![\"\"](\"http:\/\/staystrange.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2020\/04\/IMG_8060-2-819x1024.jpeg\")
<\/h4>\nDanmark \u00e5bner i disse dage op til en hverdag, hvor b\u00f8rnene skal finde rundt i nye regler, nye vaner og nye m\u00e5der at v\u00e6re sammen p\u00e5. Det er b\u00f8rnene, der f\u00f8rst skal l\u00e6re at passe p\u00e5 ude blandt andre. Sammen med de voksne, som passer p\u00e5 dem d\u00e9r, hvor de er. Og d\u00e9n detalje er vigtig for mig at understrege. inden jeg begynder den egentlige tekst. Jeg er overbevist om, at p\u00e6dagogerne g\u00f8r hver deres bedste indenfor de rammer, de er blevet givet. Lige som hver eneste for\u00e6lder g\u00f8r sit bedste. Og lige s\u00e5 forskellige som vi for\u00e6ldre er, lige s\u00e5 forskellige er vores b\u00f8rn. Dette skriv handler dog ikke om ford\u00f8mmelse, bedrevidenhed eller hvilket “hold” man spiller p\u00e5. Slet ikke. Det er et (lidt langt – undskyld) skriv om, det d\u00e9r med at l\u00e6re sine b\u00f8rn at “passe p\u00e5” i den rigtige hastighed. Eller mangel p\u00e5 samme. En snak om, hvilken rolle (vi) voksne har i b\u00f8rns liv. Og som du nok kan l\u00e6se, er jeg stadig i proces. S\u00e5 meget i proces, at jeg de sidste dage er blevet ved med at skrive mere og mere p\u00e5 teksten. Og jeg er ikke sikker p\u00e5, om jeg er f\u00e6rdig. Men jeg har samtidig s\u00e5dan en lyst til at dele. Og h\u00f8re fra jer. Teksten er alts\u00e5 ikke ment som et facit eller et endegyldigt udtryk for min egen holdning. Men det \u00e9r dog et \u00f8jebliksbillede af netop d\u00e9t; mine egne overvejelser.. lige nu. Og som verden ser ud i dag; hvem ved s\u00e5, hvordan jeg ser p\u00e5 det hele i morgen?<\/p>\n
<\/h4>\n.. et billede af mig – november 2018. – over termin. Med min s\u00f8n i maven. Og forh\u00f8jet blodtryk. Jeg fors\u00f8gte ikke at bekymre mig. Det gik ikke vildt godt, s\u00e5 vidt jeg husker. <\/i><\/p>\n
Min umiddelbare indstilling til nye ting, har oftere v\u00e6ret, ‘\u00e5h, det ved jeg ikke om jeg t\u00f8r’, end den har v\u00e6ret ‘selvf\u00f8lgelig, det g\u00f8r jeg da bare’. Jeg har v\u00e6ret nerv\u00f8s for alle de ting, som kunne g\u00e5 galt. Bekymret mig. Ligget v\u00e5gen. Set farer. Ja, nogle gange frygtet og v\u00e6ret bange.St\u00e5et op om natten for at skrive det ud. Jeg tror ikke, at de f\u00f8lelser n\u00f8dvendigvis er blevet mig p\u00e5lagt. Jeg t\u00e6nker og bekymrer mig meget af natur. M\u00e5ske mere end andre – men hvad ved jeg, om det? Jeg er jo bare mig. Men jeg har f\u00f8dt mindst \u00e9t barn, som er sk\u00e5ret af nogenlunde samme stykke som jeg selv, tror jeg. Og med den bagage, t\u00e6nker jeg meget over (surprise), hvordan jeg kan hj\u00e6lpe mit barn til at f\u00f8le sig mere.. ‘frit’. Fri af bekymringsbyrder. Fri for p\u00e5passelighed. Og denne bekymring og overvejelse p\u00e5 mine b\u00f8rns vegne er blevet endnu mere n\u00e6rv\u00e6rende de sidste mange uger, hvor coronakrisen har indtaget landet<\/a>. <\/strong>Og m\u00e5ske er det min bagage der g\u00f8r, at..<\/p>\n N\u00e5r ordene “pas nu p\u00e5!” siges til b\u00f8rn, undres jeg altid. For skal de egentlig d\u00e9t? Passe p\u00e5??<\/em> Skal vi helt grundl\u00e6ggende l\u00e6re dem, at de er dem, der skal passe p\u00e5? At de skal have “nu kommer du ikke til skade, vel?” rungende for deres \u00f8rer? Eller et publikums kommentatorstemmer, som tilr\u00e5ber med “uf, jeg bliver helt bange af at se p\u00e5 dig”, n\u00e5r de fors\u00f8ger sig med noget fysisk udfordrende? Jeg tror ikke n\u00f8dvendigvis, at det er det mest frugtbare.