En torsdagsøvelse. Helt for mig selv.

I morgen er det juni måned.
Og jeg har det som om, at det på den ene side har været her længe, den dér sommer, og på den anden side, at jeg ikke er helt klar til den. Ikke klar til at sige farvel til foråret, til alt der er sket, og se fremad. Jeg vil bare være her. Stoppe uret. Og stå stille.
Dagene er løbet fra mig. Jeg er løbet lidt for stærkt. Har skulle øve mig i også bare at gå nogle gange.

Og som en del af dén øvelse, er jeg kommet i tanke om noget, som jeg for længe siden læste, at instagrammer (og blogger) Jessica Rose Williams praktiserer: At starte hver dag med noget, som man gør af lyst og ikke af pligt. Noget, som lige giver én et lille pust af mig-tid. Noget lækkert, rart og motiverende til at skyde resten af dagen i gang på. Når man tænker over det, giver det jo god mening. Før det høje tempo og alle boldene kører – kan man altid vende tilbage til udgangspunktet; jeg nåede i det mindste lidt tid til mig selv i dag.

Faktisk synes jeg, at det var lettere da min datter var helt lille. Hun har altid været god til at lege selv, ligge og pludre eller til at fordybe sig i ting der interesserer hende. Og da jeg var på barsel tog jeg netop de tidlige morgner til at lande i et stille tempo i den nye dag. Så mens hun opdagede en bidering, eller en ny bog, så satte jeg mig stille med mit strikketøj. Bare ti minutter (som minimum) gjorde en forskel. Uden at det skal køres op til noget vildt og stort, så gav det mig på en måde en følelse af, at være i kontrol over min dag. At jeg valgte at sætte mig på førersædet for dagen, i stedet for at den bare løb afsted med mig (hængende i en hundesnor efter sig).

Jeg har forsøgt i dag. Jeg gik direkte ned og handlede til lidt lækker second breakfast (og frokost), efter vuggestueafleveringen, og gik så hjem og spiste uden skærme. Derefter lagde jeg mig på sofaen (sagde jeg dét?) og så et halvt (okay helt!) afsnit Petra får en baby. Fordi… Det havde jeg virkelig bare lyst til. Og EJ, hvor jeg grinte for mig selv.

Dermed vil jeg sende jer og dette indlæg ud i torsdagens solstråler.
Lidt lettere og roligere – og med flere grin i bagagen. Det ér jo lille fredag.