I dag er det præcis et år siden, at jeg udgav mit første indlæg. Jeg holdt vejret, svedte pænt meget og gik i cirkler. Både før og efter mit første tryk på “udgiv". Sandheden var jo, at det kun var dem der kendte til mit lille projekt, som kiggede med. Hvilket var… ca. tre mennesker. Men det føltes alligevel lidt som at springe ud fra en meget høj klippe, og ikke vide, præcis hvilket vand jeg landede i. Eller om der mon var nogle spidse klipper under vandoverfladen. Nu er der gået et år, og hvad har jeg så lært? Først og fremmest har jeg lært, at jeg virkelig skal øve mig i, ikke at udgive for at udgive, men holde fast (godt og grundigt, og med hvide knoer) i, hvad JEG synes er sjovt og vigtigt. Det sværere end jeg troede. "Burde" eller "Andre gør jo.." er et spøgelse jeg kæmper meget med. Men jeg øver mig dagligt. Ugentligt. Mest af alt har jeg lært, at dette er en beskæftigelse, som jeg synes er sjovt. Virkelig sjovt. Selv da ingen kiggede med, gik jeg og var lalleglad og LÆS MERE
‘Poleret’ eller ‘upoleret’ på de sociale medier? (Og en lille DIY)
På min ferie - og mit fravær herinde - har jeg tænkt en del… Okay, jeg bliver lige nødt til at afbryde mig selv dér, for HA hvor jeg altid føler mig så selvhøjtidelig, når jeg formulerer det sådan! Som om jeg tænker mere end andre?? Har en større kapacitet af tanker? Haha. Det er ikke sådan ment. Det har jeg lige brug for at indskyde. Men for mig kan mit hovede faktisk nogle gange føles som en bikube. Hvor tankerne er bier som summer, og flyver i alle retninger. Nogle gange stikker de endda af. Knap så smart eller klogt. Og endnu mindre nemt at finde hoved og hale i.. Nogle tanker hænger derfor ikke helt sammen. Fordi de flakker om i øst og vest. Fordi.. Bierne. Det har altid hjulpet mig at skrive tanker ned, og fordi bierne i løbet af sommeren har kredset meget om min færden her og på andre sociale medier, ja, så giver det altså alligevel mening at skrible dem ned. Udgive dem. Vise dét frem, som jeg har kunne fange på skrift, omend der er også er andet, jeg endnu ikke har fået greb LÆS MERE
Tilbage til… en ombygning
Jeg har brugt den sidste tid på at øve mig i at gøre én ting af gangen. … Og således har jeg stornydt min lille familie de seneste uger. Sådan VIRKELIG nydt. Mere end jeg troede, at mit nostalgiske, myldrende hovede var i stand til! Jeg har snuset ind, holdt om, taget én stund af gangen, mens mit hjerte og mine to mennesker har slået koldbøtter for øjnene af mig. Vi er nu hjemme. For good. Og hvad er jeg så tilbage til? Én primær opgave som er, at få vores hjem til at fungere for os. Jeg har før skrevet om, hvordan vores 5.salslejlighed er indrettet, og fagfolk har nu bekræftet os i, at den er svær at løse. Med mindre man vil poste uanede mængder af penge i det. Og det vil vi ikke. Vi vil ikke poste mange penge i projektet. Hvilket betyder, at vi skal være kreative. Men jeg glæder mig, omend jeg har en lille smule tidspres over situationen… Der er en tre måneders tid til min termin. Og jeg vil gerne være GODT på plads inden da. (Lægerne har trods alt truet mig med for LÆS MERE
Noget om en timeout…
Jeg kan tydeligt huske, hvor begejstret jeg var for udtrykket "timeout", da jeg endelig forstod, hvad det betød. Det har vel været engang i midt/slut 90'erne. Måske i forbindelse med, at jeg var inde og se håndbold for første gang. Det var kvindelandsholdet der spillede, og det var altså dengang Anja Andersen var med om bord. Det var store sager. Jeg brugte håndtegnet flittigt i skolegården efterfølgende... T'et formet af en lodret venstrehånd og en vandret højrehånd. Jeg elskede den magt, det havde. Hvordan en leg pludselig kunne afbrydes for kort efter at genoptages. Det er ikke nødvendigt at spørge mig, om jeg var irriterende i den skolegård, vel? Haha. Tilbage til nutiden ligger jeg i solens sidste varme stråler på en blåstribet hynde på en rosa bænk. Fluerne kredser om min ret fedtede krop, men ellers kan jeg faktisk ikke finde noget som helst at sætte en finger på. Sådan har det været de sidste dage. Jeg er i familiens sommerhus. Bare med mine to. Og dén jeg agerer ovn for. Og LÆS MERE
Inspiration til preggotøj (som også kan bruges uden mave)
