• DIY
  • Minimalisme
  • TIPS
  • Om Sarah Strange
  • Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    TANKESPIND · December, 2

    “Hej, jeg er evighedsstuderende!(?)”

    Lige som jeg var lidt halvpresset over weekendens ambitiøse program, giver det hele sig selv. Min datter har kastet op fra klokken 4 i nat, og ca. en gang i timen derefter. I skrivende stund sover hun, og håbet er, at hun får sovet det meste ud. Så planerne er ændrede. Vennerne mødes et andet sted. Vi bliver hjemme. Med en hel stak brunkager, et kalenderlys som vi arbejder hårdt på, vasketøjet som jo skulle hænges op(!) og juletegnefilm på skærmen. Det er altså slet ikke så dårligt..

    Jeg har fået en forespørgsel på at skrive lidt om mig selv, mit studie og min fremtid.. Og jeg kan altså ikke stå for at få spørgsmål. Jeg bliver faktisk helt høj af det. Tænk, at I gider læse med og interesserer jer!? Så hvis I ønsker svar på noget, så bare spørg. Chancerne for at jeg svarer af ren begejstring, er pænt store 😅

    Jeg har jo valgt at denne blog skal være anonym, så jeg vælger også alt for specifikke detaljer fra (for nu). Min anonymitet giver mig mod på at turde tale om nærmest alt, og at føle mig fri herinde. Fri af bekymringer om venners eller bekendtes tanker om mig. Ikke at jeg sådan rent objektivt set tænker, at de vil tænke noget særligt. De fleste vil nok være ret lige glade, men i min (subjektive) krop, ville det fylde meget for mig, hvis folk vidste hvem jeg er..

    Når det så er sagt, vil jeg da gerne fortælle lidt mere om mit studie og de opgaver og beslutninger jeg står midt i. Indlæggets titel er lige dele ‘spas’ og lige dele sandhed. Jeg begyndte nemlig at studere på universitetet i 2010! Det er er altså 7år siden. Til sommer – når jeg er færdig – er det 8 år siden! Gys! Det lyder som en evighed jo. Men nu skal I høre historien om, hvorfor det hele har taget liiidt længere end beregnet:

    Jeg startede med at læse musikvidenskab. Efter et par år dér valgte jeg dansk som tilvalg. En klassisk gymnasielærer-uddannelse. Jeg læste hele bacheloren. Forlængede den med et halvt år, for at have ro på til bachelor-projektskrivningen. Min mor sagde, da jeg spurgte hende til råds: “Man er kun studerende én gang, så lad være med at jag igennem det.” Måske har hun fortrudt den udtalelse siden, for dét blev starten på en glidebane 🙊  Ej, det er ikke sandt! Sætningen har jeg dog tænkt på mange gange siden. For det er virkelig en periode jeg nyder til fulde! Efter bacheloren fortsatte jeg direkte på kandidaten, og startede op med dansk-delen af den todelte kandidat.

    Da jeg så var færdig med den, skulle jeg tilbage til musikvidenskaben, men havde bare SLET ikke lyst. Jeg gik dog i krig – der var jo ikke så langt igen!? Jeg havde læst et helt år af kandidaten allerede. Men i musikken kunne jeg slet ikke finde mig til rette. Faktisk følte jeg mig så malplaceret og ked af det, at jeg endte med at beslutte at skifte sti. Halvvejs inde i kandidaten! Nogle vil sige, at det er fjollet, og hvis jeg havde hørt andre (før jeg selv var i situationen), havde jeg nok også bare sagt “få det dog klaret”. Men jeg kunne ikke se mig til enden af det. “Jeg bliver nødt til at finde ud af, hvor min rigtige hylde er”, som jeg, i en grådkvalt samtale med en underviser, fik fremstammet. Og pludselig føltes musik slet ikke som min fremtid, som mit sted eller som noget jeg kunne se som min primære levevej. Ej heller at undervise. Selvom jeg nærmest altid har arbejde med netop at undervise. Samtidig savnede jeg dansk på en sådan måde, at jeg fik ondt i maven over aldrig at skulle studere dét igen. Jeg følte mig slet, slet ikke færdig med min kærlighedaffære med litteraturen og sproget.

