‘Fejltrin’ bliver forst\u00e6rket p\u00e5 sociale medier<\/h5>\n
P\u00e5 de sociale medier f\u00f8ler jeg mig oftere konfronteret med ‘fejlagtighed’. P\u00e5 gode dage, er jeg blevet bedre til at sige “fuck it” og trykke udgiv. G\u00e5 med d\u00e9t, jeg har lyst til. P\u00e5 de dage holder jeg fast i, at d\u00e9 der virkelig holder af mig, jo ogs\u00e5 holder af mig med alle mine p\u00e5fund og udgivelser. Andre dage kan jeg ligge v\u00e5gen om natten, g\u00e5 med en knude i maven og flere gange overveje, om hele skidtet skal pilles ned igen. Ja, faktisk kan jeg ogs\u00e5 nogle gange blive helt nerv\u00f8s for, om mine venner vil v\u00e6re venner med mig p\u00e5 den anden side af, at jeg har udgivet noget. For hvad hvis de synes, at jeg var for meget? Kan man give s\u00e5 meget af sig selv, at man sm\u00e6kker sig selv ude<\/a>? Men jeg ved, at det blot er d\u00e5rlige erfaringer, som sp\u00f8ger og ikke mine gode venner, n\u00e5r jeg t\u00e6nker s\u00e5dan.<\/p>\n Og jeg vil ikke.. jeg VIL ikke give efter for f\u00f8lelsen af, at ‘fejl’ skal v\u00e6re den altoverskyggende rettesnor for mig. Man siger, at hvis man fokuserer for meget p\u00e5 IKKE at k\u00f8re ind i et tr\u00e6 i vejkanten, vil man k\u00f8re ind i det. Hvis \u00f8jnene f\u00e6stnes mod d\u00e9t, man skal undg\u00e5, vil man automatisk styre mod det. I stedet skal man holde fokus p\u00e5 d\u00e9t, man gerne vil hen til – l\u00e6ngere v\u00e6k; Retningen. Dr\u00f8mmen, m\u00e5ske endda?<\/p>\n Men det er klart, at hvis jeg selv ogs\u00e5 har en forestilling om, hvor jeg gerne vil hen, vil der ogs\u00e5 komme bump p\u00e5 vejen (for nu at blive i metaforen). Jeg vil \u00e6rgre mig undervejs og opleve ting, jeg gerne ville have gjort anderledes. Men af den grund beh\u00f8ver de ikke hurtigst muligt at blive udvisket. For jeg l\u00e6rer jo af den slags bump. Og jeg tror ikke p\u00e5, at tavlen skal v\u00e6re ren. Eller at ufejlbarlig er idealet.<\/p>\n ‘Find fem fejl’-udfordringen er en af mine favoritdiscipliner i blade. I den ‘virkelige’ verden er jeg ogs\u00e5 virkelig god til at lede efter ‘fejl’ hos mig selv. <\/em><\/p>\n ..Vil de fleste ikke have et maleri h\u00e6ngende? Eller en stregtegning? Jeg vil. Jeg \u00f8nsker hverken at v\u00e6re eller at frembringe (en forestilling om) en renvasket tavle. For de f\u00e6rreste af os er d\u00e9t. Og endnu f\u00e6rre kan leve op til d\u00e9n forestilling. Alle begivenheder og handlinger laver et m\u00e6rke p\u00e5 l\u00e6rredet. Disse m\u00e6rker er ekstra tydelige, n\u00e5r man, som jeg, godt kan lide at udtrykke mig p\u00e5 sociale medier. Meget bliver liggende. Meget bliver set. Men det g\u00f8r p\u00e5 en m\u00e5de blot \u00f8velsen mere h\u00e5ndgribelig (og gennemsigtig, bevares). Og d\u00e9t er der noget ret befriende ved. For jeg skal hele tiden arbejde med min forestilling om ‘det rigtige’ eller ‘fejl’. Og den proces er sund, tror jeg. Og her p\u00e5 de sociale medier, \u00f8ver jeg mig i at holde mig selv i nakken. I nakken for ikke at trykke ‘slet’, n\u00e5r jeg bliver flov. Eller f\u00e5r kolde f\u00f8dder og f\u00e5r lyst til at stikke hovedet i busken. Nej, jeg vil \u00f8ve mig i at blive bedre til at holde hovedet h\u00f8jt. Selvom mit hovede ikke altid ser lige fikst ud, som det sidder d\u00e9r p\u00e5 toppen af min lange hals.<\/p>\n Alle slags mennesker findes. Og dermed vil der altid findes mennesker, som ikke synes om pr\u00e6cis d\u00e9t, jeg g\u00f8r. Uanset hvor umage jeg g\u00f8r mig. Uanset hvor gode hensigterne var. Der var for nogle uger siden \u00e9n, som sagde til mig, at man p\u00e5 sociale medier skal own’e det, man g\u00f8r<\/em>.. (Et udtryk jeg ikke engang har kunne f\u00e5 over mine l\u00e6ber endnu: Jeg er i proces, ikke?) Men jeg tror, at d\u00e9t med at tage ejerskab over ens id\u00e9er og udgivelser ogs\u00e5 g\u00e6lder ‘fejlene’. Det var jo d\u00e9n indstilling, jeg gik ind til dette lille blog-(og instagram-)eventyr<\/a> med; at jeg skulle pr\u00f8ve.. Og pr\u00f8ve og pr\u00f8ve. Og at selv ukrudtet undervejs kan blive en del af en buket, n\u00e5r jeg kigger p\u00e5 d\u00e9t, jeg har samlet mig undervejs..<\/p>\n N\u00e5r det s\u00e5 er sagt, s\u00e5 ville jeg \u00f8nske, at jeg ikke blev p\u00e5virket<\/a>, n\u00e5r en del mennesker smutter fra min lille instabiks, n\u00e5r jeg l\u00e6gger et billede op af mig selv. Det var lidt en streg i regningen, men det betyder jo ikke, at det var en ‘fejl’!? For hvis pejlem\u00e6rket er at finde en vej, hvor alle andre er glade (og ikke smutter), s\u00e5 tror jeg simpelthen ikke, at jeg ender med at v\u00e6re glad selv. Og det bliver endnu sv\u00e6rere at navigere i. For jeg aner jo ikke, hvad alle andre t\u00e6nker eller synes. Jeg ved kun, hvad jeg selv synes om og drives imod. Hvad der g\u00f8r mig glad at dele. Hvad der giver mig mening. Ja, faktisk har jeg en ret tydelig fornemmelse af, hvilken vej jeg selv vil g\u00e5<\/a>. Nogle gange glemmer jeg bare at lytte. Fordi jeg bliver s\u00e5 farligt optaget af, hvad andre m\u00e5tte t\u00e6nke om mig.<\/p>\n Jeg vil \u00f8ve mig i ikke at se ‘fejltrin’ som en streg i regningen, men som en streg p\u00e5 mit l\u00e6rred. P\u00e5 mit l\u00e6rred, hvor hver streg indg\u00e5r i en tegning, som er fin og min. <\/p>\n \/\/S<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"![\"\"](\"http:\/\/staystrange.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2020\/05\/IMG_4754-819x1024.jpeg\")
<\/p>\nFor hvem gider overhovedet at kigge p\u00e5 en ren tavle?<\/h5>\n
Kommer der en ‘fejl’ i regningen?<\/h5>\n
\nM\u00e5ske stregen kan bliver til en vinge p\u00e5 en fugl?<\/p>\n