Egentlig havde jeg planlagt at udgive dette indlæg i sidste uge. Jeg fik dog lidt kolde fødder for at udgive. Dels fordi jeg skrev det siddende i de mindst flatterende (men mest behagelige) preggo-joggingbukser og min natbluse. Med lidt fedtet hår. Dels fordi jeg (blandt andet af denne årsag) ofte kan tænke; “Hvad ved jeg om tøj?”. Jeg vil på ingen måde bryste mig af at være fashion. Men måske dette ikke burde give mig kolde fødder, men derimod give mig en følelse af, at tingene er i balance – trods alt. Jeg er ikke fashion-blogger. Så hvis jeg skal skrive om lidt fashion, er det måske passende at skrive om det fra en sjusket nattøjsuniform… Jeg er bare mig. Og det er jo dét udgangspunkt jeg skriver fra. Dette lille skriv skal altså handle om et par tricks til at undgå at bruge alt for mange penge på tøj. Tøj, som passer en gravid, men som dermed kun kan passes i få måneder. For selvom jeg er sparsommelig, og meget gerne vil investere i tøj, som kan holde så LÆS MERE
Tirsdagens tip: Fold mælkekartonen
"Er det agurketider, eller hvad", tænker du måske? Og omend en mælkekartons foldning lyder som om jeg forsøger at fylde tiden ud herinde, ja, så er det langt fra dét der er tilfældet. Dette indlæg kan netop lyde som et lidt fjollet og uvigtigt tip. Men når man bor på 5. sal (uden elevator), er dette ikke - SLET ikke - et fjollet tip. Efter at være hjemvendt fra ferie er der særligt én ting jeg ikke har savnet; at skulle gå ned af de mange trapper med skraldet. Og denne tirsdags tip er altså én måde at spare plads (og dermed resoucer) i sin skraldespand. Tirsdagens tip om at folde en mælkekarton: Fremgangsmåde i billeder: Fremgangsmåde i ord: Tag en mælkekarton (eller en hvilken som helst anden karton), og åbn den helt i toppen Fold kartonen, så den bliver flad i bunden Buk herefter de to 'sider' om - i modsat retning af dén side, som bunden er bukket op mod. Fold siderne helt om, som vist på det næstsidste billede, og buk dernæst kartonens åbning ned i den ombukkede LÆS MERE
Om at passe på med at dele
Med en stilhed, pause, vel sagtens, følger også en del overvejelser. Som når man stopper op på en gåtur, og tænker "hvor var jeg egentlig på vej hen" eller "tænk, at jeg helt af mig selv sætter højre ben foran venstre". Det dér med at være på sociale medier er en ny balancegang for mig. For et år siden læste jeg kun blogs, og opdaterede meget sjældent på min private instagram. Jeg har skulle vænne mig til at 'være på' og 'passe på'. Finde en balancegang mellem at dele dét der giver mening, og passe på dét der skal passes på. På det seneste har det sidstnævnte været tid med mine. Og når der er ting og sager jeg ikke er klar til at dele. Som inden jeg kunne fortælle, at jeg var (og stadig er) gravid. Eller at min graviditet ikke er ukompliceret. Ja, så er det pludselig endnu sværere at have lyst til at dele. For alt andet blegner, og træder i baggrunden. Det så ærlige og direkte format virker pludselig distanceret og som et filter. For hvad vil jeg dele? Hvad vælger jeg frem for noget LÆS MERE
Post ferie-status
Jeg er hjemme igen.. Hjemme ved vores ting, vores lejlighed, vores baggård, og vores vaskemaskine. Det er lidt skørt, hvordan jeg kan komme til at savne helt basale ting som en vaskemaskine. Det er næsten dén ting ting, jeg glædet mig mest til gensynet med. Arh, følelsen af at sætte en vask over.. Og at den så bliver vasket uden at man selv skal gøre yderligere!? Der har været lidt stille herinde de sidste dage - til trods for, at jeg havde lagt en hel udførlig plan for, hvilke indlæg der skulle udkomme hvornår. Faktisk havde jeg hele 13 stk. på min liste før afgang i 14 dage. Jeg klappede mig selv på skulderen, og flere af dem var endda skrevet som kladder. Jeg bilder mig dog ikke ind, at I har siddet på pinde og ventet på mine indlæg, men håber at I har været ude og nyde. I det gode vejr. I godt selskab måske? Når det så er sagt, så VIL jeg så gerne lige give en forklaring. Om ikke andet for min egen samvittigheds skyld. Jeg elsker at holde det kørende herinde. Det giver et mig et LÆS MERE
- « Previous Page
- 1
- …
- 45
- 46
- 47
- 48
- 49
- …
- 78
- Next Page »
){kind=link}