    Så jeg søgte om at skifte kandidat – til en hel kandidat i dansk. Det fik jeg lov til. I Aarhus. Og på betingelse af, at jeg startede forfra på kandidaten.

    Selvom visse ting var gået min næse forbi (i forhold til de andre studerende), fordi jeg i bogstaveligste forstand havde haft musik i ørerne, så følte jeg mig hjemme! Jeg blev glad igen, og følte sådan helt kliché-agtigt, at jeg havde fundet min plads. Det faldt mig naturligt på en måde, så jeg følte at jeg var kommet i mit rette element. Som om jeg var en ko der igen blev sluppet ud på marken. Min retning på studiet har med kultur, formidling og kunstneriskeudtryk at gøre. Så på den måde er der stadig visse tråde til musikken. Linjen  var nyopstartet da jeg søgte ind, og faktisk tænkte jeg – da jeg ansøgte om uddannelsesskift – at dén uddannelse var den mest spændende jeg havde hørt om! Jeg havde bare ikke liiiige tænkt, at det var oplagt at læse dér. I Aarhus. Vi havde lige købt lejlighed i København (på Nørrebro), og min mand var lige blevet fastansat på Sjælland, så det var på intet tidspunkt på tale at flytte. Jeg pendlede derfor mine første semestre, mens jeg sad med kvalme i toget. Ikke fordi jeg bliver køresyg. Eller. Det gjorde jeg. Det gør jeg bare ikke normalt. Årsagen var, at der nu var en baby i min mave. Sidste år holdt jeg derfor ét års pause fra studiet, mens jeg var på barsel. Min mand var også på barsel 3 måneder, så noget af den tid tog jeg ud af huset, og begyndte at læse til mit speciale. På den måde fik han sin ‘alenebarsel’, og jeg fik lidt ‘mig-tid’ efter at have været meget alene med bebsi.

    Nu skriver jeg så specialet, og mangler derudover en praktik, før jeg til sommer kan kalde mig færdiguddannet. Jeg skriver specialet om blogs. Blogs er jo også en slags skriftlig formidling, og derudover foregår der meget skriftlig kommunikation (særligt på store blogs). Og noget af dét er grobund for mit speciale. Mere specifikt vil jeg ikke komme ind på det nu. Jep, jeg er hemmelighedsfuld – i know. Men bare rolig: det er ikke fordi jeg skriver om denne blog. Det lover jeg!

    Det er virkelig fedt for mig at have fået lov til at bytte om på praktik og specialet. Normalvis slutter man jo sin uddannelse med specialet, men det gør jeg altså ikke. At jeg først skriver specialet har gjort, at jeg mere fleksibel i de måneder min datter er yngst, og det sætter jeg virkelig stor pris på! Hvor jeg skal i praktik, ved jeg endnu ikke helt. Jeg er i dialog med to steder (og føler mig MEGET heldig over dét). Men intet er altså helt på plads. Måske jeg afslører det, når det er på plads!?

    “Jamen, hvad kan du så bruge din uddannelse til?”, bliver jeg tit spurgt om. I virkeligheden føler jeg, at jeg selv afgør det, og at jeg har mange muligheder, hvis jeg er kreativ. Meen jeg ved det jo ikke. For at være helt ærlig, så gruer jeg for den dag jeg ikke længere er studerende. Jeg elsker at fordybe mig, læse og blive klogere. Og ja, man bliver jo også klogere på et arbejde! Men jeg drømmer sådan om at kunne beskæftige mig med noget, hvor jeg (i så høj grad som muligt) bevarer min fleksibilitet, kreativitet og ‘selvbestemmelse’. For de ting elsker jeg ved at være studerende! Jeg vil meget hellere være en freelancer med svingende indtægt end en 8-16-arbejdende fastlønnet. Selvom jeg elsker stabilitet og styr på budgetterne, så elsker jeg endnu højere at føle, at jeg selv er herre over mit liv, min tid og at jeg har rum til at min familie kommer først.

    Hvad mon I der læser med laver til daglig?

    image-1-1

     

     

     

  • COMING UP »

    Christmas time is here!

    LÆS OGSÅ

    • Ting jeg (ikke) vil gøre i min juleferie..
    • 10 ting du (helst) ikke må sige til folk uden børn (eller gravide for den sags skyld).10 ting du (helst) ikke må sige til folk uden børn (eller gravide for den sags skyld).
    • Er jeg sygemeldt?

