget andet var groet frem. S\u00e5dan er det med planter, men s\u00e5dan f\u00f8ltes det ogs\u00e5 at v\u00e6re mig. Og den nye del af mig skulle jeg lige lande i. L\u00e6re at kende.<\/p>\n
Siden da har jeg brugt det meste af efter\u00e5ret p\u00e5 at holde f\u00f8dselsdage og at v\u00e6re syg. Det er ikke l\u00f8gn. VI har sammenlagt holdt 10 f\u00f8dselsdage i vores familie p\u00e5 de sidste 2 m\u00e5neder, og har derudover v\u00e6ret syge sammenlagt.. well. 2 m\u00e5neder. Haha. S\u00e5 ind imellem selskaber har jeg mest af alt fors\u00f8gt at samle kr\u00e6fter til den n\u00e6ste fest. Og at holde gang i mine DIY’s og skriverier, som lader mig op p\u00e5 en helt anden m\u00e5de. At f\u00e5 tid til d\u00e9n slags har virkelig givet mig et g\u00e5p\u00e5mod og en iver, som jeg ikke tror, jeg har haft i samme grad f\u00f8r.<\/p>\n
D\u00e9t er mit \u00e5r 2019 summeret meget kort op. Og med d\u00e9t \u00e5r i bagagen, giver det m\u00e5ske meget god mening, at jeg har brug for at tr\u00e6kke en ny og dyb vejrtr\u00e6kning. Et \u00e5ndedrag af ny energi, nye veje og nyt vejr. Men her – i disse ‘mellemdage’ efter nyt\u00e5ret og inden hverdagen – holder jeg som sagt ogs\u00e5 vejret inde lidt. Som en kunstpause af sp\u00e6ndinger. Og bekymringer. Jeg gruer lidt for det nye \u00e5r.<\/p>\n
Tankerne g\u00e5 prim\u00e6rt p\u00e5, hvordan jeg skal finde en vej til at tjene nogle penge. Det lyder m\u00e5ske lidt cold cash-agtigt. Som studerende arbejdede jeg altid meget. L\u00e6nge. H\u00e5rdt. Og selvom jeg altid har nydt at arbejde, s\u00e5 har jeg ogs\u00e5 fundet ud af, hvad jeg dr\u00f8mmer mere om end andet. Det er efterh\u00e5nden ingen hemmelighed, at jeg dr\u00f8mmer om at arbejde med noget kreativt. Noget som summer af nogle af de ting, som jeg giver deler. Ja, t\u00e6nk, hvis mit ‘arbejde’ herinde ogs\u00e5 kunne bidrage til noget \u00f8konomi herhjemme? Men med dr\u00f8mme kommer ogs\u00e5 bekymringer, og s\u00e5 snart ord som disse er kommet over mine l\u00e6ber, runger tanker som; Hvad bilder jeg mig egentlig ind? Alle dr\u00f8mmer stort, og hvem er du? Hvad nu hvis det ikke g\u00e5r? Det g\u00e5r da ikke. Hvilke skridt skal jeg tage? Jeg falder. Dur det? Det dur ikke. Jeg dur ikke. Stop dig selv.<\/p>\n
Og i takt med min tvivl melder tilbageholdenheden sig, de kolde f\u00f8dder og en generthed. Men kort f\u00f8r sengetid i g\u00e5r, slog en anden tanke dog ned hos mig; “hvad nu, hvis jeg vidste, at det ville ende godt? Hvad ville jeg s\u00e5 g\u00f8re?” Jeg ville helt sikkert slappe mere af. Turde mere. V\u00e6re mere tryg. Stole p\u00e5 min intuition. G\u00e5 med det. Nyde mere. V\u00e6re mere \u00e6rligt. Mere ligefrem. Mere fri. Mere mig.<\/p>\n
Hvis bare jeg stolede helt p\u00e5, at alt nok ville g\u00e5. Og hvis ikke, at jeg ville falde bl\u00f8dt – som ned i en stor favn.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"