‘Blogger’!?

Jeg har hørt det mange gange. Dét med at sige ‘blogger’ med en helt særlig betoning, et helt særligt blik i øjnene og et svagt rynket øjenbryn. Når jeg beskriver mit specialeemne eller arbejdsplads, er jeg flere gange blevet mødt med: “Dé der bloggere… Dem forstår jeg altså bare ikke!” Og sandheden er, at jeg så har fået kolde fødder, og har undladt at sige, at de på sin vis også taler om mig, når de siger sådan. I stedet spørger jeg: “hvorfor mon?”

Min erfaring med svaret på dét spørgsmål er, at der hersker en stereotyp forestilling om, hvad en blogger er. Eller måske i højere grad, hvilken livsstil de repræsenterer. Forestillingen er garanteret forskellig afhængig af, hvilke bloggere man er stødt på – i virkeligheden eller i cyberspace. Jeg vil ikke begå samme ‘fejl’ her, og generalisere over en bred kam. Men min erfaring i mit lille ‘studie’ er, at blogger bliver forbundet med en overfladisk og selviscenesættende livsstil. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så har den forestilling nok holdt mig tilbage noget af den tid, hvor jeg ikke turde lave min egen. For der er da ingen, der har lyst til at være én som folk rynker øjenbryn af? Sådan har jeg i hvertfald haft det. Før.

Jeg turde ikke. For jeg ville ikke være én, som kun taler om sig selv og sit, og som går op i æstetik frem for værdier. Det er jeg ikke. Og det tror jeg de færreste bloggere er (!) Det er alligevel den ‘fordom’ jeg møder mest. Men hvorfor egentlig? Hånden på hjertet: De bloggere jeg kender, er de mest kærlige, omsorgsfulde og oprigtige mennesker jeg i mit liv har mødt(!) Aldrig før er jeg blevet taget så godt imod. Er fordommene mon baseret på, at vi bloggere taler om os selv? Øver os i at tage billeder af smukke ting? Fordi vi promoverer os selv mere end andre?

Den seneste tid har jeg tænkt meget over disse fordomme. Mest af alt, fordi jeg er begyndt at sige højt, at jeg faktisk blogger selv. Faktum er rigtig nok, at bloggere – mig inklusiv – taler om sig selv, sine forestillinger og tanker på en blog. Er det så egoistisk? For mig at se: Nej(!) (Surprise!)
Godt nok taler de fleste (livsstils)blogger om sig selv, sine forestillinger og tanker på en blog, men man taler også om noget alment. Præcis ligesom forfattere beskriver noget specifikt og alment menneskeligt på én og samme tid. Og hvor er der dog stor forskel på (min og andres) opfattelsen af en blogger og en… forfatter. Eller en fotograf. Ja, jeg tager mange flere billeder end før jeg startede denne blog. Men hvad er der egentlig i vejen med at forsøge at fange det smukke med sit kamera? Repræsenterer bloggere en poleret og distanceret fremstilling af livet? De aller bedste bloggere gør slet ikke dét, hvis du spørger mig. Tvært i mod.

Nu siger jeg noget, som jeg føler er lidt farligt. Men jeg kan ikke lade være… Det er altså mit indtryk, at bloggere, forfattere og fotografer har meget til fælles! Alle tre udlever de en kreativitet. Alle tre udtrykker de, fanger og beskriver noget menneskeligt. Og de som drager mange læsere/seere til sig, tror jeg rammer noget. De rammer et sted mellem noget man kan identificere sig med og blive inspireret af. Det som tiltaler mig ved de bloggere, som jeg følger og læser er, at det de viser og beskriver er tilpas smukt og helt igennem ærligt til, at jeg synes det rammer lige ind i mig. Nogle gange lige ind i min hjertekugle.

Og dén opfattelse er jo helt individuel.
Lige som bloggere er helt individuelle, forskellige, komplekse og…

Vigtigst af alt, så kan man jo lade være at læse blogs, hvis man ikke kan lide dem, men det er min klare opfattelse, at mange ville få et bredere perspektiv på, hvad en blog(ger) kan være, hvis de faktisk satte sig ned med en god kop kaffe og læste med.