    Leave a Reply Cancel reply

    Your email address will not be published. Required fields are marked *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Klar, parat, ny uge 🧘🏻‍♀️ . . . #skand Klar, parat, ny uge 🧘🏻‍♀️
.
.
.
#skandinaviskæstetik #småhjem #compactliving #compacthouse #indretning #indretningsinspiration #indretningstips #indretningmedgenbrug #indretmedgenbrug #indretningsideer #thescandinavianhome #boligindretningogkreativitet #boliginspo #nordicspace #nordiskinteriør #nordiskehjem #thescandinavianhome #stillwithstories #homemadehome #solebich #softaesthetics #myscandinavianhome #mynordicroom #copenhagenhome #staystrangehome #staystrangediy #livetpåfemte
    Jeg er så småt begyndt at indrette altanen. Noge Jeg er så småt begyndt at indrette altanen. Noget jeg har glædet mig til i årevis. Ja, faktisk har jeg samlet krukker siden altanerne blev stemt igennem for flere år siden. Alligevel har jeg haft svært ved helt at vide, hvad jeg skulle gøre. Og jeg har været ok utålmodig med mig selv. Men jeg ved også, at jeg virkelig godt kan lide at gå rum til. Se hvor lyset falder. Mærke, jeg bedst kan lide at sidde. Hvilke funktioner der er smarte hvor. Og jeg har aldrig haft en altan før. Aldrig prøvet at indrette et uderum. Så jeg har siddet derude. Gået frem tilbage og lidt rundt om mig selv. Men i dag kom de første planter i krukker. Endelig. 
.
.
.
#diyplanter #diyplants #urbanjunglebloggers #plantreels #vindueskarm #growsomethinggreen 
#skandinaviskæstetik #småhjem #compactliving #compacthouse #indretning #indretningsinspiration #indretningstips #indretningmedgenbrug #indretmedgenbrug #indretningsideer #thescandinavianhome #boligindretningogkreativitet #boliginspo #nordicspace #nordiskinteriør #nordiskehjem #thescandinavianhome #stillwithstories #homemadehome #solebich #myscandinavianhome #mynordicroom #staystrangehome #staystrangediy #livetpåfemte
    Jeg elsker tips og tricks. Særligt dét her tip o Jeg elsker tips og tricks. Særligt dét her tip om at krølle bagepapiret godt og grundigt for at kunne forme det har rocket min køkkenverden (og afhjulpet min utålmodighed med bagepapir) betydeligt siden, jeg så det første gang. Så tak for at vise mig det engang for flere år siden, @evapryds ✨ Og hvilken bedre dag at vise det selv end på selve hvedernes aften? 

