Lad der være 48 timer i døgnet.

Vi rejser i morgen. I morgen på denne tid sidder vi i flyet. i dag!
Jep. Jeg påbegyndte indlægget i går, men jeg nåede ikke at poste det. Vi tog os en stille morgen, og derefter skulle vi aflevere min datter til en sidste legedate hos hendes kusine, så vi kunne pakke og handle det sidste imens. Eller. Pakke og handle det hele. Vi var faktisk overhovedet ikke begyndt på noget før i går.
Men jeg er klar. (Og ret meget i tvivl om, om vi har glemt noget meget vigtigt?) Men! Jeg er klar. Pyt med alt det jeg ikke nåede at skrive, gøre eller få afsluttet! Pyt! Jeg lader det ligge hjemme. Det løber jo ingen steder. Nu skal vi på ferie!
Jeg er klar til at være os tre! Vi trænger til at være os tre. Til at være sammen – alle tre på samme tid. Uden vuggestue, arbejde eller store opgaver. Uden tøjvask eller rengøring. Mest af alt trænger vi dog til at være uden arbejde. Og til at have en far (og mand) som ikke er taget afsted når vi vågner, og oftest først kommer hjem lige til aftensmadstid. Vi trænger til at stoppe op og nyde. Tiden og hinanden.

Og så trænger vi masser af  leg og grin (og god vin), og til at sidde i stilhed lidt. For tiden flyver. Jeg skrev også om det fredag; hvordan følelsen af tre måneder er skør. Men når det kommer til min datter, så er tiden endnu mere skør. Vores pakkeliste viser det ret godt. Sidst vi rejste, var i april måned. Og en del ting har ændret sig på den pakkeliste dér…

Vi har adskillige tilføjelser siden da (for bare at nævne nogen):

• Fast føde (fordi det spiser hun nu udelukkende)
• Sko (fordi hun kan gå! og løbe! og falde!)
• Hårelastikker (fordi hun nu har hår, som når ned i øjnene)
• Kam (Af samme grund. Ja, og fordi hun er hurtig som en ninja til at tage en hel håndfuld havregrød og smøre ud i håret, når jeg kigger væk. Ét sekund, siger jeg jer.)
• Bøger. (Fordi hun kan bladre, sige dyrelyde og nyder at læse højt for sig selv. Ja, jeg havde aldrig før tænkt over at ‘at bladre’ var noget stort. Men det går altså lige i mit moderhjerte at se hendes små fingre tage med pincetgreb om hver eneste papirsside i en bog. Så er det sagt.)

 

På den måde kan en simpel pakkeliste få alt til at virke helt stort og vildt og fantastisk. Hvad har jeg dog lært siden april? Ret meget egentlig; lidt om blogs, ok meget om mit speciale, og endnu mere om at være en hjemmelavet familie. Men mest af alt, har jeg lært endnu mere om min datter. Den sejeste lille pige jeg kunne ønske mig. Og hvor har jeg nydt meget tid med min mand hen over sommeren! Dog knap så meget siden. Så åh, hvor jeg dog glæder mig til dét.

Så derfor: Kan der please være 48 timer i døgnet de næste 9 dage!?

 

Hvis I kunne ønske noget for de næste 9 dage, hvad ville det så være?

 

 

Jeg håber uanset hvad, at I får en rigtig god søndag!