![\"\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2019\/09\/201909021201165121.jpg\")
<\/p>\nJeg har lige tr\u00e5dt p\u00e5 en knappen\u00e5l, (n\u00e6r) v\u00e6ltet en pande ned over mine t\u00e6er og er g\u00e5et ind i en d\u00f8r. Alt sammen indenfor 3 minutter. Jeg tager det som et tegn. Et tegn p\u00e5, at s\u00e6tte mig ned med f\u00f8dderne oppe. Min fod drypper trods alt lidt med blod. Og jeg har en plade chokolade, som kalder p\u00e5 mig. Og det her blogindl\u00e6g..<\/p>\n
For jeg vil s\u00e5 gerne s\u00e6tte ord p\u00e5 d\u00e9t som fylder. Samtidig er det nogle gange sv\u00e6rt. Sv\u00e6rt helt at konkretisere og formulere. Og jeg har haft sv\u00e6rt at f\u00e5 d\u00e9t her ned p\u00e5 papir. M\u00e5ske fordi det kan lyde som om, at jeg generaliserer eller t\u00e6nker, at vi selv \u201cv\u00e6lger\u201d, hvordan vores historie er. Fort\u00e6llingen om vores liv. Det tror jeg ogs\u00e5, at vi g\u00f8r… til en vis grad. Men der er dele af livet, som uomtvisteligt er h\u00e5rde, strenge og uretf\u00e6rdige. Ting kan h\u00e6nde \u00e9n, som uanset hvordan man vender og drejer det, er uretf\u00e6rdige. Det er ikke den slags historier, jeg t\u00e6nker p\u00e5 i dette indl\u00e6g. Hold lige d\u00e9t in mente, n\u00e5r I l\u00e6ser videre, vil I ikke love mig det?<\/p>\n
Nej, d\u00e9t jeg fors\u00f8ger at s\u00e6tte ord p\u00e5 her er, hvordan jeg (bevidst som ubevidst) s\u00e6tter ord p\u00e5 min egen historie, og dermed ogs\u00e5 hvilken fort\u00e6lling jeg \u2018skriver\u2019 om mig selv.<\/p>\n
I forrige weekend fyldte bloggen her 2 \u00e5r. D\u00e9t jeg ubetinget f\u00f8lte st\u00f8rst pres over, ved at oprette bloggen var, hvor endegyldig min \u2018historie’ ville virke. Mine b\u00f8rn ville kunne l\u00e6se tilbage i mine skriblerier, venner ville kunne l\u00e6se med og m\u00e5ske forholde sig til noget, de ogs\u00e5 har oplevet. Jeg ville \u2018selvfremstille\u2019 mig selv p\u00e5 en mere eksponeret m\u00e5de, end jeg f\u00f8r havde pr\u00f8vet. Ja, jeg holder faktisk helt vejret nu, n\u00e5r jeg skriver det s\u00e5dan. For med det f\u00f8lger ogs\u00e5 valg, fravalg i historierne.. Mange tanker, overvejelser og et vist pres. For hvad mon folk t\u00e6nker om den m\u00e5de, jeg beskriver det hele p\u00e5? Hvilken historie vil det blive modtaget som? Vil jeg virke til at have nok i mig selv? M\u00e5ske endda selvcentreret, fordi jeg t\u00e6nker at min historie skal have taletid? Vil jeg virke overf\u00f8lsom?.. Jeg kunne blive ved.
Men som tiden er g\u00e5et, er jeg blevet meget mere bevidst om, at disse valg og overvejelser ikke kun g\u00e6lder online. Nej, de g\u00e6lder alle steder, hvor jeg itales\u00e6tter min ‘historie’. <\/p>\n
Tag eksempelvis d\u00e9t at have to sm\u00e5 b\u00f8rn. I en relativ ung alder. I en meget lille lejlighed.