Disclaimer: Jeg føler faktisk, jeg sælger mig selv som noget jeg ikke helt er, med den her video; nemlig én der bager hveder👩🏻‍🍳 Sandheden er, at jeg aldrig før har bagt dem. Nogensinde. Lysten har været der, bevares. Jeg kan faktisk godt lide at stå i et køkken. Og elsker hveder. Men en estimeret hævetid på +to timer og børn om anklerne har fået det til at virke som et umenneskeligt projekt for mig de sidste 7 år. Helt ægte u- og overmenneskeligt. Så hvis du er dér, vil jeg bare lige sige, at jeg ser dig. Små børn (og life) kan være tough. Tricket virker også til frysepizzaer, skulle jeg hilse at sige 🥂
.
.
.
#tipsogtricks #køkkentips #simpletips #bagepapirsproblemer #tirsdagstip #påentorsdag #torsdagstip ?
    Nogle gange bliver det ca. som jeg havde forestill Nogle gange bliver det ca. som jeg havde forestillet mig. Andre gange not so much. Gæt hvilken én af gangene dét her hjørne var 😅🔨
(Hint: tegningen er tegnet dage før🫠)
.
.
.
#skandinaviskæstetik #småhjem #compactliving #compacthouse #indretning #indretningsinspiration #indretningstips #indretningmedgenbrug #indretmedgenbrug #indretningsideer #thescandinavianhome #boligindretningogkreativitet #boliginspo #nordicspace #nordiskinteriør #nordiskehjem #thescandinavianhome #stillwithstories #homemadehome #solebich #softaesthetics #myscandinavianhome #mynordicroom #copenhagenhome #staystrangehome #staystrangediy #livetpåfemte
    Maj 💆🏻‍♀️✍🏼 . . . #bujolove #bujo Maj 💆🏻‍♀️✍🏼
.
.
.
#bujolove #bujoinspire #simplebulletjournal #minimalisticbulletjournal #minimalisticbujo #monthlyspread #monthlylog #monthlylogbulletjournal #bulletjournaling #bulletjournals #bulletjournalmonthlylog #bujominimalist
    I går lavede jeg måske verdens hurtigste aftagel I går lavede jeg måske verdens hurtigste aftagelige pudebetræk af et stykke stofrest. Er ikke særlig tålmodig, når det kommer til DIY’s for tiden. Måske fordi jeg bare gerne vil helt på plads. Måske fordi jeg bruger rigeligt tålmodighed på at strikke på små pinde til @nakedknit. Uanset hvad, gik det endnu hurtigere end forventet (også fordi jeg kun gad sætte to nåle i som markering). Men det gik. Næsten lige så hurtigt som videoen her. Der er nu noget tilfredsstillende over at nå i mål med bare et lille mål om dagen 👊
.
.
.
#skandinaviskæstetik #småhjem #compactliving #compacthouse #indretning #indretningsinspiration #indretningstips #indretningmedgenbrug #indretmedgenbrug #indretningsideer #thescandinavianhome #boligindretningogkreativitet #boliginspo #nordicspace #nordiskinteriør #nordiskehjem #thescandinavianhome #stillwithstories #homemadehome #solebich #softaesthetics #myscandinavianhome #mynordicroom #copenhagenhome #staystrangehome #staystrangediy #livetpåfemte
    Efter en virkelig produktiv weekend, gik det op fo Efter en virkelig produktiv weekend, gik det op for mig, hvor glad det gør mig at komme mere og mere på plads og lave mere DIY herhjemme. Igen. Derfor vil jeg forsøge at lave mindst én DIY / gør-det-selv-ting herhjemme om dagen det næste stykke tid. Men i dag regnede det. Igen. Og jeg var træt. Så jeg tænkte, at den her lille frisure-guide gælder for dagens DIY!? Fordi lidt har også ret, ikke? 💁🏻‍♀️
.
.
.
#skandinaviskæstetik #småhjem #compactliving #compacthouse #indretning #indretningsinspiration #indretningstips #indretningmedgenbrug #indretmedgenbrug #indretningsideer #thescandinavianhome #boligindretningogkreativitet #boliginspo #nordicspace #nordiskinteriør #nordiskehjem #thescandinavianhome #stillwithstories #homemadehome #solebich #softaesthetics #myscandinavianhome #mynordicroom #copenhagenhome #staystrangehome #staystrangediy #livetpåfemte
    Et foto fra en weekend, jeg allerede savner lidt p Et foto fra en weekend, jeg allerede savner lidt på forhånd. Og samtidig et foto, som kort afklarer rumfordelingen herhjemme; fotoet er taget fra jeg træder ind af hoveddøren. Til højre ligger børnenes værelse og til venstre wc’et (sorry for ikke at lukke døren 🫠). Længere fremme til højre er vores soveværelse / ‘bløde’ stue, og ligefrem + til venstre er det gule køkken / leverum. Én eller anden dag laver jeg en video af før/efter. Men lige nu føles det stadig som ‘midt i mellem’ fordi der er så mange løsninger i hjørnerne, jeg ikke helt har regnet ud. Men meget er sket på et par måneder, og så langt så godt: vi har omdannet en 2-værelses til en 3-værelses, og vi holder fri i weekenderne 🥲
.
.
.
#skandinaviskæstetik #småhjem #compactliving #compacthouse #indretning #indretningsinspiration #indretningstips #indretningmedgenbrug #indretmedgenbrug #indretningsideer #thescandinavianhome #boligindretningogkreativitet #boliginspo #nordicspace #nordiskinteriør #nordiskehjem #thescandinavianhome #stillwithstories #homemadehome #solebich #softaesthetics #myscandinavianhome #mynordicroom #copenhagenhome #staystrangehome #staystrangediy #livetpåfemte
    Følg..
    This error message is only visible to WordPress admins
    There has been a problem with your Instagram Feed.

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in