For resten.....har vi fået vandskade igen. Helt samme sted, som sidste gang, men bare i større omfang. Jep. Det slog mig i går, at jeg da vist nærmest ikke har fået nævnt det herinde. Bortset fra i gårsdagens indlæg, altså. Jeg er dog ikke i tvivl om, at alle har hørt mere end rigeligt om vandskade, hvis de følger mig på instagram. En lidt mere ligelig fordeling af sure opstød vil nok være på sin plads en anden gang ;)...har jeg derfor holdt mig lidt tilbage på instagram på det sidste. Sætningen "har du ikke noget godt at sige, skal du holde din mund' har runget for mit indre øre. Men. Der er nu også noget forløsende over at få lettet trykket. ...har vi besluttet at købe én slags bleer herhjemme. Og hvad så? Sagen er den, at de to små børn herhjemme faktisk passer samme blestørrelse. Den ene er altså 6mdr. og den anden er 2,5år. ...har jeg bemærket, at mine lægmuskler for første gang nogensinde er noget der minder om markerede. Jeg blamer ovenstående vægtklasser og de mange trapper op LÆS MERE
Inspiration til et hjemligt udendørsområde
Vi har været i sommerhuset på forlænget weekend. Ih, hvor jeg dog øver mig i at snuse ind, nyde og udnytte fleksibiliteten i, at vi begge har barsel. Derfor, da vejret i søndags var for godt til at tage hjem i en lejlighed, blev vi simpelthen bare i sommerhuset. Med luft, med sol og med manglende rent tøj. Haha. Vi planlægger at være deroppe, i vores familiesommerhus, ret meget af sommeren. Dels fordi der er så dejligt. Dels fordi vi har en stor vandskade herhjemme. Og måske i kræft af, at jeg ikke kan indrette så meget herhjemme for tiden, ja, så løber min fantasi omkring indretning i sommerhuset for fulde galop. Særligt, når det gælder udearealerne. Jeg drømmer om at få indrettet små kroge, som indbyder til forskellige aktiviteter; et legeområde, et spiseområde, et loungeområde, måske. Lyder det for ambitiøst? Ikke hvis du spørger mig - jeg får simpelthen helt kriller i maven ved tanken. Det er den slags 'ambitioner' og projekter, der gør mig ægte glad.Derfor har jeg søgt på lidt LÆS MERE
Tirsdagens tip til (knuste) kammerjunker
Ingen sommer uden koldskål. Og ingen koldskål uden kammerjunker. Hvis du spørger mig. Og hvis du spørger mig, smagte vejret ret meget af sommer i weekend, og jeg blev godt sulten. Derfor: et håbefuldt indlæg om, at sommeren snart kommer for at blive, og sommerens favorit herhjemme; koldskål med kammerjunker. Helt ærlig, så har vi for længst skudt sæsonen igang herhjemme. Det var jo så godt vejr lige op til påsken, så de første liter er blevet indtaget her på adressen. Jeg ved, at kammerjunker kan splitte vandene; for enten er man til hele kammerjunker, eller også er man til dem knuste. Det er ikke det største spørgsmål i verdenshistorien, og vi skal da heller ikke blive uvenner over det, men jeg kan lige så godt bekende kulør; i min optik skal kammerjunker altid være knuste i koldskålen. Så er det sagt ;) Derfor: er du til knuste kammerjunker, som jeg, er her tirsdagens tip: Knus kammerjunkere ved at tage en stak (2-4 stk.) kammerjunker i et burgergreb med den ene hånd (nærmere bestemt LÆS MERE
Hvad er man uden ambitioner?
