Jeg har i flere uger (ok, måneder!) haft noget stof liggende, fordi jeg havde en ambition om at sy et hårbånd til min datter. Hun er nu begyndt at have sådan noget hår, som der ikke rigtig kan sidde hårelastikker i, men samtidig er få hår efterhånden så lange at de når ned i øjnene på hende. Og jeg nænner simpelthen ikke at klippe hende, når nu hun ENDELIG har groet sit eget hår. Derfor så jeg chancen for, at hun da skulle have sig et pandebånd! Meeen det er altså først i dag det blev gjort. Og sikke en skam det ikke skete før. MED den tid jeg brugte på at hente symaskinen på loftet, tog det vel max 15min. Så dét vil jeg ikke snyde jer for. Jeg tænker allerede nu at resten af stoffet skal udnyttes til værtindegaver/gaver til mine veninders børn. Hurra for lette DIY's som man endda kan give som gave ;) Here we go: 1: Klip to lige brede stykker stof. STRÆKSTOF vel at mærke. Mine var ca. 9cm. til min datter. Jeg synes godt det må have lidt bredde, så det ikke bliver for 'tøset' LÆS MERE
Vitrineskab: Mit bedste IKEA-hack
Da vi flyttede ind i lejligheden her, var vi straks på udkig efter et vitrineskab. Oprindelig var det fordi det kunne løse vores opbevaringsudfordring i køkkenet, men det blev også hurtigt også fordi der er noget meget udtryksfuldt over sådan et møbel. Det kan være en lille udstilling samtidig med at det ikke skaber ‘uro’ i rummet pga. de skarpe rammer (i bogstaveligste forstand). Og så er det for mig også en del af dét at have fået en ‘voksenbolig’ – et rigtigt hjem. Hvorfor ved jeg ikke helt. Måske fordi dét at have nogle vinglas, noget stel og nogle gins stående sådan til skue symboliserer et ‘voksent’, settled liv ? I al fald blev det et stort ønske, og jeg kiggede længe… Efter lang tids søgen endte vi med at springe alle de dyre varianter over, og endte simpelthen med at købe et REGISSÖR vitrineskab fra IKEA i mørkebrun. Jeg sleb det først overfladisk (så malingen kunne binde), rensede efter med trærens og malede det til sidst i en sort træmaling med ok høj glans. Så selvom LÆS MERE
Skal vi danse, mor?
Min datter er begyndt at ville danse. Hun kan ikke engang gå endnu. Men når der bliver sat musik på, begynder hun at stå og nikke, bukke i knæene, og hoppe forsigtigt op og ned. Hun får det største smil over hele ansigtet, når hun opdager at jeg iagttager hende. Og jeg elsker det! Det får mig til at ville danse med. Og jeg gør det. Og dér i min store lange krop (i forhold til hende) kan jeg godt føle mig lidt fjollet og kejtet. Jeg havde faktisk ret svært ved at turde danse da den slags blev noget man bare gjorde med gymnasiefesterne. Jeg følte mig så blottet, forkert og fjollet. Så hellere lade være. Dét ændrede sig heldigvis (på grund af den rigtig dreng (som senere blev min mand)), og jeg turde lige så stille bevæge mig ud på gulvet med ham. Han tog gas på det hele og lavede sjov og ballade, og han fik mig (som i alle andre sammenhænge) til at slappe af! Men jeg kan stadig godt tænke på, hvad folk tænker, hvis jeg bevæger min krop til musik. Særligt hvis han ikke er der til at LÆS MERE
At vågne efter en (perfekt?) weekend
Jeg vågnede mange gange i nat. Det gør jeg som regel. Ikke fordi jeg ikke har et godt sovehjerte, men simpelthen fordi der er én af mine bedste mennesker som har brug for en lille tår vand, en sut eller en krammer. Eller alle tre ting. Men i nat vågnede jeg også flere gange uden grund, og havde det som om der var noget godt jeg havde glemt mens jeg sov. Med en følelse af, at jeg havde fået en vildt god gave dagen forinden. Jeg har det ofte sådan, at hvis noget jeg har ønsket mig er sket, jeg har fået noget jeg blev vildt glad for, eller andet dejligt på den ene eller anden måde er hændt, så kan jeg ofte vågne om natten og tænke “ih, hvor dejligt - jeg havde ellers lige glemt det.” Sådan var det i nat. Forskellen var bare, at der ikke var sket noget specifikt. Småting var sket, som var gode - vi havde siddet fire timer i solen og spist frokost med to gode venner, jeg havde fået ryddet dejligt op, blomsterne i vaserne rundt omkring står stadig fint, selvom de nu er mere end en uge LÆS MERE
SPOT on: VÆGTÆPPER
Fra gulvtæpper til vægtæpper… Overalt hvor jeg kigger hen for tiden, spotter jeg vægtæpper. De kommer i mange forskellige afskygninger, størrelser, former, farver og materialer. Nogle er enkle og stringente (pun intended), andre er mere ‘flagrende’. Photocredit: 1, 2, 3, 4 Jeg synes der er en elegant boheme-feeling ved dem. Jeg er med andre ord fan! Jeg synes dog de bedst kommer til deres ret, hvis de får luft og plads omkring sig. Som et rigtigt lille kunstværk. Der findes masser steder der sælger dem. Særligt etsy har mange smukke, men antallet af DIY-guides er faktisk næsten lige så mange. Photocredit: 1, 2, 3 Jeg går og tager tilløb til at lave ét selv. Jeg forstiller mig, at den ville hænge godt og fint over vores seng, som det også er tilfældet på flere af billederne.. LÆS MERE
Om at turde tale frit, anonymt og hjemligt herinde.
