På fredag går folk på ferie. Eller skolebørn gør i al fald. Nogle af os herhjemme gør også. Ikke mig. Men snart. Behøver jeg sige, at det overraskede mig lidt, at ugen pludselig var her? Jeg mener – den har så længe været så langt ude i fremtiden. Men som med så meget andet, går tiden jo én vej. Og nogle gange ret hurtigt. Så inden det bliver skolesommerferie, vil jeg nå at udgive mine ferie-tips. Jeg har i den forbindelse samlet (alle) de tips, som jeg tænker er virkelig relevante for en ferie. En slags greatest-tips-hits (ferie edition): Noget af dét jeg er mest nervøs for mens jeg efterlader mit hjem, for at drage på ferie, er, hvordan mine planter klarer den ? Derfor sørger jeg (så vidt muligt) for, at have sat dem i blød i en halv-fyldt håndvask aftenen før afrejse, så de rigtig kan suge så meget væde, som de ønsker. Dernæst vil jeg KLART bruge dette tip selv i alle mine planter hen over min ferie! … Og mine krydderurter kommer til at være ‘anrettet’ med LÆS MERE
Mandagens “bedrift”: Urtepotteskjuler som køkkenopbevaring
Glædelig mandag! Sikke en uge jeg går i møde - og oven på hvilken weekend? Jeg talte i telefon med noget familie i dag, og pludselig gik det op for mig, at det er denne uge jeg har inviteret huset fuld af gæster til min "hurra-jeg-er-færdig-fest". Ha, jeg fik et lille øjeblik sved på panden. Mest fordi jeg endnu ikke aner, hvad vi skal spise.. Nåh, men tilbage til at svælge lidt ved weekenden: Jeg har været så produktiv og så afslappet på én gang. En svær balance, som jeg faktisk vågnede, og var helt høj på i morges :) I dag er produktiviteten fortsat.. nogenlunde i hvertfald... og for ligesom at forsøge at bevare den gode stime, vil jeg da dokumentere det her. Hvis du ikke har taget et billede af det, er det ikke sket, der det ikke sådan man siger? Min bedrift i dag er, at jeg langt om længe har fået flyttet en skrue i væggen fra ét hul til et andet, så jeg kan få hængt min urtepotte-grydeskesholder op. Ja, det lyder måske ikke af så meget, men små ting er nogle gange dét der bliver LÆS MERE
Ugens opdagelse
Jeg har de sidste mange uger - ja, måneder - udgivet et indlæg med fredagsfif. Oprindelig startede disse indlæg som et forsøg på at opsummere, hvad jeg var blevet inspireret af eller mindet om i løbet af ugen, eller ønskede at inddrage i min weekend. Men som tiden er gået, blev det mere ønsker for en ny weekend, og mindre påmindelser om noget der var sket.. Og dermed blev det endnu en liste med (hvad der viste sig at blive) uforløste ønsker.. Endnu en tjekliste. Endnu noget at halse lidt forpustet efter. En lille oplevelse i går fik mig til at huske tilbage til min oprindelig tanke bag indlæggene: Hvad har jeg (gen)opdaget denne uge - som har inspireret mig. Derfor vil jeg forsøge at introducere et nyt slags indlæg. Ugens opdagelse. Denne type indlæg, kan komme og gå. Simpelthen bare fordi det er mig der bestemmer herinde, og dermed også mig der sætter dagsordenen :) Men for nu trænger jeg til mindre dagsorden. Færre punkter. Og mere simpel - enkel - inspiration. Ugens opdagelse er LÆS MERE
Hende den klodsede?