Allerede her, har jeg jo v\u00e6gtet historien; B\u00f8rnene er sm\u00e5; de er ikke bare b\u00f8rn. Alderen er relativ ung.. Siger hvem? Og lejligheden er ikke bare lille, men meget lille. P\u00e5 femte sal, kunne man fristes til at tilf\u00f8je…<\/p>\n
Da min datter var baby, renoverede vores andelsforening bagg\u00e5rden. I ved med olietank op af jorden, gennemgribende opgravning af alt udend\u00f8rs, ny asfalt, ny beplantning og bebyggelse. Alt. D\u00e9n historie kan jeg v\u00e6lge at itales\u00e6tte som \u2018d\u00e5rlig timing\u2019, men det er oftest faldet mig ind at itales\u00e6tte det som noget, der \u2018h\u00e6rdede\u2019 hende til at kunne sove fra hvad som helst. Som et ‘\u00e6gte bybarn\u2019 ? Hvad det s\u00e5 end er… <\/p>\n
<\/p>\n
For nylig havde vi en vandskade herhjemme, og jeg m\u00e5 \u00e6rligt indr\u00f8mme, at jeg ikke f\u00f8lte, at jeg havde de mest positive briller p\u00e5 i forhold til d\u00e9n situation. Nej, hvor der blev sukket lidt mere, end jeg havde forventet af mig selv. Men d\u00e9t at itales\u00e6tte begivenheder, kan ogs\u00e5 virke som en form for ventil. Et \u00e5ndehul til at f\u00e5 luft og lufte ud. S\u00e5 uden at historien og grundstemningen i mit personlige liv egentlig er negativ, s\u00e5 kan jeg godt bruge det her sted til at lufte ud, \u00e5nde ud og ikke mindst skrive mig ud af det.<\/p>\n
For d\u00e9t er en anden side af sagen: Ved at skrive min historie her, handler jeg ogs\u00e5. Og somme tider handler jeg anderledes end jeg m\u00e5ske ellers havde, fordi jeg skriver. Forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at d\u00e9t at (turde) skrive, har givet mig mod p\u00e5 ogs\u00e5 at turde andre ting. Det f\u00f8les ofte lidt som at kaste mig ud p\u00e5 dybt vand. Men helt \u00e6rligt? Hvorfor skulle jeg ikke kunne d\u00e9t? Kaste mig ud p\u00e5 dybt vand? Vil jeg gerne have, at ‘historien’ om mig er, at jeg ikke helt turde noget af det jeg dr\u00f8mte om? Svaret p\u00e5 d\u00e9t sp\u00f8rgsm\u00e5l er: Nej.<\/p>\n
Inden jeg oprettede bloggen her for to \u00e5r siden var jeg ret bange for f\u00f8lelsen af, at \u201cbordet fanger\u201d p\u00e5 en historie, som er i forandring. Og det er netop d\u00e9t jeg har fundet ud af, over tid.. At historien ikke fanger. Den s\u00e6tter fri. For den \u00e6ndrer sig med mig. Alt hvad jeg udtrykker er jo et \u00f8jebliksbillede. Det ved jeg. Det ved dem, jeg har k\u00e6r. Og det h\u00e5ber jeg ogs\u00e5 at I andre ved. Jeg \u00e6ndrer mig med historien. Men historien er heller ikke endegyldig eller et facit. Den er min at fort\u00e6lle med min stemme, mit blik. Havde en anden fortalt om de samme episoder, ville det helt sikkert v\u00e6re fortalt anderledes. Fordi den ville v\u00e6re oplevet anderledes.<\/p>\n
Og faktisk tror jeg, at den her \u00f8gede bevidsthed om min ‘historiefort\u00e6lling’, har givet mig et blik for, hvilken effekt min fortalte historie faktisk har p\u00e5 mig. Ikke alene har ‘fort\u00e6llingen\u2019 givet mig mod p\u00e5 at handle, hvor jeg m\u00e5ske ikke turde f\u00f8r, men det har ogs\u00e5 givet mig et st\u00f8rre blik for, hvilken effekt min vinkling <\/i>af historien rent faktisk har p\u00e5.. ja, historien; Det G\u00d8R en forskel for mig, om jeg fort\u00e6ller en historie om et barn, ‘som slet ikke gider at sove, og som har v\u00e6ret meget meget ked af det’. ELLER om historien er, at ‘bare han f\u00e5r lov til at v\u00e6re v\u00e5gen, s\u00e5 er han glad som dagen er lang’!<\/p>\n
Og p\u00e5 den m\u00e5de, er jeg heller ikke l\u00e6ngere s\u00e5 bange for, hvad andre m\u00e5tte t\u00e6nke. For det er jo min historie. S\u00e5dan som jeg ser det. Lige nu. Og heldigvis har alle hver deres at fort\u00e6lle.
Vi er alle sammen p\u00e5 vej, os og vores historier. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"