Da jeg m\u00f8dte mit andet barn..<\/h5>\n
.. var mine f\u00f8rste ord “der var han<\/a>“! Han var den smukkeste og fineste lille drengesj\u00e6l, jeg i mit liv havde set. Et lille menneske, som havde fundet hjem. Han havde en ro over sit v\u00e6sen og et “jeg kigger lige ind i din sj\u00e6l-blik”. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at han var min og at jeg var hans. Det var “lige til” at f\u00f8le mig som hans mor. Og hvor var det godt! Alt andet viste sig nemlig hurtigt ikke at v\u00e6re “lige til”..<\/p>\n Det er normalt, at nye babyer lige skal vende sig til ‘vores’ d\u00f8gn, s\u00e5 jeg tog det slet ikke tungt, at han sov d\u00e5rligt lige fra han kom ud. Jeg t\u00e6nkte ikke over, at han aldrig sov mere end \u00e9n time i streg. Jeg levede h\u00f8jt p\u00e5 adrenalin og p\u00e5, at jeg havde en familie p\u00e5 4. Delen med s\u00f8vn kunne jeg leve med. Jeg havde f\u00f8r pr\u00f8vet 1,5 \u00e5r med meget d\u00e5rlig s\u00f8vn. Jeg var indstillet p\u00e5, at det var en del af pakken. Men. Da han var f\u00e5 uger begyndte han at blive ked af det. Meget ked af det. Intet hjalp. Og h\u00f8jt skreg han. Jeg fors\u00f8gte alt, jeg kunne finde p\u00e5. Igen og igen. Til min krop og mit hjerte smertede. Og l\u00e6ngere endnu. S\u00e6rligt om aftenen var han ked. Eller. Streg det! Han var bare ked.<\/p>\n ..for da var jeg alene. Alene p\u00e5 skansen<\/a>. Alene om at tr\u00f8ste. Alene om at v\u00e6re mor til to. Alene om at l\u00f8be t\u00f8r for id\u00e9er, kr\u00e6fter og gode r\u00e5d. Min f\u00f8lelse af utilstr\u00e6kkelighed blev ikke mindre af, at jeg nu var mor til to. For d\u00e9t, jeg havde gl\u00e6det mig mest til, ved ikke at v\u00e6re gravid l\u00e6ngere, var, at jeg kunne ‘give mit barn fra mig’ (og dermed mine fysiske smerter), s\u00e5 jeg kunne v\u00e6re mere til stede overfor mit \u00e6ldste barn. Men. Hvem kan v\u00e6re helt til stede, n\u00e5r \u00e9t af dine b\u00f8rn er helt ulykkelige? Jeg blev revet midt over. Jeg smertede for mit gr\u00e6dende barn, og jeg smertede for mit \u00e6ldste barn, som alt for tidligt havde m\u00e5tte undv\u00e6re sin mor. Og p\u00e5 den m\u00e5de blev min utilstr\u00e6kkelig ganget op med antallet af b\u00f8rn, jeg ikke kunne v\u00e6re den mor for, som jeg \u00f8nskede..<\/p>\n Jeg var ikke som s\u00e5dan sl\u00e5et ud af hans gr\u00e5d. Min f\u00f8rste sundhedsplejerske indprentede mig, at gr\u00e5d jo ‘bare’ er babyers m\u00e5de at tale p\u00e5. Nej. Jeg var sl\u00e5et ud af, at jeg ikke forstod. Hvad var<\/em> det dog, han s\u00e5 h\u00f8jt pr\u00f8vede at fort\u00e6lle mig med sin gr\u00e5d?<\/span><\/p>\n At jeg ikke kunne tyde hans gr\u00e5d – ikke kunne f\u00e5 ham til at stoppe, ikke kunne f\u00e5 ham til at sove, ikke kunne berolige ham – gjorde mere ondt p\u00e5 mig, end jeg var forberedt p\u00e5. Min datter har ogs\u00e5 altid haft gode lunger, men jeg f\u00f8lte, at jeg forstod hendes “sprog”. Jeg vidste, at den mest gennemtr\u00e6ngende gr\u00e5d var tegn p\u00e5, at NU var hun tr\u00e6t. En anden mere hiksende gr\u00e5d var tegn p\u00e5 sult. Og d\u00e9r gik jeg s\u00e5 op og ned ad N\u00f8rrebros gader med en skrigende baby, som N\u00c6GTEDE at sove. Det skete ikke s\u00e5 sj\u00e6ldent, at jeg stoppede p\u00e5 et trappetrin for at fors\u00f8ge at amme. Men ej heller d\u00e9t hjalp. Og n\u00e5r jeg s\u00e5 endelig (hoppende p\u00e5 et gadehj\u00f8rne, som regel) fik ham til at falde til ro, v\u00e5gnede han igen efter max 35 min. Og jeg fandt igen mig selv g\u00e5ende hvilel\u00f8st og hvilehungrende op og ned ad gaderne. Nogle stoppede endda op og udtrykte deres medf\u00f8lelse<\/a>, mens andre virkede til at undre sig over, at jeg lod ham gr\u00e6de? Hvad de ikke vidste, var, at jeg ikke “lod” noget som helst “st\u00e5 til”. Jeg fors\u00f8gte alt. Og han blev som regel mere ulykkelig af, at jeg aede, vuggede, sang og puttede ham. Og min frustration over, at intet virkede, blev gradvist til en f\u00f8lelse af, at JEG ikke virkede.<\/p>\n Det frar\u00f8vede mig min tillid til mig selv. Som mor. Som en problemknuser. Som en m\u00e6gler. Som \u00e9n der forst\u00e5r. Som \u00e9n der ‘g\u00f8r noget ved’ d\u00e9t som g\u00f8r ondt. Karaktertr\u00e6k som jeg har set som identitetsb\u00e6rende for mig selv. Og nu? Nu kunne jeg ikke engang forst\u00e5 mit eget (godt nok ikke-talende) barn. Hvad kunne jeg s\u00e5? Ikke meget i mine egne \u00f8jne. Og den rolle, jeg f\u00f8r havde fundet s\u00e5 meget selvtillid i – mor-rollen – faldt sammen under min f\u00f8dder. Jeg mistede fodf\u00e6ste. Og jeg mistede lidt af mig selv. Jeg kan huske, at Sneglcille<\/a> i den periode (som jo ret beset var et \u00e5r af mit liv) opfordret til, at man kunne skrive noget positivt om sig selv som mor. Og jeg kan ogs\u00e5 huske, at jeg begyndte at gr\u00e6de, da jeg s\u00e5 alle de fine komplimenter, som m\u00f8dre gav til sig selv, p\u00e5 et af hendes instagramopslag<\/a>. Jeg kunne ikke kunne melde mig i koret. Jeg kunne ikke finde p\u00e5 noget som helst positivt at sige om mig selv som mor…<\/p>\nDagene var dog de v\u00e6rste..<\/h5>\n
![\"\"](\"http:\/\/staystrange.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2020\/05\/IMG_9574-819x1024.jpeg\")
<\/p>\nHvad var det, jeg ikke forstod?<\/h5>\n
Og det er lige netop d\u00e9r, at mit andet moderskab frar\u00f8vede mig noget..<\/h5>\n
N\u00e5r alt bliver bl\u00e6st v\u00e6k af gr\u00e5d.<\/h5>\n
![\"\"](\"http:\/\/staystrange.dk\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2020\/05\/IMG_9576-819x1024.jpeg\")
<\/p>\n