Egentlig føler jeg mig ikke grundlæggende klodset. Bortset fra, når jeg gør. Jeg har noget med fingre. Og snitsår. Kombinationen af disse i særdeleshed. Måske er det en ekstra sårbarhed overfor disse lemmer. En arbejdsskade fra alle de år, jeg læste musik, og var afhængig af dem til at kunne spille med på daglig basis. Eller også er det fordi det minder mig om en ubehagelig episode med en pålægsmaskine, en agurk, og en agurk som pludselig ikke var en agurk, men en finger. På mit aller første job, hvor jeg følte mig sej; et frokoststed, hvor dem fra gymnasiet ville droppe forbi. Og pludselig var jeg ikke så sej, da jeg med alt for meget papir omkring min finger gik mod skadestuen. Med armene strakt så højt over hovedet som jeg kunne. Det var ikke så slemt, som først antaget. Men slemt nok til, at jeg måtte få forlænget tid til mine skriftlige eksaminer det år. Klodsmajor, tænkte jeg ved mig selv. I går skete det igen. Jeg skar mig i fingeren. Denne gang ikke med en pålægsmaskine, men LÆS MERE
Inspiration til pynt og service til sommerfest
Jeg er i fuld gang med at planlægge min “se-mig-jeg-er-færdig”-fest. Eller, det troede jeg, at jeg var. Jeg mødte dog en lille mur i går; den mand jeg havde regnet ville stå for maden, er forhindret i at hjælpe netop dén dag, som jeg har inviteret til. Så jeg brugte en del tid på at researche, men blev simpelthen mere forvirret, nedslået og overvældet end da jeg startede dén google-jagt. Så jeg lagde det på hylden. Min første indskydelse derefter var at hoppe (lidt for købelysten) i Søstrene Grene, og hamstre pynt. For uanset hvad, skal det være hyggeligt og så fint som muligt, tænkte jeg? Og hvordan kommer man bedre ud af en fest-krise, end at tage fat på noget man kan gøre noget ved? Men tiden blev knap i går (før nogle venner kom til mad), og jeg nåede det ikke. I stedet hoppede jeg – da vores gæster var gået – på computeren og fandt inspiration. Og selvom mit overskud i dag nok havde haft bedre af, at have få de par ekstra timers søvn, tænker jeg egentlig, LÆS MERE
Tirsdagens tip om en ret så praktisk (rejse)app
Nu må der jo endelig ikke gå for meget baby i den.. Sådan siger jeg til mig selv! Men det er jo en øvelse - både som gravid og som ny mor at lære, at alle andre ikke nødvendigvis synes, at ens baby er det jordens omdrejningspunkt.. (Det skrev jeg faktisk lidt om her for længe siden :) ) De sidste dages indlæg har dog gjort mig godt! De har givet mig en følelse af, at der er gået hul på en bobbel.. Og alt, der kommer ud af den sprængte bobbel, er idéer - i alle retninger.. Også i noget så lavpraktisk og skørt som mine tirsdagstips. Til dig, der måske ikke har fulgt med jævntligt, kan jeg afsløre, at jeg hver tirsdag har for vane at udgive et indlæg med et lille tip. Et tip, som jeg selv synes gør hverdagen smartere. Smartere både i den praktiske forstand, og nogle gange også i den æstetiske forstand. Fordi jeg er lige ved at koge over af iver efter de to sidste dages "outbursts" har jeg således været i tvivl om, om jeg i dag skulle udgive et tip om en mælkekarton, om en lyseslukker LÆS MERE
Når bekymringer går hånd i hånd med en voksende bebs
Men nu er jeg klar.. Klar til også at dele den lidt mere tunge del af dét at være gravid. Bekymringsdelen. I starten, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid, havde jeg lyst til at råbe det til hele verden. Jeg skrev endda et langt skriv, så snart jeg tænkte, at jeg måske var det. Bare fordi jeg skulle ud med det. Ellers var jeg bange for, at jeg eksploderede! Fordi jeg var så ovenud, hovedkuls, ubekymret GLAD. Høj på livet. Fordi livet kom. Da det så endelig viste sig reelt at være et lille barn, som havde sat sig i min mave, følte jeg en pludselig beskyttertrang. Det er vores barn – og ingen andres. Og dermed vores altoverskyggende ansvar. Jeg fik kolde fødder for at sige det til mennesker vi holder af samtidig med, at det var på mine læber konstant. Derefter kom der en anden fase – kort efter, at alle nærmeste havde fået det at vide. Der skete noget uventet. En forskrækkelse. Jeg troede, at den lille ikke var der alligevel. Smerter og blødninger satte bekymringer i gang, LÆS MERE
Tør jeg sige det højt?… JA, jeg gør: Jeg er gravid!
<3 There you have it: ... Årsagen til, at jeg har været så træt. Været syg. Og ja, været et lidt andet sted. Nemlig lige her i min voksende krop. En krop, som pt. gror det andet menneske, den nogensinde har groet. Jeg er gravid! Det føles helt igennem heldigt, syret og ikke mindst helt som det skal være. Jeg føler, at dette barn skulle være vores. Ja, jeg føler mig vel nærmest udvalgt. Og jeg glæder mig virkelig meget til at møde det. Sådan for real. For nu må jeg nøjes med at give knockles gennem mit udspilede maveskind. For sparkes igennem, det bliver der efterhånden :) Om få dage er jeg halvvejs. Og jeg har holdt det for mig selv. Så længe jeg kunne. Mens indlæggene har stået stille udadtil, har kladderne hobet sig op her på min side. Jeg har skrevet og skrevet, gemt og gemt, og ikke turde udgive. Ikke kunne finde ud af, hvor grænsen går for mig. For hvad er blot personligt, og hvad er for privat? Cecilie skrev det så fint og ærligt i et indlæg for nylig. Hendes skriv satte LÆS MERE
- « Previous Page
- 1
- …
- 48
- 49
- 50
- 51
- 52
- …
- 78
- Next Page »
 ☀️){kind=link}
