Jeg bliver sj\u00e6ldent nedsl\u00e5et af mandagen. Faktisk n\u00e6rmere omvendt. Jeg bliver som oftest grebet af en\u00a0iver\u00a0og en “lad os da G\u00d8RE det”-indstilling. Det er som om at dagen og ugen har s\u00e5 meget uudnyttet potentiale der ligger for mine f\u00f8dder!<\/p>\n
Jeg f\u00e5r dog oftest kikstartet den noget sk\u00e6vt, og s\u00e5 er det jeg tyr til tastaturet (eller kuglepennen) for at skrive mig ind i en god start igen. For at minde mig om, at det\u00a0momentet ikke er glippet\u00a0bare fordi klokken er 9.45\u00a0og jeg endnu ikke har f\u00e5et udrettet andet end at aflevere min datter og lave mig en kop kaffe. Men d\u00e9t er da ogs\u00e5 en slags pr\u00e6station!?<\/p>\n
S\u00e5 nu skriver jeg mig (og m\u00e5ske jer?) igang\u00a0med en mega effektiv, produktiv og dejlig mandag!<\/p>\n
<\/p>\n
Jeg sidder jo som sagt med mit speciale pt. Det er dejligt at v\u00e6re\u00a0fleksibel og jeg kan faktisk ret godt lide at skrive opgaver. At fordybe mig, udtrykke mig og analysere. Alts\u00e5, jeg f\u00f8ler at mit lille hovede vokser, n\u00e5r jeg sidder d\u00e9r helt begravet. Det er min overordnede holdning. Nu er det bare s\u00e5dan, at jeg pt. er n\u00e5et til et lidt kritisk punkt. D\u00e9t punkt, hvor jeg burde have n\u00e5et liiidt mere end jeg har. Og s\u00e5 psyker det mig alts\u00e5 bare at det hedder et “speciale”.\u00a0Og det er h\u00e9r\u00a0en stemme begynder at viske mig i \u00f8ret: “sssshhh.. Du n\u00e5r det ikke!” og “ssshhh.. Det er ikke godt nok!” (Ja, stemmen siger ssshh, for det er en ond slange! 😂) Og n\u00e5r jeg h\u00f8rer stemmen, s\u00e5 giver det mig et kuldegys (p\u00e5 den dumme m\u00e5de) og et helt stresset sug i maven. “\u00c5H, t\u00e6nk, hvis det er rigtigt!” Og s\u00e5 k\u00f8rer mit tankespind ellers ud af en tangent om ALT det jeg mangler. Alt det jeg er usikker p\u00e5, og mest af alt min frygt for at fejle.<\/p>\n
Men\u00a0den skal bare holde sin\u00a0mund, skal den, den dumme stemme. For:<\/p>\n
“Det er bare en opgave, det er bare en opgave, det er bare en opgave.” (Messer jeg for mig selv) “Opgaver har jeg skrevet masser af, og det er jo g\u00e5et fint!” og “Det skal nok g\u00e5, for ingen g\u00e5r op i andet end at du har f\u00e5et\u00a0et eksamenspapir. Ingen sp\u00f8rger om et halvt \u00e5r, hvilket tal der stod p\u00e5 papiret!” og “det er jo\u00a0heller ikke det vigtige nu. Det vigtige er, at du er mor, du har en fleksibel hverdag s\u00e5 familielivet kan h\u00e6nge sammen, og at du har mulighed for at g\u00f8re ting (ved siden af specialet) som giver dig energi.” og\u00a0 “Det er processen der er det vigtigste! Det er det jo!”<\/p>\n
<\/p>\n
S\u00e5:<\/p>\n
![fullsizeoutput_616](\"https:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2017\/11\/fullsizeoutput_616-e1509959728971.jpeg\")
<\/p>\n
ps. Ja, jeg HAR drukket af kaffen p\u00e5 billedet.\u00a0Jeg ofrede mig ikke S\u00c5 meget for dette indl\u00e6g, at jeg ventede helt til billedet var taget med at drikke af min elskede kaffe 😅🙊<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"