<\/p>\n Jeg har eksempelvis en datter, som er vild med at klatre. Den umiddelbare reaktion, hvis hun viser sine kunster frem er “nu passer du p\u00e5, ikke”. (Somme tider ogs\u00e5 fra mig. Jeg er ingen helgen!) Men hvorfor egentlig? Selvf\u00f8lgelig skal hun helst ikke falde og br\u00e6kke noget. Men hun m\u00e5<\/em> alts\u00e5 gerne sl\u00e5 sig lidt. Det g\u00f8r b\u00f8rn. Det kan vi jo ikke sk\u00e6rme dem fra. Men er det ikke helt grundl\u00e6ggende vores voksnes opgave at ops\u00e6tte nogle trygge rammer, hvori hun kan udfolde sig og udforske sig selv, sin fysik og sine gr\u00e6nser? Helt konkret – er det s\u00e5 ikke vores voksnes opgave at ops\u00e6tte ‘et rum’, hvor hun h\u00f8jst kan sl\u00e5 sig lidt? Eksempelvis m\u00e5 hun gerne klatre i – og p\u00e5 sofaen. Hvorfra hun kan falde bl\u00f8dt eller kort. Men s\u00e5 skal hun ogs\u00e5 vide, at hun ikke m\u00e5 klatre i vindueskarmen, eller op p\u00e5 det h\u00f8je skab, hvor konsekvensen af et fald er helt andre. Konsekvenser som jeg ikke n\u00f8dvendigvis skal pensles ud for hende, men som blot er ‘rammer’, indenfor hvilke hun m\u00e5 udfolde sig. Mon det giver mening? Ogs\u00e5 i overf\u00f8rt betydning?<\/p>\n Og d\u00e9n store forskel (ud over nomeringen) jeg oplevede som for\u00e6ldre fra vuggestue- til b\u00f8rnehave-tilgangen til b\u00f8rnene var, at det virkede til, at b\u00f8rnene i vuggestuen blev passet p\u00e5, mens b\u00f8rnene i b\u00f8rnehaven skulle l\u00e6re at passe p\u00e5 sig selv. Groft sagt. Jeg har vist ogs\u00e5 engang h\u00f8rt en klog p\u00e6dagog sige, at i vuggestuen skal de voksne hj\u00e6lpe b\u00f8rnene med at l\u00f8se konflikterne, mens b\u00f8rnene i b\u00f8rnehaven skal l\u00e6re selv at l\u00f8se konflikterne. Og jeg tror langt henadvejen, at der er noget rigtigt om den sidste del i al fald. Vores b\u00f8rn bliver jo \u00e6ldre, og kan ikke altid have deres for\u00e6ldre rendende som m\u00e6glere bag dem. Og at kunne omg\u00e5es socialt og l\u00f8se konflikter, er en god v\u00e6rkt\u00f8jskasse <\/i>at have med sig i livet. Men der er forskel p\u00e5 at kunne l\u00f8se konflikter og p\u00e5 at “skulle passe p\u00e5”. Vi skal alle sammen passe p\u00e5 hinanden, og jeg v\u00e6gter det meget h\u00f8jt at mine b\u00f8rn l\u00e6rer at passe p\u00e5 andre. Men. Det jeg taler om her er, om vi l\u00e6rer dem, at de skal v\u00e6re enormt opm\u00e6rksomme p\u00e5 d\u00e9t, som kan g\u00e5 galt. P\u00e5 farer. Og p\u00e5 at alt indeb\u00e6rer risici. At de som udgangspunkt skal v\u00e6re p\u00e5passelige, varsomme og.. m\u00e5ske endda nerv\u00f8se?<\/p>\n ..ville jeg gerne leve et liv med mindre frygt, mindre bekymring, mindre p\u00e5passelighed, varsomhed og nerv\u00f8sitet. Jeg t\u00e6nker som sagt enormt meget over, hvad andre m\u00e5tte t\u00e6nke<\/a>, hvad der kan g\u00e5 galt og ogs\u00e5 at det meste, som ikke er ‘lige efter bogen’, m\u00e5ske ogs\u00e5 i udgangspunktet er risky business<\/a>. Og apropos business, s\u00e5 tror jeg, at mange flere ville kaste sig ud i freelancer-livet, at mange flere ville danse h\u00e6mningsl\u00f8st p\u00e5 dansegulvet og at mange flere ville udfolde sig kreativt, hvis de var mindre nerv\u00f8se, bange og havde f\u00e5et mindre “pas nu p\u00e5!” med p\u00e5 vejen. Det tror jeg faktisk p\u00e5.<\/p>\n Er det nu ikke meget magt at till\u00e6gge nogle simpel ord? Jo, det t\u00e6nker jeg ogs\u00e5 lidt selv. Og s\u00e5 alligevel ikke. For hvem har egentlig lyst til at synge h\u00f8jt med p\u00e5 en sang, hvis de har f\u00e5et tudet \u00f8rerne fulde af “NU skal du passe p\u00e5, at du ikke rammer tonerne forkert!”