Min datter er begyndt at ville danse. Hun kan ikke engang g\u00e5 endnu. Men n\u00e5r der bliver sat musik p\u00e5, begynder hun at st\u00e5 og nikke, bukke i kn\u00e6ene, og hoppe forsigtigt op og ned. Hun f\u00e5r det st\u00f8rste smil over hele ansigtet, n\u00e5r hun opdager at jeg iagttager hende. Og jeg elsker det! Det f\u00e5r mig til at ville danse med. Og jeg g\u00f8r det. Og d\u00e9r i min store lange krop (i forhold til hende) kan jeg godt f\u00f8le mig lidt fjollet og kejtet.<\/p>\n
Jeg havde faktisk ret sv\u00e6rt ved at turde danse da den slags blev noget man bare gjorde med gymnasiefesterne. Jeg f\u00f8lte mig s\u00e5 blottet, forkert og fjollet. S\u00e5 hellere lade v\u00e6re. D\u00e9t \u00e6ndrede sig heldigvis (p\u00e5 grund af den rigtig dreng (som senere blev min mand)), og jeg turde lige s\u00e5 stille bev\u00e6ge mig ud p\u00e5 gulvet med ham. Han tog gas p\u00e5 det hele og lavede sjov og ballade, og han fik mig (som i alle andre sammenh\u00e6nge) til at slappe af! Men jeg kan stadig godt t\u00e6nke p\u00e5, hvad folk t\u00e6nker, hvis jeg bev\u00e6ger min krop til musik. S\u00e6rligt hvis han ikke er der til at v\u00e6re mit anker. For jeg ved jo ikke selv hvad jeg laver 😉<\/p>\n
De gamle gemte usikkerhedsf\u00f8lelser op i mig, n\u00e5r jeg st\u00e5r d\u00e9r alene i stuen med min datter. Selvom der ingen andre er end mig og hende. Selvom hun er det st\u00f8rste selvv\u00e6rdsboost jeg nogensinde har f\u00e5et.\u00a0T\u00e6nk, hvis der var nogen der s\u00e5 mig. Nogen kan jo kigge ind af vores vinduer. (Vinduer som er p\u00e5 5. Sal btw)
\nS\u00e5dan vil jeg for alt i verden ikke have at hun nogensinde f\u00e5r det! Og n\u00e5r jeg t\u00e6nker de ting, giver jeg den ekstra gas for hende i stuen. Fjoller alt hvad jeg kan, overdriver alle bev\u00e6gelser og har det dejligt. Jeg h\u00e5ber aldrig at hun (p\u00e5 samme m\u00e5de som mig) vil blive tynget af, hvad andre mon t\u00e6nker. Jeg h\u00e5ber at hun vil kunne danse uden h\u00e6mninger. Og jeg h\u00e5ber at hun vil f\u00f8le sig fri n\u00e5r hun g\u00f8r det.<\/p>\n
Det er noget af d\u00e9t jeg synes er det mest befriende ved at have f\u00e5et et barn. At jeg helt per automatik \u00f8nsker at forbedre mig, l\u00e6gge mine laster bag mig for at HUN skal se det bedste og ikke blive \u2018smittet\u2019 af d\u00e9t jeg har ladet mig tynge af.<\/p>\n
I starten da jeg t\u00e6nkte p\u00e5 at starte denne blog, var en del af mine tanker ogs\u00e5: Hvad mon folk ikke vil t\u00e6nke!
\nOg helt \u00e6rligt er det nok derfor det f\u00f8rst sker nu. Efter 5 \u00e5r i mine tanker. S\u00e5 ud over at v\u00e6re en mega lang dr\u00f8m og interesse, s\u00e5 er det alts\u00e5 ogs\u00e5 lidt noget jeg g\u00f8r for hende! For at hun ikke skal have en mor, som aldrig turde, men \u00e9n som faktisk gjorde hvad hun havde lyst til – uden frygt for, hvad omverdenen m\u00e5tte t\u00e6nke.<\/p>\n
S\u00e5 den her er til dig, min lille k\u00f8dklump!<\/p>\n