En del af det at skabe et ‘hjem’ – eller i dette konkrete tilfælde at skabe en blog, hvor man føler sig hjemme – er for mig en del dét at man kan tale frit. Jeg havde nok i udgangspunktet ikke tænkt at jeg ville dele alverden om mig selv, men som jeg kigger mine noter igennem kan jeg faktisk se, at når jeg sætter mig for at skrive, er det ofte dét der flyder ud af mig. Tanker, overvejelser og følelser. Så det gør jeg. Går med ’the flow’. Og deler det. Som jeg gjorde i går. Jeg har jo besluttet mig for at dokumentere min rejse herinde, og lade mig føre hen til dét jeg ikke ved hvad er. Eller måske er det ikke målet der er det vigtige, men rejsen dertil. Én ting jeg håber kan hjælpe min ‘turden kasten mig ud i det’ er, at jeg har valgt at være anonym. Alt jeg har oprettet i denne sammenhæng er anonymt. Jeg vil ikke fremgå med ansigt, og det gør min familie eller nærmeste heller ikke. Dén anonymitet har jeg valgt først og fremmest fordi jeg ikke tør andet. Jeg tror faktisk LÆS MERE
Når én bekymring letter, opstår en ny. Altid.
Det er noget mærkeligt noget. Man er aldrig færdig med at bekymre sig. Der opstår altid endnu en bekymring. Lidt lige som at vejarbejdet aldrig slutter. Der er slid et andet sted, når ét sted er repareret. Der er altid et sted at rette sin bekymring mod. Når én bekymring letter, opstår en ny. Lige op til jeg går på sommerferie, tænker jeg altid: “Hvad skal jeg dog bekymre mig om i alle de uger? Ingenting!” Men sådan er det aldrig. Selv i det mest ubekymrede, finder jeg ting at bruge min tankekraft på. Og godt for det, for det er jo dét der gør os mennesker: Vores empati, medfølelse, overvejelser og evige stillingtagen. Men en gang imellem kunne jeg godt bruge en pause. Som nu. En pause fra tankemylderet. En pause fra bekymringer. En pause. Bare én pause. LÆS MERE
DIY: Planteophæng – også til toiletruller?
DIY - simpel ophæng af planter ELLER toiletruller. Som sagt svømmer vi ikke i plads herhjemme. Særligt vores badeværelse er meget københavnsk (som i: vi har ikke plads til et bruseforhæng). Derfor er det med at udnytte den plads der er. Særligt ekstra toiletpapir synes jeg er svært at få plads til. På en hylde ser det hurtigt så rodet ud, og jeg har flere steder set kurve med masser af ruller i. Det ser meget fint ud, synes jeg, MEN vi har simpelthen ikke plads til en kurv. Heldigvis har vi højt til loftet, så jeg tænkte at jeg ville udnytte noget af al den plads der er op mod himlen :) Jeg har længe været vild med forskellige planteophæng, som man nemt kan finde guides til på eksempelvis youtube. Den enkleste jeg er stødt på må være denne type af ophæng (som i dette link er udført af nogle helt karikerede amerikanske house-wifes ;)). Jeg har før haft disse ophæng hængende i køkkenet med krydderurter, men nu tænkte jeg at de kunne genanvendes til toiletpapir på toilettet. YEP. Det LÆS MERE