Hvert år har jeg ambitioner om at bage hveder netop i dag; dagen før Store Bededag. Fordi det er en tradition. Fordi jeg faktisk godt kan lide at bage.. nogle gange. Men mest af alt nok fordi, jeg godt gad "være sådan én, som bager hveder”. Hvad end dét er.Den anden dag kiggede jeg ned forbi mit stamsted. Min lille kaffebar på hjørnet, hvor de kender mit navn, mine børns navne, og vel nærmest kan se, hvilken kaffe jeg trænger til den dag. Jeg elsker det lille sted. Og jeg har i et forsøg på selvomsorg, sat mig som ambition at komme derned én gang om ugen. Bare mig. Og en sovende baby i barnevognen. En slags date med mig selv. I denne uge har det været umuligt. I dag er første dag i en uge, der minder om noget der er normalt. Men tilbage til caféen.. En gang for et par uger siden kom jeg til bekendelse overfor min barista. På vej ud af døren - fordi en baby kaldte - fik jeg sagt ordene; “det er altså min ambition, at komme her mere end jeg gør lige i øjeblikket.” Han svarede noget i LÆS MERE
“Jeg ser dig”
Min mand er gået på barsel. Og dagene herpå føles det lidt som om jeg er blevet ramt af en ordentlig omgang tømmermænd; dagene efter måneders søvnunderskud og dansen rundt, har givet mig tunge øjne, en slem hovedpine og ondt i kroppen. Buen er helt ør og mør efter de måneder, hvor den har været spændt hårdt for. Buen, som altså er mig. De fleste af døgnets (vågne) timer har jeg været alene på skansen. Indtil nu. Fordi min mand har arbejdet mere end fuld tid. Men nu; nu er han hjemme. Nu er der er en anden, som (også) kan tage vagten. Det er befriende og helt perfekt timing. Men i disse 'dage derpå', har kontrasterne også gjort det ekstra tydeligt, hvordan jeg har oplevet barslen indtil nu; Jeg har følt mig alene. Den anden dag sad jeg nede i vores baggård. På vagt som en høg. Mit ur fortalte mig, at der var få minutter til, at min søn ville vågne, og skulle hjælpes til at sove videre. En mand, som bor med samme baggård som mig, stoppede op og gestikulerede, om han måtte tale til mig, LÆS MERE
Fra citronkerne til citrontræ
Nu vil jeg virkelig ikke håbe, at jeg sælger skindet før bjørnen er skudt, men..Jeg tror simpelthen, at det lykkes mig at gro et lille citrontræ... fra en citronkerne(!). Tre små spirer titter i skrivende stund op ad den fine jord, jeg selv har plantet dem i. Jeg opdagede de grønne skud i mandags, og jeg plantede altså de små forspirede kerner i fredags.. Og pludselig blev en ret så mandagsagtig mandag til en helt særlig glædelig mandag. Faktisk blev min mand helt skuffet, da han fandt ud af, hvorfor jeg stod og klappede i mine hænder, hvinede i lyse toner og råbte “se, se, se” til ham og bebsen på armen. Han indrømmede senere, at han et kort øjeblik troede, vi havde vundet i lotto. Haha. Stakkels mand.Det føltes dog næsten som at vinde i lotto, da synet mødte mig af de små grønne spirer; Tænk at noget sådan kan gro frem i mit hjem og i min varetægt? Det har jeg aldrig prøvet før. Og så helt fra bunden. Når nu det bragte mig sådan en glæde, tænkte jeg, at det måske også kunne gøre LÆS MERE
Majbaggrunde til computeren
Tilbage i november lavede jeg et lille indlæg om (computer)skrivebordsbaggrunde. Indlægget lavede jeg i øvrigt dagen før jeg gik i fødsel. Dengang gik tippet på, hvordan en fin baggrund kunne hjælpe til at holde ens virtuelle skrivebord rent. Og apropos gårsdagens indlæg, virkede det dengang motiverende. Jeg må ærligt indrømme, at mit skrivebord igen trænger til en overhaling. Hvem ved, måske en gulerod i form af en majbaggrund lige om hjørnet, vil motivere mig til igen at få ryddet op dér. I (tirs)dagens anledning vil jeg dog bare tippe om, at der findes mange fine maj(blomster)baggrunde til computere. Se bare her: Find og download dem gratis her: 1, 2, 3, 4, 5 Helt ærligt synes en del af mig, at det er liiige i overkanten med alle de blomstermotiver. Omvendt? Så har jeg jo blot tænkt mig at installere ét af de ovenstående. Og.. når jeg bliver så glad af at kigge på alle de blomstrende træer overalt i mit kvarter, gad vide om så ikke en blomstret computerskærm også vil bringe lidt LÆS MERE
#mondaymotivation
Det er mandag. Det er helt sikkert. Det er i al fald ikke gået mit (helt skørt dårlige) humør forbi.I går havde vi ellers dejligt besøg, som vi slet ikke havde gjort klar til. De havde meddelt, at de selv ville medbringe kage, og af den grund(?) var det som om vi helt glemte, at vi måske også lige skulle rydde lidt op eller svinge en støvsuger. Og på en måde er det virkelig dejligt med de venner, som man ikke står på hovedet inden kommer (fordi de tager én med nullermænd og det hele), men også sjovt, hvor meget gæster kan motivere én til at rydde op eller gøre rent. Dét fik mig til at tænke på, hvad der kan motivere mig til at klare de ting, som bare skal klares. Jeg har efterhånden et par taktikker i ærmet, og hvis ikke de skulle deles på en solrig aprilmandag, som i sig selv kan være motiverende, hvornår så?Min favorittaktik er at starte med det vigtigste først. Jeg vælger én ting, som jeg virkelig gerne vil nå. Først og fremmest virker det meget demotiverende kun at LÆS MERE
- « Previous Page
- 1
- …
- 31
- 32
- 33
- 34
- 35
- …
- 78
- Next Page »