. Eller at danse helt uden tanke p\u00e5 andre, hvis de har f\u00e5et “pas nu p\u00e5 ikke at se fjollet ude” indprentet sig? Ja, eller at turde l\u00e6re at klatre, hvis der hele tiden var nogen, som gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5 alle de (helt uoverskuelige) konsekvenser der truer, hvis man tr\u00e6der et skridt forkert.<\/p>\n .. Det mener jeg i al fald ikke selv. Det handler ikke om, at mine b\u00f8rn skal opdrages til at kaste sig ud i alt uden at kunne risikovurdere eller tage hensyn – fordi de er vant til, at ‘mor tager sig af det alt sammen’. Det er godt at kigger sig over skulderen for at se, f\u00f8r man starter p\u00e5 sin dans med meget store armbev\u00e6gelser (som ellers ville sl\u00e5 Onkel Kurt omkuld). Eller senere i livet at kunne risikovurdere, s\u00e5 man har en opsparing, inden man fors\u00f8ger sig som freelancer. Men der er forskel p\u00e5 at v\u00e6re hensynsfuld som barn og at kunne risikovurdere som barn. Der er forskel p\u00e5 at kende til mors og fars regler og p\u00e5 at v\u00e6re underlagt bekymringer, som er ude af proportioner i forhold til \u00e9ns alder.<\/p>\n Jeg vil langt hellere sige “OP igen!” end “UF, pas nu p\u00e5!” For n\u00e5r jeg siger “pas nu p\u00e5” er det m\u00e5ske mere for min egen nerv\u00f8sitets skyld end af hensyn til, hvad jeg t\u00e6nker er bedst for barnet? For jeg vil gerne give mine b\u00f8rn en rygs\u00e6k fyldt til randen af selvf\u00f8lgelig skal jeg ikke v\u00e6re bange for at kaste mig ud i d\u00e9t<\/em>. Og derfor mener jeg ikke, at ‘en h\u00f8nemor’ er en passende betegnelse til mig. Jeg vil netop ikke sige, at mine b\u00f8rn skal “passe p\u00e5” hele tiden. Nej, de skal hoppe (og m\u00e5ske komme til skade) s\u00e5 meget de vil. Herhjemme m\u00e5 man gerne hoppe ned fra sofaen og fra sengen. Og de v\u00e6rste farer h\u00e5ber jeg, at mine b\u00f8rn stoler p\u00e5, at vi voksne tager os af. P\u00e5 den m\u00e5de kan de sm\u00e5 mennesker bekymre sig om de sm\u00e5 udfordringer. Og vi store kan bekymre os om de store farer. Hver sin bekymring til sin tid. Men ogs\u00e5 hver sin bekymring til sin alder. Jeg er aldrig bekymret for, om min datter rammer forkert, n\u00e5r hun hopper ned fra sin seng. For i ‘v\u00e6rste fald’ l\u00e6rer hun at komme p\u00e5 benene igen.<\/p>\n .. som du nok kan l\u00e6se mellem linjerne, sender vi ikke vores datter afsted i b\u00f8rnehave lige forel\u00f8big. Jeg tror ikke, at det er den rigtige beslutning for alle for\u00e6ldre. Eller for alle b\u00f8rn. Jeg er ikke bange for, om hun bliver syg. Ej heller for om p\u00e6dagogerne g\u00f8r deres bedste. Men den “passen p\u00e5”, som f\u00f8lger med en b\u00f8rnehavegang lige nu, vil jeg gerne s\u00e6tte hende fri fra. Fordi hun er hende. Hun har andet at bekymre sig om. Eksempelvis om, om hun kan g\u00e5 p\u00e5 line p\u00e5 kanten af tremmesengen. Uden at v\u00e6re bange <3<\/i><\/p>\n \/\/Sarah<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"…jeg standser op, n\u00e5r jeg h\u00f8rer vendingen “pas nu p\u00e5!”<\/h4>\n
Min datter er for nylig skiftet fra vuggestue til b\u00f8rnehave.<\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/staystrange.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2020\/04\/IMG_5066-819x1024.jpeg\")
<\/p>\nHvis jeg kunne dr\u00f8mme..<\/h4>\n
At jeg gerne vil fratage mine b\u00f8rn fra de st\u00f8rste bekymringer om at skulle ‘passe p\u00e5’ betyder ikke, at jeg er en h\u00f8nemor.<\/h4>\n
Selvf\u00f8lgelig skal b\u00f8rn tage hensyn. Men det st\u00f8rste hensyn der skal tages er til b\u00f8rnene selv.<\/h4>\n
![\"\"](\"http:\/\/staystrange.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2020\/04\/IMG_4421-2-819x1024.jpeg\")
<\/p>\n