![\"image-1-1-1\"](\"http:\/\/rubyjournals.com\/staystange\/wp-content\/uploads\/sites\/30\/2017\/12\/Image-1-1-1-e1513156778960.jpg\")
<\/p>\nJeg har haft en \u00f8v-dag. Det startede faktisk allerede i g\u00e5r, men det er ikke et d\u00f8gn siden endnu, s\u00e5 lad os bare kalde det \u00e9n dag – i ental. Det beh\u00f8ver ikke at sprede sig mere..<\/p>\n
Det startede med, at jeg modtog en uventet mail om mine planer efter studiet. Jeg var egentlig blevet stillet noget i udsigt, og f\u00f8lte at ‘den var hjemme’, men pludselige kom interne omstruktureringer i vejen, og de\u00a0kan ikke\u00a0tage nye ind alligevel. \u00d8v med \u00f8v p\u00e5. Og derfra startede det ligesom…\u00a0Den negative spiral sagde ‘s\u00e6t i gang’. Jeg n\u00e5ede ikke i n\u00e6rheden af, hvad jeg skulle i g\u00e5r, og pludselig fik jeg \u00f8je p\u00e5 al\u00a0opvasken, alle de un\u00f8dvendige ting som ikke stod som jeg ville have dem til. Har I det ogs\u00e5 s\u00e5dan nogle gange, at n\u00e5r f\u00f8rst det lige tilter, s\u00e5 bliver alt lidt irriterende?<\/p>\n
Jeg gik egentlig ikke og var i d\u00e5rligt hum\u00f8r. Bare lidt irriteret inden i. Og ikke p\u00e5 nogen. Bare irriteret. S\u00e5dan en f\u00f8lelse af, at det kl\u00f8r i min brystkasse? Haha. Den f\u00f8lelse er s\u00e5 virkelig og fysisk for mig, og jeg fangede faktisk mig selv i at g\u00e5 og\u00a0pr\u00f8ve at ryste det ud af kroppen. Jeg var dog god til at g\u00e5 med det selv (hvis jeg selv skal sige det), men mest af alt havde jeg bare lyst til at l\u00e6gge mig i seng og sove det v\u00e6k. Jeg f\u00f8lte mig sl\u00e5et hjem.. For det var ikke bare min sikkerhed efter studiet\u00a0der lige slog mig.. Det var store sp\u00f8rgsm\u00e5l som “hvad VIL jeg overhovedet?” og “hvem vil overhovedet ha’ mig ovenp\u00e5 en barsel og et langt studie?” og “hvad med lejligheden? Vores datter har jo ikke engang sit eget v\u00e6relse!” Men vi fik bes\u00f8g, og godt for det, for det blev n\u00e6sten glemt. Men s\u00e5 v\u00e5gnede jeg alts\u00e5 i morges. Alt for sent til ikke at stresse lidt over at n\u00e5 i vuggestuen til tiden, og s\u00e5 var der pludselig lort over det hele (jeg siger ikke hvis).. Men vi kom ud af d\u00f8ren! Bare uden n\u00f8gle. Og et t\u00e6ndt\u00a0kalenderlys inde i stuen. S\u00e5 deeeet..<\/p>\n
<\/p>\n
Nu sidder jeg i min stue igen – stadig med kalenderlyset t\u00e6ndt, og med en varm kaffe og er godt i gang med chokoladejulekalenderene.. At bliver fint. Det ved jeg. Og i dag har jeg s\u00e5dan en f\u00f8lelse af, at den bare skal have \u00e9n over nakken, den d\u00e9r f\u00f8lelse. For det er sm\u00e5ting. Jeg er mere fri til at t\u00e6nke ‘hvad jeg vil’, end jeg var i g\u00e5r, fordi en plan har sat mig ‘fri’. Min kl\u00f8en i brystet er stilnet af, det kilder kun en lille bitte smule, og jeg tror, at hvis jeg lige f\u00e5r givet det en ordentlig skalle med speciale og opvask, s\u00e5 er jeg fuld af g\u00e5p\u00e5mod igen.<\/p>\n
Det tror jeg!<\/p>\n
OG hey, jeg endte faktisk med at grine hele vejen ned i vuggestuen! Min datter fandt sine solbriller i min taske, og ville have dem p\u00e5. S\u00e5 jeg gav hende dem p\u00e5 – sammen med hue og overt\u00f8j – og s\u00e5 sad hun d\u00e9r med hue og k\u00e6mpe solbriller p\u00e5 min arm. Hun sagde ikke hej til et eneste menneske p\u00e5 vej derned (som hun ellers altid g\u00f8r). Hun sad bare d\u00e9r, med et k\u00f8ligt smil p\u00e5 l\u00e6ben, og skuede ud af sine store\u00a0briller. P\u00e5 \u00e6gte gulddreng man\u00e9r.\u00a0Ha!<\/p>\n
Jeg tror s\u00f8rme, at jeg senere – n\u00e5r jeg har ‘fortjent’ det ovenp\u00e5 en masse arbejde – vil s\u00e6tte mig ned p\u00e5 min yndlingscaf\u00e9 og l\u00e6se.. Bum. Det bliver godt! Og det er d. 13. i dag, men det var det ogs\u00e5 lidt i g\u00e5r, s\u00e5 det stopper nu!<\/p>\n
\/\/S<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"